591178016

D en 15‘= August er en af C arlsberg B ryggeriernes store Mindedage, som der særligt i Aar er Anledning lil at komme i Hu, idel der er forløbet 60 Aar, siden Kransen hejstes paa del første Bryggeri, afdøde Kaptajn J . C. Jacobsen byggede paa Valby Bakke, og som han efter Sønnen gav Navnet Carlsberg. Indtil Midten af forrige Aarhundrede stod Bryggeriindustrien paa et ret lavt Standpunkt her-i Landet og i teoretisk Henseende daarligt hele Verden over. Gi)

I Tyskland var Praksis derimod langt videre fremme, og da Jacobsen, som i 1835, i en Alder af 24 Aar, ved Faderens Død havde overtaget Driften af dennes Bryggeri i Brolæggerstræde Nr. 5, i Aaret 1836 for første Gang fik Lej­ lighed til at smage tysk 01, var han straks klar over, at dette besad store Fortrin i Sammenligning med det danske. Han fattede da den Beslutning at søge at for­ ædle det danske Produkt, hvorfor han rejste til Hamburg for dér at sætte sig ind i Fremstillingsmaaden. De Forsøg, han derefter foretog, faldt imidlertid ikke heldigt ud, men dette ansporede ham kun yderligere. Gentagne Gange rejste han derfor til Miinchen, hvor han særligt søgte Belæring i Gabriel Sedelmaijers berømte Bryggeri »Zum Spaten«, og paa Basis af de Erfaringer, han saaledes havde indhøstet, tog han hjemme i del gamle Bryggeri i Brolæggers træde Nr. 5 fat paa Eksperimenterne. Først i 1845 lykkedes det ham at fremstille et fuldstændigt undergæret Bayerskøl, og da han til dette behøvede Lagerkældere, fik han af Militærautoriteterne Til­ ladelse til at indrette disse i Volden udfor Teglgaardsslræde. I Vinteren 1845—46 bryggede han ca. 300 Tdr. 01, og da de hurtigt afsattes, indsaa han, at hvis Driften skulde fortsættes, maatte der anlægges el helt nyt Oo (4)

Bryggeri. Til Anlægget valgte han Valby Bakke, væsentligt fordi den laa saa højt al dybe Kældere kunde faa Plads, og da han havde opnaaet Dispensation fra et bestaaende Forbud mod al anlægge Bryggerier i 2 Miles Afstand fra Byen, købte han den 28. December 1846 en Parcel for 7000 Bigsdaler. Opførelsen af det nye Bryggeri, der projekteredes lil en aa ri ig Produktion af 5000 Tdr. 01, blev paabegyndt; den 15. August 1847 hejstes, som omtalt, Kran­ sen, og den 10. November samme Aar foretoges den første Brygning, lil hvilken benyttedes en Gærart, Jacobsen havde hjemført fra Miinchen i sil Hattefoderal. Denne Gærarl blev saaledes grundlæggende for Carlsberg Øltypen og dermed for 01 industrien over hele Verden. Fra Brygningens første Begyndelse, da Dampmaskinen endnu kun var lidet udbredt i Fabriksdrift herhjemme, anvendtes der Dampkraft paa Carlsberg. Man begyndte med en lille Maskine paa 3 HK., men allerede det følgende Aar maatte saavel dette som andre Anlæg udvides, og all som Produktet slog mere og mere an, fulgte Udvidelse paa Udvidelse samtidigt med,, al all, Drift og Ma­ skiner vedrørende, søgtes gjort saa rationelt som muligt. De forløbne .60 Aar er da ogsaa kun en eneste lang Udviklingsperiode, i (5)

hvilken Carlsberg Bryggerierne bande videnskabeligt og teknisk set stadigt har været førende og ledende. Her kan saaledes nævnes, at Carlsberg Bryggerierne indførte Dampkogning i lukkede cylindriske Kedler, hvis Brug yderligere øko­ nomiseredes ved Anvendelse al' Spildedamp i Stedet for Kraftdamp; endvidere Anlæggelse af pneumatisk Malteri og Korn tørring, Indførelse af Korkedler og Konstruktion af lukkede Urtesvaleapparater, hvorved det blev muligt at gøre Gæren til et, praktisk talt, kemisk rent Produkt, samt Anlæg af den første elektriske Centralstation i Danmark m. m.. Af de Forbedringer, der indførtes i Driften, blev dog ingen af blot tilnær­ melsesvis saa stor Betydning, som Indførelsen af den rene Gær. Denne epoke­ gørende Opfindelse, som skyldes Forstanderen for Carlsberg Laboratoriets fysiologiske Afdeling, Professor, Dr. phil. Emil Chr. Hansen , har fuldstændigt revolutioneret Øltekniken, gjort det muligt at gennemføre en sikker og rationel Drift, hvor man tidligere arbejdede i Blinde, og har været grundlæggende for den gæringsfysiologiske Videnskab. Den absolut rene Gær, der anvendes paa Carlsberg, stammer fra en enkelt Celle, Prof. Emil Chr. Hansen har rendyrket, og det System, han saaledes skabte, anvendes nu over hele Verden; Prof. Emil

