591737236

heden, og til sidst rakte han ham et fyldt Bæger, „Vel- komsten“, som han ikke maatte drikke af uden først at have fremsagt en lang, tysk Formular, „Grussen", der var en Slags fagmæssig Hilsen. Det blev en dyr Dag for den unge Svend. Men hvad gjorde det! Nu var Fornedrelsens Tid forbi, da Sven­ dene og Mester og Mesters Kone kunde jage med ham. Nu var han fri, syntes han; men i Virkeligheden var det som Regel smaat bevendt med Friheden. Svendene havde næsten altid Kost og Logi i deres Mesters Hus. Lønnen beløb sig til et Par Rigsdaler om Ugen, Ar­ bejdstiden var lang, fra Kl. 6 Morgen til 8 Aften eller, som for Smedene, fra Kl. 4 Morgen til 6 Aften. Sven­ dene havde ikke nogen Indflydelse hverken paa Løn eller Arbejdstid; men de nærede det Haab, at de selv engang kunde blive Mestre. Mange af de unge tog Staven i Haand og „gik paa Valsen" i nogle Aar fra Egn til Egn, fra Land til Land. Naar de kom vandrende til en By, henvendte de sig først i Svendenes Laugskro. Her havde de frit Ophold i tre Dage, og hvis de i den Tid ikke havde faaet Ar­ bejde, fik de en „Geschenk" (en Gave) paa et Par Da­ ler og maatte saa forlade Stedet for at „fægte" sig vi­ dere frem. De større københavnske Laug havde an­ selige Svendeherberger med Mødeværelser og Danse­ sal. Svendenes Sammenslutninger var først og fremmest Understøttelsesforeninger. Enhver maatte indbetale sit faste Bidrag, „Tidepenge", til Laugets Pengekasse; men saa kunde han ogsaa være sikker paa at blive hjulpet, hvis han blev syg, og paa at komme hæderligt i Jor­ den, hvis han døde. „Laden", Kisten med Værdigen­ standene og Dokumenterne, var Midtpunktet i Svende