591737236

net af og til Øvelse. Uden omkring Nikolaj Taarn laa en stor Samling Ilandelsboder. Kvarteret omkring Vor Frue Kirke var blevet slemt tilredt ved Englændernes Bombardement. Der var kun nogle enkelte Rester tilbage af de gamle Gravsteder. Pladsen imellem Universitetet og Kirken var opfyldt af Jordbunker og Grusdynger og benlaa, som en Pro­ fessor sagde, „om Sommeren som en Flyvesandsstræk­ ning og om Vinteren som et Morads". Omkring de andre Kirker — Trinitatis, Helliggejst, Holmens, Garnisons og de to Kirker paa Christians­ havn: Vor Frelsers og Frederiks (nu Christianskirken) — blev Kirkegaardene stadig benyttet som Begravelses­ pladser. Efter 1826 søgte man at indskrænke Brugen af dem ved at kræve en særlig Afgift af hver ny Grav in­ den for Voldene. Pengene gik til Vor Frue Kirke, der paa den Maade skaffede sig en god Indtægt. De aller­ fleste vilde helst have deres døde jordet saa nær ved Kirkebygningerne som muligt, og først i 1851 blev alle Begravelser inden for Københavns Volde forbudt. Borgerne viste i Almindelighed ingen særlig Ærbødig­ hed for de gamle Begravelsespladser. Mange Familier havde den Uskik at benytte dem til Tørrepladser for Linned og Sengeklæder, og Skolebørnene brugte dem som Tumleplads ved deres Lege. Folk, der levede i København for ca. hundrede Aar siden, mærkede ikke meget til, at de boede i en Sø­ købstad. Det var — hvor mærkeligt det end lyder temmelig vanskeligt al naa ud til Vandet. Mod Syd laa Byens Tømmerpladser og spærrede langs Kalvebod- strand, mod Nord gik Classens Have helt ud til Øresund, og baade Langelinie og Kastelsvolden var lukket for