591744488

vendige Kapital skulde samles i lutter Smaabidrag omkring paa Landet, derfor efterlyser jeg den Mand, der træder til med det endnu manglende Beløb og skænker sin By »Københavns Højskole«.« Og Hr. Olaf Andersen skrev følgende Sang, som har været trykt i Højskolebladet: Jeg greb Avisen, Knald og Fald og Flammer, en Skaal af Blod, en Verdens Graad og Gru, et Strøg, som jernhaardt om min Strube strammer, en Dødsens Klage, skærende og ru. Men hvad var det? Med et jeg Øjet spiled, for mellem Linjerne det sang og smiled, jeg glemte Jordens Skrig og Slægtens Ve for Glimt af glade Syner jeg fik se.

Et Aandens Ly, mens Lidenskaber raser, og Himlen over os er vred og mørk, en Skole rejst, en dugget, grøn Oase imellem golde Stenes dystre Ørk, en Bølgebryder, strakt i Stadens Brænding, et Udkigstaarn til fagre Kysters Kending, en Brønd, der brusende af Viden sprang, en Alterild for Hjertets Tro og Trang. En Skole rejst for dem fra Gadens Vrimmel, som længes langvejs over Tag og Mur, hvis Øjne straaler for en Stump af Himmel, en Blomstergren, et Blink af fri Natur, for dem fra Baggaardsrum og Kamre trange, som kæmper for lidt Sommersol at fange, som gemmer under Lag af Grus og Smuld de bundne Kræfters aldrig brugte Guld.

Made with FlippingBook flipbook maker