591737236

paa den Tid. 1841 blev der asfalteret uden for Prins Ferdinands Palæ i Bredgade (Prins Ferdinand var Søn af Arveprins Frederik), og enkelte Privatfolk fik og- saa Lov til at benytte Asfalt paa Fortovet uden for deres Bopæl. Gaderne blev kun fejet en eller to Gange om Ugen. Husværterne lejede i Reglen deres „Kælderfolk“ til at bolde Fortovet rent; men Fejningen af Gader og Torve var ellers overdraget til Fattigvæsenet, der benyttede Mændenc fra Fattiggaarden, Ladegaardslemmerne, til det Stykke Arbejde. De mødte hver Morgen i deres mørke Jakke og blaa Benklæder og var udstyret med Kost og Vandkande. Naar Fejningen var forbi, kom Skraldemændene kørende med deres Vogne. De meldte deres Ankomst ved at svinge med en Skralde. Det var en Skik, der var blevet indført i 1806. Naar Tjenestepigerne hørte de skrattende Toner, skyndte de sig ned med Skarnbøtten, i Reglen en gammel Smør­ drittel. Det var ikke rart at skulle ned med Bøtten i al Slags Vejr. 1 H. C. Andersens „Hyldemor“ siger den forhenværende Tjenestepige: „Jeg husker saa lydeligt, hvorledes det skyllede ned en Dag, Skraldemanden kom udenfor, hvor jeg tjente; jeg kom ned med Fjer­ dingen og blev staaende ved Døren — hvor det var et fælt Vejr!“ Alt Fejeskarnet og Affaldet fra Husene blev ført ud paa Lossepladserne uden for Voldene og blev anvendt til Føde for Svinene. I Forstæderne stod det endnu daarligere til med Renligheden i Gaderne end inde i Byen. Derude blev der kun fejet én Gang om Maaneden! Rendestenene førte Byens Snavs gennem Gaderne.