591744488

bevægelsen opstod i Bondestandens Gennembruds­ dage, og den viste en hjertelig og kraftig Forstaaelse ogsaa af Bondens økonomiske og politiske Frigørelse, hvad der bidrog til at bane Vej for dens Syn og Tanker. Og hvis den havde haft Ungdomsevne nok til vedblivende at vise de senere opdukkende Under­ klasser den samme Grad af Forstaaelse, vilde den vedblivende have haft Betingelse for Indflydelse og Udbredelse af dens folkelige Tanker og aandelige Syn. Højskolebevægelsen har imidlertid gennem- gaaende ikke haft nogen rigtig levende, sympatisk Forbindelse med det store sociale Verdensgennem­ brud i Nutiden, og bl. a. derfor har den ikke øvet den Dragning paa de senere opvaagnende Under­ klasser, som den i sin Tid viste sig i Besiddelse af over for Gaardmandsstanden. Ilos Arbejdernes store Masser i Byerne, ikke mindst hos en Del af dens Ungdom, findes en inde­ spærret Længsel efter Oplysning, en stærk Trang til Personlighedsudvikling. Men de Idébevægelser, der ikke har en levende, sympatisk Følelse, ogsaa for Arbejdernes økonomiske og politiske Opgang, for deres daglige materielle og menneskelige Velfærd, vil kun faa ringe Magt. Til Forskel fra andre Højskoler antager jeg, at Eleverne paa Borups Højskole ikke saa hovedsagelig tilhører en enkelt Stand, men er ligere fordelt, hvad der forsaavidt straks giver denne Skole et bredere folkelig Grundlag. Borups Højskole indtager i det hele — efter mit