591737236

i Langel. Men til Gengæld fastsatte Magistraten Priser­ ne paa de forskellige Brødsorter. Ligesom Bagernes var ogsaa Barberlauget et sluttet Laug. Det talte fra gam­ mel Tid en Snes Pladser eller Amter. Frimestrene, der førte et Messingbækken som Skilt, gav sig kun af med Barbering; men Amtsbarbererne eller Amtskirurgerne, som de undertiden kaldtes, førte tre eller fire Messing- bækkener som Kendemærke og havde underkastet sig en Slags Lægeprøve, saa de kunde aarelade, trække Tænder ud, lægge Plastre og sætte Blodigler. De rig­ tige Læger saa skævt til disse „Kolleger4 fra Barber- stuerne, livis Kendskab til Lægekunsten naturligvis var meget ringe. Vognmændene, Skorstensfejerne, Møllerne og en Del andre dannede ogsaa helt sluttede Laug. Brygger­ ne hørte ikke dertil; men de var godt beskyttet i deres Bedrift paa anden Maade. Det var ikke bestemt, hvor mange Bryggergaarde der maatte findes inde i Byen (i 1840 var Antallet 30); men i lo Mils Afstand fra Vol­ dene maatte der ikke anlægges et Bryggeri, og Beboer­ ne i delle Distrikt skulde forsyne sig med 01 fra Kø­ benhavn. Nogle af Bryggergaardene var ogsaa indrettet til Brændevinsbrænderier; men den meste Brændevin kom fra de talrige Smaabrænderier rundt om i Byen (i 1840 var der 167). Brændevinsbrænderne havde Ret til at have siddende Gæster; men de maatte kun be­ værte med 01 og Brændevin, ikke med Spisevarer. Der var altid knyttet stort Kohold til Brænderierne, og her afhentede Bønderne stadig Bærme (et Atfalds- produkt ved Fabrikation af Brændevin), som de an­ vendte til Kreaturfoder.

Made with FlippingBook HTML5