591177451

ORLOG SVÆR FTET S OMORDNING

AF

J. G. £UXEN KAMMERHERRE, BORGERREPRÆSENTANT, FHV. DIREKTØR FOR MARINENS SKIBRYGNING OG MASKINVÆSEN

V. PIOS BOGHANDEL — POVL BRANNER NØRREGADE — KØBENHAVN 1920

DET HOFFENSBERGSKE ETABL. KBHVN.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side I. Almindelige Bemærkninger............................................ 7 II. Ordningen af Orlogsværftets Ledelse indon 1880...... 10 III. Forandringerne i Ordningen af Orlogsværftets Ledelse i 1880................................................................................ 14 IV. Forandringerne i Ordningen af Orlogsværftets Ledelse i 1922—23 ......................................................................... 20 V. Omordningen af Orlogsværftets Ledelse i Henhold til Lov af 29. Marts 1924 .................................................. 27 Om Betydningen af en administrativ Udskillolse fra Orlogsværftet af dettes Fabriksvirksomhed.............. 27 Kommissionens Motivering og Forslag......................... 33 Ministeriets Forslag til Omordningen og Loven af 29. Marts 1924 ................................................................. 39 Gennemførelsen af Loven 29. Marts 1924 om Ændringer i Loven 1922 ................................................................... 42 Direktøren for Skibstilsynet............................................. 44 Direktøren for Orlogsværftet..................... 52 Skibsinspektionen............................................................... 56 RegnskabsvæsenetsOrdning............................................... 59 Ordningen af Samarbejdet.....................................' . . . . . 61 VI. Konklusion................. ...................................................... 64

ORLOGSVÆRFTETS OMORDNING D EN 3i. Oktober 1922 nedsatte Marineministeriet en Kommission med den Opgave at undersøge Drifts­ ordningen paa Orlogsværftet, dettes tekniske Hjælpe­ midler og Arbejdsmetoder m. v. for derefter at stille For­ slag om de Lovændringer, der eventuelt maatte findes paakrævede. Kommissionen arbejdede i et Aar paa denne Op­ gave og afgav den 31. Oktober 1923 en enstemmig ved­ tagen Betænkning, hvori den fremsatte Forslag til en gennemgribende Omorganisation ikke alene af Orlogs- værftets Fabriksvirksomhed, men ogsaa af hele Flaade- stationen og Marineministeriet. Ministeriet optog ikke alle Kommissionens Forslag, men udelod en Del, med hvilke der var forbunden større Udgifter. Herved kom en Del unyttige og kost­ bare Foranstaltninger ikke til Udførelse. Paa flere be­ tydningsfulde Punkter fulgte Ministeriet derimod Kom­ missionen og gik endog paa nogle af dem endnu videre end denne, og har derved opnaaet nogle ret uheldige Resultater. Navnlig gælder dette Spørgsmaalet om Omordnin­ gen af Orlogsværftets Administration, som er det, jeg udelukkende vil holde mig til ved denne Lejlighed. Inden Ministeriet fremsatte sit Lovforslag angaaen- de Omordningen, og medens det var under Behand­ ling, bestræbte jeg og en Del andre forhenværende og nuværende Autoriteter i Søværnet os for at faa Mini­ steriet til at opgive i al Fald den paatænkte Forandring af Administrationen, men det lykkedes ikke. Efter at Lovforslaget blev ophøjet til Lov, har det interesseret

mig at studere de nye Forhold paa Holmen, hvorfor jeg har gjort mig nøje bekendt med de herom udstedte Kundgørelser. Det har ikke været noget let Arbejde; thi den nye Ordning er meget indviklet. Dens Hoved­ princip er, at Fabriksafdelingen i det tidligere Orlogs- værft fuldstændig er udskilt fra dette og udgør et civilt Skibsværft, der helt skulde sortere direkte under Mini­ steriet. Flaadens Arbejder skal udføres paa dette Værft, og den bliver saaledes til en vis Grad afhængig af sidstnævnte, medens det omvendte burde finde Sted. Den nye Ordning staa;r langt tilbage for den foregaaen- dede, der var enkel og klar, og den er et unødvendigt stort Apparat i Forhold til vor Marines Størrelse. Jeg skal blot anføre, at der nu findes tre tekniske Chefer, nemlig to Direktører og Chefen for Skibsinspektionen, medens der tidligere kun fandtes een teknisk Chef, nemlig Direktøren for Skibbygning og Maskinvæsen. Ordningen af Samarbejdet mellem de mange Afdelin­ ger paa Holmen, hvoraf nogle sorterer direkte under Marineministeriet, og nogle under Chefen for Flaade- stationen, er det et helt Studium at finde ud af. Tid­ ligere gik dette Samarbejde af sig selv, medens det nu har været nødvendigt, at skrive Bestemmelser, som det vil medføre Omsvøb at følge og som næppe vil blive overholdte. Endelig var det tidligere let at finde ud af de for­ skellige Officerers og Embedsmænds Ansvar, hvad det ikke altid er nu. Ansvaret er forflygtiget. Det er min Overbevisning, at i al Fald naar de Mænd, som har faaet den nuværende Ordning ført igennem, engang forlader Marinen og ny Mænd kom­ mer til Roret, vil de finde, at Ordningen nødvendig­ vis maa forenkles. Der vil da formentlig blive nedsat en Kommission til at komme med Forslag til en ny Ordning. For en saadan Kommission vil det muligvis være til Nytte at kende den Mening, som en ældre erfaren Tekniker, der har været godt kendt med Or- logsværftets Forhold, har om, hvad der er den bedste Ordning. Det er jo ogsaa muligt, at den nu eksiste­ rende Forenklingskommission ved Lejlighed finder