Chr. Hansen anerkendes derfor som en af Nutidens slørsle banebrydende Videnskabsmænd; han og Carlsberg Bryggerierne vil uvisneligt være knyttede lil den gæringsfysiologiske Videnskab som dennes Fædre. Allerede i Tredserne havde J. C. Jacobsen indrettet sig et kemisk Labora­ torium lil Kontrollering af den daglige Drift, men først i 1875 oprettede han det selvstændige Carlsberg Laboratorium, lil hvilket Professor Hansen knyttedes i 1879 lil hvilket Tidspunkt han ledede Ny Carlsbergs Driftslaboratorium. Ved Siden af Carlsberg Laboratoriet drives til Stadighed Bryggeri-Labora­ torierne, der udelukkende beskæftiger sig med Driftens Detailler og stadigt videnskabeligt kontrollerer Arbejdet og Produkterne. Som ovenfor nævnt viser de forløbne 60 Aar en stadig Udviklingsperiode for Carlsberg Bryggerierne. At gaa i Detaillerne vil her føre for vidt. — Kun enkelte Hovedpunkter maa dog fremdrages. Da Carl Jacobsen saaledes i 1870 havde fuldendt sine fleraarige Studier i Udlandet, byggede han og Faderen i Fællesskab del første »Ny Carlsberg«, nu kaldet Mellembryggeriet, som Sønnen derpaa overtog i Leje, og hvor han bl. a. paabegyndte Brygningen af den bekendte »Carlsberg Porter«. I 1880 nødvendiggjorde Forbruget en Udvidelse af Ny Carlsberg, og da ( 7 )

Mellembryggeriet Aaret efter gik ind under Gamle Carlsberg, tog Carl Jacob­ sen igen fat paa at bygge, og har som bekendt stadigt fortsat hermed. I en lang Aarrække arbejdede derefter de to store Bryggerier uafhængigt af hinanden, begge forfølgende samme Plan og Formaal, hvilket har fundet sit Udtryk i de saakaldte »gyldne Ord«, som J. C. Jacobsen indsatte i sit Testa­ mente, og som ogsaa har været Ledetraaden for Carl Jacobsen under Driften af hans Bryggerier:

»VED CARLSBERG BRYGGERIERNES DRIFT SKAL DET VÆRE DET STADIGE FORMAAL UDEN HENSYN TIL DEN ØJEBLIKKELIGE FORDEL AT UDVIKLE FABRIKATIONEN TIL DEN STØRST MULIGE FULDKOMMENHED, SAA- LEDES AT DISSE BRYGGERIER OG DERES PRODUKTER ALTID KAN STAA SOM ET MØNSTER OG VED DERES EXEMPEL VIRKE TIL, AT ØLBRYGGERIET HER I LANDET HOLDES PAA ET HØJT OG HÆDERLIGT STANDPUNKT«.

Efter Kaptajn Jacobsens Død i 1888 blev det af ham i 1875 stiftede »Carls- bergfond« Ejer af GI. Carlsberg, og paa lignende Maade overdrog Dr. Carl Ja- (8)

cobsen i 1902 Bryggeriet Ny Carlsberg lil Carlsbergfondet. 1 den fælles Stræ­ ben besad de to Bryggerier det usynlige Tilknytningspunkt, som maatte føre til en Samvirken, der satle ypperlig Frugt, og som fuldbyrdedes den 1. Oktober 1906, da begge Carlsberg Bryggerierne kom under Dr. phil. Carl Jacobsens Ledelse. Trods de mange Smagssvingninger har Carlsberg Bryggerierne forstaaet at bevare deres indenfor den danske Ølindustri hævdvundne Førerstilling, fordi det altid i første Række har været Ledelsen om at gøre, at Produktet skulde være det mest fuldkomne — et Mønsterprodukt. Til Eksempel kan i denne Forbindelse nævnes, at næppe noget andet Bryggeri overholder en saa lang Lagringstid, som Carlsberg Bryggerierne, og da en lang Lagringstid giver et ensartet og fint Produkt, vil man kunne forslaa en saadan Foranstaltnings Betydning. Af Carlsberg Bryggeriernes Produkter kan Lagerøllet glæde sig over et gen­ nem 60 Aar grundfæstet Renommé. Men Side om Side med dette har andre af Carlsberg Bryggeriernes Ølsorter vundet fast Fodfæste, og er særligt yndede af del øldrikkende Publikum. I saa Henseende skal her peges paa den lette, (»)

