591744488

1913 udgivet min første lille Digtsamling, som beret­ tiget blev stærkt kritiseret i Bladene — og som »for­ nuftig« Jyde indsaa jeg straks mit Talents Brist: manglende Viden til at underbygge med. Instinkt­ mæssigt søgte jeg Borups Læreanstalt — og her fik jeg da ogsaa et glimrende Grundlag at arbejde videre paa. Hvordan gik det til, at jeg ved Bordet fik Æres­ pladsen ved Forstanderens højre Side? Jeg ved det ikke, jeg ved kun, at jeg tit stiltiende var taknemlig mod det Forsyn, der havde placeret mig saa nær ved en Mand, jeg beundrede og elskede højt. Dog var der ogsaa »Ubehageligheder« forbunden med Ærespladsen, for hver Gang Forstanderen i Grammatiktimen slog noget fast, var det som Begel min Krukke det gik ud over: »Kan man sige »Sidde en Bøde a’«?« (Bang! en i Hovedet) — »sidde en Hat flad?« (en til i Hovedet). Og saa fremdeles. Bedre gik det ikke i de lilerære Forelæsningstimer. Naar Forstanderen citerede af Holberg eller andre, benyttede han ofte mig som stum Medspiller — illustrerede ved at rykke mig i Haartop og Øren — eller tildele mig drøje Dunk i Byggen. Men ved slige pudsige Indfald blev hans Foredrag end mere levende — og Samfølelsen mellem ham og os mere sluttet — ja, jeg følte mig tit i Fantasien som en Slags »Transformator«, der udsatte hans personlige Magnetisme i »Højspænding«. Men lige saa skælmsk Johan Borup kan være, lige saa alvorlig, vis og begejstret er han. Hvem af os mindes ikke hans glødende aandfulde Foredrag om Søren Kierkegaard i Grundtvigs Hus? Eller hans