Anledning1til at gribe ind, og kan have Nytte af den Vejledning, mit Indlæg kan give. Saaledes foranlediget tillader jeg mig nu at frem­ sætte mine Anskuelser. I. Almindelige Bemærkninger. Naar man vil beskæftige sig med Spørgsmaalet om Orlogsværftets Organisation, maa man først gøre sig det klart, hvad der forstaas ved et Orlogsværft, og hvad der er dets Opgaver. Da vi imidlertid nu herhjemme har begaaet den Besynderlighed, at kalde en Del af vort tidligere Or­ logsværft for en Plaadestation, skal jeg først definere dette Begreb: En Plaadestation er en Havn, hvori en udrustet Plaade har Station. Er Stationen permanent, vil der i Havnen findes et Orlogsværft, som Flaaden kan be­ nytte, men er Plaadestationen kun midlertidig, fin­ des der intet Orlogsværft. Saaledes havde f. Eks. Eng­ lænderne under Verdenskrigen en midlertidig Flaade- station i Scapa Flow, hvor der ikke fandtes noget Orlogsværft. Et Orlogsværft er det Sted, hvor Flaadens Skibe og Fartøjer kan henligge under fornødent Tilsyn, naar de ikke er udkommanderede; hvor Flaadens Behold­ ninger findes og Skibene kan forsynes med Gods, Pro­ viant m. m., hvor Personellet kan blive oplært og gjort bekendt med Materiellet og hvor det værnepligtige Mandskab kan indlogeres. Endvidere skal dersteds Ski­ bene med Maskiner og Vaaben vedligeholdes, repa­ reres og eventuelt blive supplerede med nye Skibe, og endelig skal de kunne klargøres og mobiliseres. For at kunne løse de her nævnte Opgaver maa der paa Orlogsværftet findes et Flaadeleje, Bolværker, De­ poter og Magasiner, Dok, Bedinger, Værksteder og Kaserne. Medens Orlogsværftets Størrelse nogenlunde er gi­ vet efter Størrelsen af den Flaade, som det skal be

tjene, er dette derimod ingenlunde Tilfældet med dets Værksteder m. m. for Skibbyggeri og Maskinvæsen. Helt undvære Værksteder til Skibbyggeri og Ma­ skinvæsen kan et Orlogsværft imidlertid ikke, da det vil være altfor omstændeligt, om man var nødsaget til at henvende sig til et andet Stats- eller et Privat-Værft om enhver Bagatel, der kræver Værkstedshjælp, eller ethvert mindre Arbejde, man skulde have udført. Et Orlogsværft uden egne Skibbygnings- og Maskinværk­ steder vil være altfor afhængigt af de fremmede Værf­ ter, som det maatte henvende sig til, saavel hvad Le­ veringstid som Bekostning angaar, og vilde faa store Vanskeligheder ved at løse sine Opgaver overfor Flaa- den, saavel med Hensyn til Skibenes Eftersyn og Ved­ ligeholdelse, som ved deres Mobilisering. Man vil heller ikke noget Sted i Udlandet finde et Orlogsværft, som er helt blottet for Værksteder. Med Hensyn til Størrelsen af de Skibbygnings- og Maskinværksteder, som maa høre til et Orlogsværft, kan man gaa to Veje. Man kan enten gaa den Vej, som er fulgt i Sverrig og Norge, hvor Orlogsværfter- nes egne Værksteder kun er beregnede til at udføre Beparationsarbejder og mindre Nybygninger, medens alle større Skibe og en Del mindre Skibe bygges paa private Skibsværfter; eller ogsaa kan man gaa den Vej, som vi stedse har fulgt her i Danmark, hvor saavel de mindre som de større Skibe saa godt som alle er bievne byggede paa Orlogsværftet, saaledes at det kun er i ekstraordinære Tilfælde, at man lader Skibe bygge paa private Værfter. Det vil ses heraf, at et Orlogsværft ikke er det sam­ me, som et Skibsværft, men at der paa den anden Side paa et Orlogsværft maa findes Skibbygnings- og Maskinværksteder med Tilbehør i større eller mindre Udstrækning efter Omfanget af de Arbejder, som Or­ logsværftet selv vil lade udføre paa egne Værksteder. Det ses ogsaa, at hvad enten Skibbyggeriet og Ma- skinvæsenet paa et Orlogsværft har et mindre eller større Omfang, kan man ikke komme bort fra, at de udgør et Led af dette og har fælles Opgave med det.

