591737236

„Faar jeg et Eventyr?4 spurgte Drengen. „Ja, kan du sige mig temmelig nøjagtigt, for det maa jeg først vide: hvor dyb er Rendestenen henne i den lille Gade, hvor du gaar i Skole4 „Akkurat til midt paa Skafterne,4 sagde Drengen, „men saa maa jeg gaa i det dybe Hul.4 „Se derfra har vi de vaade Fødder,4 sagde den Gamle.4 De aabne Rendestene var slemme Smittekilder; men i mange Bygninger fandtes der noget, der var mindst lige saa slemt. I de Dele af Byen, der laa lavt, vilde Grundvandet staa langt op i Kældrene, hvis der ikke i Bunden af dem blev gravet et dybt Hul, der kunde optage det. Det blev kaldt „Kældersumpen“. Engang imellem skulde det udpumpes og renses, og det gav en kvælende Stank. En Læge beretter om disse „Kæl­ dersumpe44: „Jeg har paa flere Steder fundet Kælderen, Porten og Trappegangen helt op i Huset fyldt med den afskyeligste Dunst fra disse Sumpe, især saa længe Pumpningen varer, og blandt de Ulemper, de ellers medfører, skal jeg blot nævne den, at der næsten over­ alt, hvor de findes, tillige viser sig en egen Art nøgne Snegle, der ofte i stor Mængde udbreder sig i de lavere Dele af Bygningen og overdrager Træværk og Føde­ midler, og hvad de ellers søger til, med den Slim, de afsondrer.4 „Kældersumpene4 var fæle. Men hvad skulde man stille op! Det var, før man kendte Dræning under Huse. Luften i Byen blev ogsaa tit forpestet af de mange Renovationsgruber, som laa rundt omkring i Gaardene. De var store Fordybninger i Jorden, der kunde rumme