591737236

De stod halvfyldt med Vand og Mudder, blandet med Halmstraa, Kartoffelskrællinger, gamle Støvlesaaler o. s. v., og de stank forfærdeligt. De optog Spildevandet fra Heste- og Kostalde, og naar Garverne, der boede ved Volden, skyllede deres Kar fire-fem Gange om Dagen, lod de det stinkende Vand løbe ud i Rendeste­ nen, der førte det videre gennem de forskellige Bydele. Mange af de aabne Rendestene voksede paa sine Ste­ der til brede og dybe Grøfter. Naar det regnede stærkt, steg Vandet over alle Bredder, oversvømmede Gaden og løb ned i Kælderhalsene. Hvis der kom et særlig voldsomt Regnskyl om Natten, skete det tit, at Be­ boerne i Kælderlejlighederne vaagnede ved, at Vandet stod højt i deres Stuer. Det lave Kvarter omkring Købmagergade og Pile­ stræde var særlig udsat. Ud for Porte og Døre var der anbragt Rendestensbrætter; naar det regnede, satte Strømmen dem i Fart, og Ejerne maatte gaa ud paa Opdagelsestogt og hente dem hjem. Ogsaa Drengene — særlig Skomagerdrengene — fik travlt med at løbe efter Brætter, der var sejlet bort. De vidste, de fik en god Findeløn. 8 Skilling var den sædvanlige Betaling. De mindste Drenge havde megen Fornøjelse af at ligge og rode i Rendestenens Slam. Der kunde altid være et eller andet interessant at finde. Det hører vi om i H. C. Andersens Eventyr „Den standhaftige Tin­ soldat". Eller i „Hyldemor“, hvor den lille Dreng er blevet forkølet. Da han er bragt fil Sengs, kommer „den gamle morsomme Mand, som boede øverst oppe i Huset og levede saa alene, for han havde hverken Kone eller Børn, men holdt saa meget af alle Børn og vidste at fortælle saa mange Eventyr og Historier, at det var en Lyst“. (Del er H. C. Andersen selv).