591733028

Perler paaGuldbroderi. Naar man ser disse mange funk­ lende Stene, maa man imidlertid ikke glemme, at Datidens Diamanter, paa Grund af mindre kunstig Slibning — Taffel­ stenen var den mest kendte Form — vare mindre dyre­ bare end senere Tiders „Roser" og „Brillanter". Med det næste iøjnefaldende Stykke, Kristian IV's Ringrendingsbæger, komme vi omtrent 300 Aar tilbage i Tiden. Ved hans Kroning i 1596 mente Borgerne i den gode Stad Hamburg, som — om end ugerne — hyldede Kristian IV som deres Landsherre, at maatte gore noget. En Deputation sendtes da herop og overrakte, blandt andre Gaver, dette ejendommelige Drikkebæger af forgyldt Solv, hvor Kongen fremstilles i Færd med at stikke til Ringen. Det var nu ikke Meningen, at en enkelt Mand skulde velsignes med det hele Indhold af et saadant Bæger. Man kendte endnu kun dengang Runddrikken, o : Bægret gik rundt, og Nabo drak Nabo til. Og det maa heller ikke glemmes, at man dengang kun drak Vin o : Druesaft — øg ingen mer eller mindre giftig Sammenbrygning — og at Spirituosa, med Undtagelse af 01 , var ganske ukendt i det daglige Liv. Kun derved blev det muligt at tage saa store Masser til sig, som Dagboger og Breve beretter om. Kristian IV’s daglige Dragt, den brune, solvbroderede af fint brabantsk Læder, som hænger i Skabet ved Siden* af den mere moderne franske Skødefrakke, svarer ganske til den Dragt, han bærer paa Maleriet, som hænger over Ringrendingsbægeret, en vistnok samtidig Kopi af Karl v. Manderns bekendte Portræt. Kongen staar med hojre Haand i Siden, bærende den bredskyggede befjedrede Filthat; den lose spanske Kappe er lagt af, og ned over Vamsen ligger den brede nedfaldende brabantske Krave, som nu ganske havde afløst den tidligere spanske Pibekrave, medens Skjortens fine hollandske Lin bruser frem under de opslidsede Ærmer. Det kraftige Ansigt oplives af de spillende brune Øjne og af et lunt Smil om Munden, som om lian nylig havde sagt en af sine djærve og friske Vittigheder. I Døren ind til Forstuen findes et Kighul, hvorigennem Kongen kunne monstre de tilsagte Folk, der mødte i For­ stuen, og kalde dem ind, efterhaanden som han vilde tale med dem. Vil man have et Billede af Kristian IV paa Rosenborg,