591737236
i Langel. Men til Gengæld fastsatte Magistraten Priser ne paa de forskellige Brødsorter. Ligesom Bagernes var ogsaa Barberlauget et sluttet Laug. Det talte fra gam mel Tid en Snes Pladser eller Amter. Frimestrene, der førte et Messingbækken som Skilt, gav sig kun af med Barbering; men Amtsbarbererne eller Amtskirurgerne, som de undertiden kaldtes, førte tre eller fire Messing- bækkener som Kendemærke og havde underkastet sig en Slags Lægeprøve, saa de kunde aarelade, trække Tænder ud, lægge Plastre og sætte Blodigler. De rig tige Læger saa skævt til disse „Kolleger4 fra Barber- stuerne, livis Kendskab til Lægekunsten naturligvis var meget ringe. Vognmændene, Skorstensfejerne, Møllerne og en Del andre dannede ogsaa helt sluttede Laug. Brygger ne hørte ikke dertil; men de var godt beskyttet i deres Bedrift paa anden Maade. Det var ikke bestemt, hvor mange Bryggergaarde der maatte findes inde i Byen (i 1840 var Antallet 30); men i lo Mils Afstand fra Vol dene maatte der ikke anlægges et Bryggeri, og Beboer ne i delle Distrikt skulde forsyne sig med 01 fra Kø benhavn. Nogle af Bryggergaardene var ogsaa indrettet til Brændevinsbrænderier; men den meste Brændevin kom fra de talrige Smaabrænderier rundt om i Byen (i 1840 var der 167). Brændevinsbrænderne havde Ret til at have siddende Gæster; men de maatte kun be værte med 01 og Brændevin, ikke med Spisevarer. Der var altid knyttet stort Kohold til Brænderierne, og her afhentede Bønderne stadig Bærme (et Atfalds- produkt ved Fabrikation af Brændevin), som de an vendte til Kreaturfoder.
Made with FlippingBook HTML5