Dette Forhold er der et meget stort Publikum, som ikke er klar over. Den Omstændighed, at den sidste Stavelse i Ordet Orlogsværft er »Værft«, forleder man­ ge, til at tro, at det egentlig er som Skibsværft, at et Orlogsværft har sin største Betydning. De sætter der­ ved Skibbyggeriet og Maskinvæsenet altfor meget i Højsædet paa Bekostning af Orlogsværftets Hoved­ opgave, som er at betjene Flaaden i det hele taget. I det hele er det en Misforstaaelse at tro, at en Marine har nogen særlig stor Interesse i at drive Fa­ briksvirksomhed for Bedriftens egen Skyld. Marinens Hovedinteresse bestaar i at faa sit Skibsmateriel ved­ ligeholdt, fornyet og klargjort paa bedste og billigste Maade med mindst Omsvøb. Erfaringen har vist, at dette naas bedst ved at have et Orlogsværft med egne Værksteder, hvor idetmindste Reparationsarbejderne kan udføres. Marinen er derimod ikke særlig inter­ esseret i, at disse Værksteder fortrinsvis benyttes til Arbejder for Fremmede, da dens egne Interesser der­ ved let tilsidesættes. De oven anførte Betragtninger maa man ikke tabe af Syne ved Organisationen af Orlogsværftets Ledelse, og der er endnu et Hensyn, som man maa tage ved den Lejlighed, nemlig Størrelsen af Orlogsværftet og Omfanget af dets Fabriksvirksomhed. Man maa ikke glemme vore smaa Forhold og puste Marinen op til at synes større end den er. Orlogs­ værftets Fabriksvirksomhed er ikke stor; dens Præ­ stationsevne er næppe større end for Skibsværftet i Helsingør, der kun regnes for at være et mindre Pri­ vatværft. Paa dette Værft arbejder for Tiden ca. 700 Arbejdere, paa Orlogsværftet ca. 600. Begge Værfter kan imidlertid beskæftige en større Styrke, men Sam­ menligningen giver dog et Billede af, at Størrelse­ forskellen mellem de to Værfter ikke kan være stor, og at Skibbyggeriet paa Orlogsværftet derfor kun har en forholdsvis lille Præstationsevne. Man kan derfor let komme til at gøre Administra­ tionen af Marinens Skibbyggeri og Maskinvæsen for

stor og indviklet, hvad Ministeriet ogsaa har faaet gen­ nemført ved den sidste Omordning. Jeg skal nu gaa over til at gennemgaa Omordningen af Orlogsværftets Ledelse, idet jeg for Oversigtens Skyld vil begynde med at gaa tilbage i Tiden og i korte Træk vise Udviklingen af denne Ordning. II. Ordningen af Orlogsværftets Ledelse inden 1880. I ældre Tid blev Orlogsværftet kaldt for »Holmen«. Omendskønt det altid har været en almindelig An­ tagelse, at Embedet som »Holmens Admiral« (Holmens Chef) er bleven oprettet i 1578, tyder adskillige Om­ stændigheder paa, at vi kan gaa en Del længere tilba­ ge i Tiden, naar vi skal finde de første Spor til Embe­ det, nemlig til Posten som »Bremerholms Befalings­ mand«. Af de opbevarede Bestallinger og Instruktioner for Holmens Admiral (Holmens Chef) ses det, at denne Embedsmand har haft en meget omfattende Myndig­ hed paa Værftet. Stillingen og Benævnelsen for Chefs­ posten paa Værftet blev bibeholdt indtil Aaret 1792, i hvilket Aar Stillingen blev ophævet, og der oprettedes en ny Post som »Holmens Overekvipagémester« med en noget indskrænket Myndighed. Denne Post bibe­ holdtes indtil Aaret 1856. Den 1ste Juli 1856 blev Benævnelsen »Orlogsværf­ tet« indført for Marinens Værfter, og Posten som Chef for Orlogsværftet blev oprettet. Ifølge Marineministeriets Cirkulære angaaende Ord­ ningen af Orlogsværftet fik Chefen for dette Kommando over Mandskabet. Alt hvad der angik dets Antagelse, Avancement, Nedsættelse og Afskedigelse samt dets Tjeneste i Land og Udkommando henhørte under ham. Under Chefen for Orlogsværftet fik Fagmændene eller de ved Værftet ansatte Officerer Kommandoen, hver for sit Vedkommende over den Del af Mandskabet, der efter den bestaaende Fordeling af Værftstjenesten hav­ de Tjeneste under dem. Det fremgaar heraf, at saavel de egentlig militære

