591737236

nes Foreningsliv. Naar de var forsamlet, blev Døren omhyggeligt lukket, og „Oldgesellen4 slog tre Slag paa „Laden“s Laag, idet han sagde: „Also, mit Gunst, nun mache ich auf“ (Altsaa, med jer Tilladelse, aabner jeg nu). Fra dette Øjeblik var højrøstet Tale, Banden og To­ baksrygning forbudt. Hvis Forbudet ikke blev over­ holdt, skulde der gives Bøde. „Laden“s tre Laase blev aabnet af „Oldgesellen4 og to „Lademestre4, der hver havde sin Nøgle, dens Laag blev løftet — og saa først kunde de alvorlige Forhandlinger, der altid skulde fø­ res „under aaben Lade4, begynde. Naar de var til Ende, slog „Oldgesellen4 tre Slag med sin Stok i Bor­ det, idet han sagde: „Also, mit Gunst, nun mache ich zu“ (Altsaa, med jer Tilladelse, lukker jeg nu). Saa var Ordet frit, Ølkrusene kom paa Bordet, og Piberne blev tændt. For at en Svend kunde blive Mester, maatte han gøre „Mesterstykke4. Det var tit meget vanskeligt at udføre — en eller anden Specialitet, som han aldrig nogen Sinde senere fik Lejlighed til at beskæftige sig med. Det kunde tage flere Maaneder at forfærdige et Mesterstykke, for Snedkernes Vedkommende tog det gerne over et halvt Aar. Det udførtes enten i Mestre­ nes Laugshus eller paa Oldermandens Værksted (Ol­ dermanden var Formand for Mestrenes Laug). Der var store Udgifter forbunden med at blive optaget i Lau- get. Det kostede flere Hundrede Bigsdaler, og mange Svende fik aldrig saa stor en Sum samlet sammen, som var nødvendig for at slippe ind; men hvis Mesterstyk­ ket var færdigt og Pengene indbetalt, blev Svenden „Ungmester44. Han var endnu ikke helt paa lige Fod