591737236

alle, der ikke havde særligt Adgangstegn. Den lange Strækning langs Havnen i den indre By fra Langebro til Toldboden var for største Delen afspærret af det of­ fentlige eller af private Ejere. Kun ved de lo Broer, Langebro og Knippelsbro, der førte over til Christians­ havn, var der Adgang til at se over Havnen og Sundet. Paa Slotsholmen gik Tøjhusets og Proviantgaardens Grunde helt ned til Havnens Bolværker. Hvor nu det kongelige Biblioteks Have er anlagt, laa den gamle Or- logshavn, som Christian den Fjerde havde ladet udgrave til Flaadens mindre Fartøjer, de saakaldte Galejer. „Galejhavnen“ blev endnu benyttet af Smaaskuder, der kom sejlende med Brænde til Kongens Vedhave (Op­ lagssled for Brændsel) eller med Proviant til Marinens Folk. Bag ved Børsbygningen (paa den nuværende Slots- holmsgades Grund) løb en stinkende Kanal, og tæt op ad Børsrampen (den høje Indgang til Børsen) stod den gamle Nationalbank, der var forbundet med Børssalene ved en muret Hvælving. Her havde Banken til Huse, indtil den i 1870 blev flyttet til sin nuværende Ejendom, og den gamle Bygning blev revet ned. I Graven foran Børsfa$aden (ved den nuværende Børsgade) fortøjede hvert Aar en Mængde finske Fartøjer, der kaldtes Fin- lapperskibe. Disse Skuder, der var lastet med Træ, kom hertil ved Foraarstid og hlev liggende Sommeren over. De stablede deres Tømmer op paa Fortovet, og deres Bovspryd ragede langt ind over den smalle Køre­ bane, saa de var til stort Besvær for Færdselen. Del var el Forhold, der stadig blev klaget over; men Sku­ derne fik alligevel Lov at ligge. For øvrigt betød deres store Træladninger en meget alvorlig Brandfare for Byen.