591737236

Skolepligt, var del dog ikke saa nær alle københavnske Børn, der blev undervist. Endnu i Begyndelsen af Fyr­ rerne var der flere Hundrede Drenge og Piger, der aldrig satte deres Fødder i en Skolestue. Forældrene beholdt dem hjemme, hvis det passede dem, og i Reg­ len saa Autoriteterne gennem Fingre med Forsøm­ melserne. Sagen var nemlig den, at der ikke tilnær­ melsesvis var Plads nok i Kommunens Skoler. Det var en temmelig kummerlig Undervisning, de fleste Lærere leverede, deres Uddannelse var ringe og Lønnen saa ussel, at de knap kunde leve. De fleste af dem underviste en halv Snes Timer daglig, og der­ ved opnaaede de en Maanedsløn af ca. 40 Rigsdaler. Saa snart de kunde slippe over til en anden og bedre lønnet Virksomhed, gjorde de det. Undervisningen foregik dels i Dagskoler med 18 Timers Skolegang om Ugen, dels i Aftenskoler med 15 ugentlige Timer. Aftenundervisningen var en Slags Nødhjælp, saa de Børn, der havde andet at passe om Dagen, f. Eks. arbejdede paa Fabrikker, kunde faa en Smule Lærdom paa den Maade. Men de mødte natur­ ligvis søvnige og uoplagte. I Hostrups Skuespil „En Spurv i Tranedans" lader han Skrædersvenden Peter Ravn give et rammende Billede af den sene Aften­ undervisning: en søvnig Lærer, der terper „Religion og Bibel" med en Flok søvnige Børn. Der blev i de kommunale Skoler undervist i Reli­ gion og Læsning, Skrivning og Regning, og i de lavere Klasser anvendtes en Metode, der officielt hed „den indbyrdes Undervisning", men som i Almindelighed kaldtes „at læse op ad Væggene". Frederik den Sjette var dens ivrige Talsmand. Han lod indrette en Slags G*