Afdelinger som Skibbyggeriet var underlagt Chefen for Orlogsværftet paa ensartet Maade. Den 21. April 1860 nedsattes der ved allerhøjeste Ordre en blandet Kommission, sammensat af nogle af Marineministeriets højeste Embedsmænd, nogle Offi­ cerer af Marinen og nogle Medlemmer af Rigsraadet og andre Mænd af Anseelse til at undersøge Orlogs­ værftet i alle dets Forhold, dets Drift og dets Arbejds­ kraft m. m. I Betænkningen fra denne Kommission, som blev afgivet den 30. December 1861, findes under Afsnittet »Om Værftets Bestyrelse « enstemmigt indstillet angaa- ende Posten som Chef for Orlogsværftet, følgende: at Posten som Chef for Orlogsværftet fremdeles be­ klædes af en af Marinens Officerer, at der indenfor de ved Love, Anordninger og In­ strukser anviste Grænser gives Chefen fuld Myndighed over og Ansvar for Værftets Drift. Kommissionens hernævnte to Forslag stemmer med den i 1856 indførte Ordning og udgjorde det Prin­ cip, der blev fulgt lige til 1880, nemlig at Chefen for Orlogsværftet var Søofficer, og at han indenfor visse Grænser havde fuld Myndighed og Ansvar med Hen­ syn til Værftets Drift. Lederen af Skibbyggeriet, der den Gang (indtil 1868) kaldtes Fabrikmester, var saaledes med sine under­ ordnede Funktionærer og Arbejdere underlagt Chefen for Orlogsværftet og var endog tildels i faglig Hense­ ende ansvarlig overfor denne. Hvor Grænsen mellem Chefen for Orlogsværftets og Fabrikmesterens faglige Ansvar laa, har det sikkert været vanskeligt at bestemme, men det fuldt faglige Ansvar kan Chefen for Orlogsværftet dog ikke have haft, f. Eks. i alt hvad der angik Konstruktion af Ski­ bene og deres enkelte Dele, i Arbejdets forsvarlige Ud­ førelse m. m. Denne Ordning kunde bedre gaa i gamle Dage i Træsejlskibs Tiderne end seneré, da Dampmaskinerne trængte igennem. Den Gang spillede Maskiner og me­ kaniske Indretninger nemlig kun en lille Rolle, og de

søfarende Officerer var selv Specialister i Fremdriv- ningsmidlet: Rejsning- og Sejl; men efterhaanden som Dampmaskinen og andre mekaniske Indretninger ud­ viklede sig, blev Ordningen mere og mere uholdbar. Paa Grund af de Indskrænkninger, der skulde fore­ tages i Marinen efter Tabet af Hertugdømmerne i 1864, blev der under 24. April 1868 udstedt en Lov om Sø­ værnets Ordning. I denne Lov blev der ogsaa givet Bestemmelser om Ordningen af Orlogsværftet, uden at der imidlertid blev foretaget væsentlige Forandringer i dettes Le­ delse. Lovens §§ 12—15 omhandlede Orlogsværftet. I § 12 er Chefen for Orlogsværftets Stilling angivet som følger: Chefen for Orlogsværftet er tillige Højstbefa- lende over Artillerikorpset, Matroskorpset og Værftsafdelingen. Han er en til denne Tjeneste kommanderet Officer af Søofficerskorpset. Det vil ses, at denne Bestemmelse ganske svarer til den Ordning, der blev indført i 1856 og senere anbe­ falet af den i 1860 nedsatte Kommission. Ifølge Lovens § 12 sorterede der altsaa 3 Afdelinger under Chefen for Orlogsværftet, nemlig Artillerikorp­ set, Matroskorpset og Værftsafdelingen. §§ 13 og 14 omhandler Artilleri- og Matroskorpsene, hvis Chefer var henholdsvis en Tøjmester og en Ekvi­ pagemester. § 15 omhandler Værftsafdelingen, der igen var delt i 4 Underafdelinger. Af disse var den første Haand- værkerkorpset, der ikke alene var langt den største af Underafdelingerne, men i det Hele var meget større end nogen anden af Værftets øvrige Afdelinger. Chefen for denne Underafdeling eller dette Korps var Direk­ tøren for Skibbyggeriet, Maskin- og Bygningsvæsenet. Det er første Gang Benævnelsen Direktør for Skib­ byggeriet m. m. findes anvendt. Dette Embede er op- staaet ved, at to tidligere Embeder er slaaet sammen, nemlig »Fabrikmesteren«, der ledede Skibbyggeriet og