velsmagende Carlsberg Pilsner, det alkoholfattige » Mørk -« og » I a js Carlsberg Skattefri «, Carlsberg Porter , der giver fuld Erstatning for den langt dyrere engelske, samt endelig Carlsberg Mineralvande, af hvilke saadanne som Carlsberg Apollinaris og Carlsberg Citronsodavand navnligt i det sidste Aarstid har opnaael et mægtigt Marked. Hvad der i saa høj Grad har bidraget til denne stadige Fremgang er, som ovenfor antydet, at de »gyldne Ord« altid har været Ledetraaden i Carlsberg Bryggeriernes Handel og Vandel. Uden Hensyn til øjeblikkelig Fordel har Ledelsen altid kun haft for Øje at varetage Publikums berettigede Krav og Arbejdernes Interesser. Man har ikke alene altid bygget monumentalt, men navnligt draget Omsorg for, at det bedste Materiel anvendtes og den bedste Teknik indførtes; derfor centraliserede man Aftapningen for at faa det bedst mulige, ensartede, pasteuriserede Produkt, idet man i 1903 opførte den nye Aftapningsanstalt, og erstattede de 120 københavnske Aftappere deres Tab, i Anledning af, at Bryg­ gerierne selv overtog Aftapningen, idet der skænkedes dem en Sum af 1 Vs Million Kroner. Endvidere har man draget Omsorg for de gamle Arbejdere, der støttes, naar de paa Grund af Alder maa tage deres Afsked. ( 10 )

\ .

Nogle Tal vil iøvrigt illustrere den mægtige Udvikling, Carlsberg Bryggeri­ erne har undergaaet, en Udvikling, der maaske i Øjeblikket har taget stærkere Fart end nogensinde. Medens Carlsberg Bryggeriernes Areal i 1847 kun ud­ gjorde 69,272 Kv. Alen, indtager Bryggerierne nu el Areal af 557,338 Kv. Alen eller ca. 43 Tdr. Land. Carlsberg Bryggerierne beskæftiger ca. 1200 Funktionærer og Arbejdere, og foruden ved Hjælp af Vognmandskørsel i stor Udstrækning besørger Carlsberg Bryggerierne Distributionen med 216 egne Heste. I Lønninger udbetales der nu ca. 2 Millioner Kroner aarligt. 1 Bryggeri­ ernes første Aar solgtes 2,545 Tdr. 01 eller ca. 1 Million Fl., i 1905—06 var Salget 107 Millioner FL. Aftapningsanstalten, der har kostet 21U Million Kr., og som i rationel Drift ikke overgaas af nogen anden i Verden, indtager et Areal af 21,600 Kv. Al.; alene Tappehallen er 47a Gange saa stor som Københavns Raadhushal. Samtidigt med det forøgede Salg i København, har Omsætningen med Pro­ vinserne og Salget til Eksport navnligt i de sidste Aar taget et mægtigt Op­ sving. Til enkelte Pladser i Udlandet sendes endog op til over 27a Million Fl. aarligt. Bryggerierne staar i stadig Forbindelse med de vigtigste Pladser i Au

stralien, Ny Zeeland, Nord Amerika, Central Amerika, Østasien, Ægypten, Bri­ tisk- og Tysk Øst-Afrika, Vest- og Syd-Afrika o. s. Ir.. Carlsbergøllet er bienel Verdensprodukt. Man vil af ovenstaaende gøre sig et Begreb om, hvilke mægtige Kapitaler, der gennem denne Virksomhed sættes i Omløb. Betydningen heraf er saa me­ get mere indlysende, som Carlsberg Bryggerierne i videst muligt Omfang benytter Landets Produkter, og kun køber i Udlandet, hvad der ikke kan faas her­ hjemme.

L. LEV ISON JUNH. KØBENHAVN 1907