591737236

rens storblomstrede Overdyne og Kaptajnens stribede Madras. I de afsides Kvarterer var Færdselen saa ringe, at Græsset fik Lov til at gro, som det vilde, baade paa Gaderne og paa de aabne Pladser. Det kunde ogsaa ske i de fornemme Bydele. Paa Amalienborg Plads voksede Ukrudtet saa kraftigt, at Regeringen til sidst maatte minde Stadens Styrelse om at lade det luge bort. Der var endnu Bydele, der havde et næsten middel­ alderligt Udseende, f. Eks. Ulfeldts Plads (det nuvæ­ rende Graabrødretorv, som har Navn efter det Kloster, der engang laa paa dets Grund). Her stod Skamstøtten for Landsforræderen Corfitz Ulfeldi fra Frederik den Tredies Tid. Den var omgivet af Slagterboder, Grønt­ udsalg og snavsede Skure, hvorfra der blev solgt gamle Klæder, Jernkram og alt muligt Marskandiserskram­ mel. Det var et broget og støjende Handelsliv, der rørte sig her indtil 1812, da Pladsen blev ryddet og Støtten fjernet (den er nu opstillet i Nationalmuseets Gaard). Et Sidestykke til Ulfeldts Plads dannede Nikolaj Kirkeplads. Byen havde ikke haft Baad til at rejse Kir­ ken, efter al den var brændt i 1795; men Taarnet blev sal i Stand og brugt til Vagttaarn for Vægterne. Gra­ vene var for længst forsvundne; men nogle Træer og Buske voksede endnu hist og lier paa den nedlagte Ivir- kegaard, der dannede en aaben, ubrolagt Plads og blev anvendt til flere forskellige Formaal. Vejvæsenet havde sine Oplag her, og en Opsynsmand boede i et lille Hus imellem de bøje Stendynger. Byens Haandværksmestre benyttede Stedet til Oplag for deres Bygningsmateria­ ler, og midt i den syndige Forvirring holdt Brandvæse