»Chefen for Maskinkorpset og Soetatens Vandbyg­ mester«, der ledede Maskinvæsenet og Bygningsvæse­ net. Haandværkerkorpset bestod dernæst af 2 Under­ direktører, et Antal Mestre, Mestersvende, Kvarter- mænd, Formænd og talrige Haandværkere til at lede og udfore Arbejderne ved Skibbyggeriet og Maskin­ værkstederne samt til at betjene Maskinerne i de ud­ rustede Skibe. Fra 18G8 forblev Skibbyggeriet og Maskinvæsenet samlet under en fælles Direktør, medens Bygningsvæ­ senet blev udskilt i 1878, og bestyret af en Ingeniør­ officer, der sorterede direkte under Chefen for Orlogs- værftet. Denne Udskillelse blev foretaget paa Initiativ af Marineministeren, som var Ingeniørgeneral og an- saa det for rettest, at Søværnets Bygningsvæsen blev ledet selvstændigt af en Bestyrer, og som saadan an­ satte han en Ingeniørofficer. De andre Underafdelinger af Værftsafdelingen, som omhandles i § 15 af Loven af 18G8 var et Værftskorps og et Politikorps, der sorterede under Ekvipagemeste­ ren, samt et Kontorpersonale, hvoraf en Del sorterede direkte under Chefen for Orlogsværftet, medens Resten var fordelt til de forskellige Afdelinger. Der fandtes paa den Tid ikke andre Værksteder paa Orlogsværftet end de, der betjentes af Haandværker­ korpset og altsaa sorterede under dettes Direktør. For­ uden disse Værksteder sorterede der under Direktøren endvidere nogle Inventariemagasiner, medens Hoved­ magasinet for Varer og Gods, samt Regnskabsvæsenet sorterede direkte under Chefen for Orlogsværftet. Ordningen af Regnskabsvæsenet havde udviklet sig lidt efter lidt. Gaar man tilbage til Tiden før 18G6 var der nok et Regnskab over Anvendelsen af Arbejdskraft og Materiale, men der var aldrig Tale om, hvad et Skib skulde eller maatte koste; man byggede paa Ski­ bet til det blev færdigt, og saa opgjorde man Bekost­ ningen bagefter. Først i Aarene Omkring 1866—G8 blev der indført et egentligt Regnskab. Man maatte efter den Tid udarbejde Overslag til de Arbejder, der skulde

optages paa Finanslovsforslagene, og der blev indrettet et Bogholderi samt en Intendantur for at beregne Driftsomkostninger, udbetale Lønninger m. m. Alle Anskaffelser af nogen Betydning til Orlogs- værftets Brug blev foretagne af Marineministeriets Kommissariats Departement. Naar Varerne ankom til Orlogsværftet, blev de modtagne af en Kontrolør, som foranledigede dem besigtede af en Kommission, og naar denne havde antaget Varerne, fordelte han dem til Modtagerne. Hovedmagasinet blev bestyret af en Forvalter, Bog­ holderiet blev ledet af en Bogholder og Kassererkon­ toret blev bestyret af Overintendanten, der alle 3 hver for sig, ligesom ovennævnte Kontrolør, sorterede di­ rekte under Chefen for Orlogsværftet. III. Forandringerne i Ordningen af Orlogsværftets Ledelse i 1880. Under 25. Maj 1880 blev der udstedt en ny Lov om Søværnets Ordning, ved hvilken der blev indført for­ skellige Forbedringer. Der blev ved denne Lov ogsaa foretaget nogle Forandringer for Orlogsværftets Ved­ kommende, men de var ikke saa omfattende, at de kunde betegnes som en Omordning. Det var nærmest en Udvikling af den Ordning, som var gældende indtil 1880 efter Loven af 1868. De Forandringer, der vedrørte Orlogsværftet, var følgende: Medens Søværnets Personel med Undtagelse af de særlige Korps (Auditørkorpset, Lægekorpset og For­ plejningskorpset) i Ordningsloven af 1868 henhørte un­ der »Flaadens Rammer«, blev Orlogsværftets Personel i Loven af 1880 udrangeret herfra og indordnet under en særlig Afdeling »Orlogsværftets Rammer.« Det søfarende Maskinpersonel, der hidtil havde staaet i Orlogsværftets Haandværkerkorps og ikke væ­ ret betragtet som militært, blev udskilt herfra, og der blev oprettet et særligt militært Maskinkorps under Flaadens Rammer, hvad der blev anset for at være en

