591737236

med de ældre, men maatte foreløbig som yngste Me­ ster gaa Oldermanden til Ilaande. Ligesom Svendene havde deres Herberge, deres Svendelade og deres „Oldgeseller4, havde Mestrene de­ res Laugshus, deres fælles Laugskasse og deres Older­ mand, der vaagede over, at Ceremonierne fra gammel Tid blev overholdt. Laugene laa tit i indbyrdes Stridigheder, saa der maatte mægles og dømmes imellem dem. Jo nærmere de stod hinanden, desto lettere opstod der Skærmyds­ ler. Her gjaldt det, at Frænde var Frænde værst. Blik­ kenslagere og Malere kunde ikke blive enige om, hvem af dem der maatte udføre Lakering; Malere og Glar- mestre stredes om Retten til at kitte Yinduer; Smedene vilde forbyde Bødkerne at lægge Jernhaand om deres Tønder, Isenkræmmerne vilde ikke tillade, at Naale- magerne solgte Synaale o. s. v. Men selv om Laugene i København laa aldrig saa meget i Strid med hinanden, saa var der dog én Ting, de var rørende enige om, nemlig at bekæmpe Byens „Frimestre4, d. v. s. ældre Svende, der havde særlig Bevilling til at nedsætte sig som Mestre uden at gøre Mesterstykke og træde ind i Lauget; men de maatte ikke holde Svende. Nogle af Laugene havde den særlige Forrettighed, at de var „sluttede4, d. v. s. at de kun maatte tælle et vist Antal Medlemmer. Disse var næsten en Slags Em- bedsmænd og kaldte deres Bestillinger for „Amter4 eller Embeder. Til de sluttede Laug hørte Bagerlauget. Der fandtes ca. 50 Bagergaarde i Byen, og flere maatte der ikke være. Kun ved at eje en af de gamle Bagerforretninger kunde man blive Bager i København og komme ind