591737236

hvis han kunde knibe lidt fra, solgte han det til Hør­ kræmmeren og skaffede sig paa den Maade en lille Ekstraindtægt. Maaske købte han ogsaa Brændevin for nogle af Pengene, og herfra stammer Udtrykket: „lian er trannet" om en, der er lidt paavirket af de vaade Varer. I et af Vægterversene staar der: „Vær klog og snild, Vogt Lys og Ild.“ Det var egentlig møntet paa „Husbonde, Pig’ og Dreng44; men det kunde ogsaa passe paa Vægteren selv. Han skulde vaage over Lys og Ild, og hvis der opstod Brand et Sted, fik han travlt — meget travlt. Han peb i sin Fløjte for at kalde andre Vægtere til; han stødte sin Stok liaardt i Stenbroen, han løb rundt i Kvarteret og dundrede paa Døre og Porte, og saa raabte han af sine Lungers fulde Kraft: „Brand! Brand!4 Vægterne oppe i Kirketaarnene skyndte sig at klemte med Klokkerne og hængte Lygter ud paa Taarnene i den Betning, hvor det brændte (om Dagen benyttede man Flag). Folk kom paa Benene, og i alle Etager stak søvnige Hoveder med en Nathue eller en Natkappe ud af Vin­ duerne, og der blev spurgt: „Hvor er Ilden, Vægter?4 Og der blev svaret tilbage — f. Eks. saadan: „I St. Gjer- trudsstræde, Madam!4 Saa begyndte Trommerne at buldre igennem Gader­ ne. Det betød: Alle Mand ud! Men først og fremmest skulde Trommehvirvlerne alarmere Brandkorpset, der bestod af Murere, Tømrere, Smede o. s. v., og de Bor- germænd, der var Soldater i Borgervæbningen. De skulde møde paa Brandstedet for at hjælpe til med at