stor Fordel. Maskinkorpsets Personel skulde dog i Land gøre Tjeneste under Haandværkerkorpset. Dernæst blev der paa Grund af den store Udvik­ ling, som Søminevæsenet var undergaaet ved den Tid, oprettet et militært Søminekorps under Flaadens Ram­ mer og et Depot paa Værftet for dette Korps. Endvidere blev Chefen for Orlogsværftets Myndig- hedsomraade nærmere fastsat, og endelig blev Regn­ skabsvæsenets Ordning en Del forandret og forbedret. De to førstnævnte Forandringer vedrørende Maskin- korpset og Søminevæsenet giver ikke Anledning til nærmere Omtale, medens jeg skal knytte nogle Be­ mærkninger til de to sidste, nemlig om Chefen for Or- logsværftet og om Regnskabsvæsenet. Som det foran er bleven omtalt, havde Chefen for Orlogsværftet fra gammel Tid en meget stor Myndig­ hed over Værftets Fabriksvirksomhed, hvilket ikke længere var tidssvarende. Det blev derfor nødvendigt at begrænse Værftschefens Myndighed paa dette Felt og at fastsætte bestemte Regler for hans Stilling og Virksomhedsomraade. Dette fandt Sted ved den i Lo­ vens § 20 givne Bestemmelse, der lyder som følger: Chefen for Orlogsværftet, som er Officer i Sø­ officerskorpset, er militær Chef for Værftet; han har Overtilsynet med dette og med dets Anlæg samt med Flaadens Materiel og bestyrer alle Værf­ tets Anliggender, undtagen dem, der angaar den egentlige Fabriksvirksomhed; han leder Ordnin­ gen overalt, hvor Samarbejde mellem Orlogsværf­ tets forskellige Grene er fornødent. Han er højst- befalende over Artillerikorpset, Matroskorpset, Søminekorpset, Maskinkorpset, Tøjhus- og Ekvi­ pageafdelingerne, samt de paa Værftet værende Uddannelsesskoler, og hele det paa Værftet tjene­ stegørende Personale er ham underlagt i alt ved­ rørende den militære Kommando og Jurisdiktion, samt Skik og Orden paa Værftet. Denne klare og tydelige Bestemmelse lader ingen Tvivl tilbage om, hvor langt Chefen for Orlogsværftets

Myndighed strækker sig overfor Direktøren for Skib­ bygning og Maskinvæsen. Det vil ses, at Værtschefen ikke kan blande sig i den egentlige Fabriksvirksom­ hed. Den tekniske Direktør er altsaa, forsaavidt Fa­ briksvirksomheden angaar, kun underlagt Værftsche­ fen med Hensyn til Jurisdiktion samt Skik og Orden paa Værftet og Samarbejdet med Orlogsværftets øv­ rige Afdelinger. Bestemmelsen løser derfor paa en fortræffelig og behændig Maade to vigtige Spørgsmaal. For det før­ ste giver den Direktøren for Skibbygning og Maskin­ væsen fuld Selvstændighed og det fulde Ansvar direkte overfor Ministeriet for hans tekniske Virksomhed. For det andet forbliver Fabriksafdelingen, trods denne Di­ rektørens Selvstændighed, staaende som en Afdeling af Orlogsværftet, som derved forbliver komplet udsty­ ret med alle Anlæg og Værksteder, som det maa be­ sidde, for at kunne betjene Flaaden paa fyldestgørende Maade, hvad der, som tidligere anført, er dets Op­ gave. Under Behandlingen paa Rigsdagen af Forslaget til den her omhandlede Lov, fremkom den daværende Direktør for Skibbygning og Maskinvæsen, der var kongevalgt Landstingsmand, med en meget interes­ sant Udtalelse om Forslaget til Definition af Chefen for Orlogsværftets Stilling. Jeg skal tillade mig her at meddele Udtalelsen, der blev fremsat i Landstingets Møde den 14. Maj 1880; den lyder som følger: § 20 i Lovforslaget omhandler Chefen for Or­ logsværftet. Beskaffenheden af den Tjeneste, der paahviler ham, er meget klart og ret omfattende blevet fremstillet i Lovforslaget. Jeg vil tillade mig hertil at knytte en Bemærkning for at vise, hvad Betydning dette kan siges at have. Den Ordning, som der i dette Øjeblik retslig finder Sted, skriver sig fra en Tid, der formodentlig ligger halvandet Hundrede Aar tilbage, fra en Tid, hvor Bygningen af Skibe var en mere haandværksmæssig Sag, end den senere er bleven^ hvor alt fandt Sted ved

