591737236

en anden lystig Fætter opdagede Rebet og morede sig med at hale i det den ene Gang efter den anden. Vægterne havde den Pligt at passe Tranlygterne i deres Kvarter; de tændte og slukkede dem og holdt dem rene. I København og dens Forstæder fandtes

Der flyttes Skilte.

henimod 1840 ca. 1800 Tranlygter, der spredte et søv­ nigt Skær omkring sig; deres Antal voksede langsomt, med en eller to om Aaret. Naar Almanakken fortalte, at det skulde være Maaneskin, blev de efter Ordre fra Magistraten slet ikke tændt, selv om Maanen skjulte sig bag ved Skyerne, og der var bælgmørkt i Gaderne. Saa sagde Københavnerne — med et lille Smil — at det var „Magistratsmaaneskin“. Hver Vægter fik udleveret en bestemt Portion Tran til sine Lygter. Det var fristende at spare paa den, og