591737236

Præster og Kapellaner. Vesterbro hørte i kirkelig Hen­ seende med til Frederiksberg, medens Nørre- og Øster­ bro hørte til Trinitatis Sognekirke. Katolikkerne maatte nøjes med el lille Kapel, indtil de fik Tilladelse til at opføre St. Ansgars Kirken i Bredgade (indviet 1842). Jøderne dannede med deres ejendommelige Fester og Skikke og deres helt eller halvt tyske Sprog en lille, fast sluttet Kreds. De havde deres egne Spisehuse og Slagtere og deres egne Bagere til at bage de særlige jødiske Brød samt tilberede de Stege, der ikke maatte steges i almindelige Bagerovne. Gudstjenesten i Synagogen i Krystalgade holdtes i det hebraiske Sprog, dog blev der undertiden prædiket paa Dansk eller Tysk. Jøderne var endnu langtfra ligestil­ let med deres kristne Medborgere. Ingen Jøde havde nogen Sinde været Medlem af „de 32 Mænd“s Forsam­ ling, og de maatte ikke have Sæde i Stænderforsam­ lingerne. (I 1842 valgtes for første Gang en Jøde til Borgerrepræsentant). Den lille fransk-tysk-reformerte Menighed samledes i sin egen Kirke i Gothersgade. I 1814 var der kommet en ny Skolelov. Den inde­ holdt mange gode Tanker og Ideer, men det kneb i høj Grad med at faa den ført ud i Virkeligheden, ikke mindst paa Grund af de pengeknappe Tider. I Spidsen for Københavns Skolevæsen stod en Skole­ direktion, og i hvert Sogn tog en Kommission sig af Skolesagerne. De offentlige Sogneskoler havde ikke egne Bygnin­ ger. Lærerne underviste i lejede Lokaler, der ofte var meget smaa, lavloftede og snavsede. Selv om der var