Haandarbejde, hvor Traditionen i høj Grad var le­ dende baade med Hensyn til Skibenes Form, Stør­ relse, Bygningsmaade, Bestykning osv. osv. Fra den Tid af var Holmens Chef at betragte som den egentlig styrende Mand, ikke alene i militær, men ogsaa væsentlig i teknisk Henseende. Man har vel gennem de senere Tider, baade i det foregaaende Aarhundrede og i Begyndelsen af dette, hele den Tid, hvortil der kan sigtes, haft udmærkede dyg­ tige Mænd til Bestyrelsen af selve Arbejderne ved Værftet, men deres Selvstændighed var ikke saa- ledes, som den burde være, og i alt Fald paahvilede der Holmens Chef og altsaa senere Overekvipage- mesteren og Chefen for Orlogsværftet visse For­ pligtelser, naar de gamle Bestemmelser skulde overholdes. Det er dette, som er forandret i den nævnte Paragraf. Den har stillet Myndighedsfor­ holdene paa den rigtige Maade. Den har begræn­ set Værftschefens Myndighed til det egentlige Mi­ litære, Ledende, Overtilsynsførende, medens An­ svaret for Arbejdet, der udføres, kommer til at paahvile de tekniske Mænd, der ere uddannede dertil paa en saadan Maade, at de i Virkeligheden i Sandhed og Ret have en fuld fri Virksomhed der. Denne Paragraf har altsaa forsaavidt ikke saa lidt at betyde. Disse Ord staar lige saa friske nu, som da de for over 45 Aar siden blev udtalte og gælder den Dag i Dag med samme Styrke, som dengang. Taleren var en ældre Mand med en lang Erfaring som Direktør paa Orlogsværftet, og hans Ord er som talte ud af mit Hjerte. Jeg er nu ogsaa en ældre Mand med en lang Erfaring fra min Tjeneste paa Orlogsværftet og er kommet til det Resultat, at netop saaledes, som defi­ neret i § 20 af Loven af 25. Maj 1880, skal Stillingen være for Chefen for Orlogsværftet, eller, som han nu kaldes, Chefen for Flaadestationen. I Henhold til denne Lovbestemmelse blev Ledelsen af Orlogsværftet fordelt mellem Chefen for Orlogs-

værftet og Direktøren for Skibbygning og Maskinvæ- sen paa følgende Maade, hvad jeg beder enhver sætte sig godt ind i, da det er Kærnen i det foreliggende Spørgsmaal: Direktøren var underlagt Værftschefen forsaavidt angik Samarbejdet med de andre Afdelinger, Skik og Orden. Dernæst gik Direktørens Korrespondance med Marineministeriet gennem Værftschefen, og han mod­ tog sine Ordrer fra Ministeriet gennem denne. Derimod havde Værftschefen intet at gøre med Fabriksvirk­ somheden, for hvilken Direktøren var stillet selvstæn­ dig med direkte Ansvar overfor Ministeriet og intet Ansvar overfor Værftschefen. Dette betød ikke alene, at Værftschefen ikke kunde blande sig i Fabriksdrif­ ten, men det betød ogsaa, — hvad det er vel værd at lægge Mærke til —, at Værftschefen ikke kunde give Direktøren Ordre til noget Arbejde, og derfor heller ikke disponerede over nogen Pengebevilling til Dæk­ ning af Udgifter ved Arbejders Udførelse. Marinemini­ steriet traf Bestemmelse om alle større Arbejder og saa mange mindre Arbejder, som det ønskede, medens Resten blev overladt til Direktøren for S. og M. Mini­ steriets Ordrer blev givne dels ved Driftsplanen for Orlogsværftet og dels paa anden Maade. Direktøren ud­ førte Arbejderne og var ansvarlig overfor Ministeriet for deres økonomiske og gode Udførelse samt for de bevilgede Pengemidlers rette Anvendelse og Bevillin­ gernes Overholdelse. Hvor Fabriksdriftens Arbejder be­ rørte Værftschefens Interesser, saasom Krigsbered­ skab, Samarbejde, Skik og Orden m. m., forhandlede Direktøren selvfølgelig med ham. Som det af ovenstaaende fremgaar, blev Fabriks­ driften i 1880 helt udskilt fra den militære Ledelse og Direktøren for S. og M. blev som Fabriksleder stillet ganske selvstændigt direkte under og med det fulde Ansvar overfor Ministeriet. Virksomheden kunde der­ for drives efter lignende Principper, som i Privatindu­ strien, og der kunde intet vindes i den Henseende ved en yderligere administrativ Udskillelse af Fabriksaf­ delingen fra Orlogsværftet.

Det skal bemærkes, at Forholdet mellem Værftsche­ fen og Fabriksvirksomhederne ved Søartilleriet og Sø- minevæsenet var ordnet paa samme Maade, og er ordnet saaledes endnu, da det er forbleven uberørt af den sidste Omordning af Orlogsværftet. Med Hensyn til de ifølge nævnte Lov foretagne Forandringer af Orlogsværftets Regnskabsordning skal jeg fremsætte nogle Bemærkninger. Som foran omtalt fandtes der paa Orlogsværftet før Loven af 1880 direkte under Chefen for Orlogsværftet fire mindre Afdelinger, som besørgede Forretningerne vedrørende Regnskabsvæsenet og Hovedmagasinet. Disse vare Bogholderen, Kassereren, Hovedmagasinfor- valteren og Kontroløren. Indkøbene foretoges af Ma- rineministeriets Kommissariats Departement. Denne Ordning havde vist sig mangelfuld og var ikke godt organiseret, hvoraf Følgen var, at Embeds- mændene og Arbejdslederne ved Skibbyggeriet og Ma- skinvæsenet fik en hel Del Regnskaber at udføre, hvad der tog deres Tid og tvang dem til et stort Kontorar­ bejde, som hindrede dem i at passe deres egentlige tekniske Arbejder. Dertil kom, at der hengik mindst et Par Maaneder, inden man kunde faa at vide, hvad et Arbejde havde kostet. Det voldte ogsaa Omsvøb, at Ministeriet foretog Anskaffelserne. Forinden Loven af 25. Maj 1880 blev udstedt, ned­ sattes der en Kommission, som udarbejdede et For­ slag til en ny Ordning af Regnskabsvæsenet m. rp., og dette Forslag blev fulgt. Der blev ansat en Chef for Regnskabsvæsenet, under ham henlagdes de fire for­ an omtalte Kontorer samt de Indkøb, Ministeriet tid­ ligere havde foretaget. Den nye Regnskabsordning betegnede en Simpli­ fikation af den tidligere og var langt bedre organiseret, saaledes at de tidligere Mangler blev afhjulpne. Den Ordning af Orlogsværftets Ledelse, efter Ud­ stedelsen af Søværnsloven af 1880, som her er beskre­ vet i korte Træk, holdt sig praktisk talt uforandret i 45 Aar, idet Søværnslovene af 1909 og 1922 ikke med­ førte væsentlige Forandringer for Orlogsværftets Le

delse. Naar man undtager nogle mindre væsentlige Ulemper, var det en udmærket Ordning, som passede særdeles godt til vore Forhold. Den kan siges at have staaet sin Prøve saavel ved Begyndelsen af Verdens­ krigen, som i den Tid denne Krig varede. Det var og- saa en Fornøjelse, naar fremmede Officerer eller Ma- rineteknikere besøgte Orlogsværftet, at høre deres ro­ sende Udtalelser om Ordningen, som de endog ofte fandt at være saa nær Idealet, som man kan komme. IV. Forandringerne i Ordningen af Orlogsværftets Ledelse i 1922 og -23. I 1922 blev der udstedt en ny Lov om Søværnets Ordning, hvori der blev foretaget en Del Forandrin­ ger, som ogsaa berørte Orlogsværftet. Direkte paabød Loven imidlertid ikke nogen Forandring i Ordningen af Orlogsværftets Ledelse, men indirekte kom den til at gøre det. De i den forrige Lov givne Bestemmelser om Personellet udgik nemlig af denne Lov, saaledes at personelle Ordninger for Fremtiden skulde træffes ved Normeringslove, de aarlige Finanslove eller admi­ nistrative Forordninger. I 1923 blev de personelle For­ hold omordnede ved en ministeriel Bestemmelse, Korpsene blev ophævede og en Omlægning af det mi­ litære Personel under Chefen for Orlogsværftet blev foretaget. Stødet til den ny Lov af 7. August 1922 blev givet af en i Henhold til Lov af 12. Februar 1919 nedsat Mi­ litærkommission til Undersøgelse og Overvejelse af Hærens og Flaadens fremtidige Ordning. Kommissio­ nens Betænkning blev afgivet den 3. Maj 1922. Kommissionens Flertal (Konservative og Venstre) stillede i Betænkningen et Forslag til en ny Lov om Sø­ værnets Ordning, hvori §§ 8—13 omhandler Orlogsværf­ tet og dets Ledelse. Chefen for Orlogsværftets Stilling er her defineret i § 9, som er saalydende: Chefen for Orlogsværftet, der er Officer af Ad­ miralklassen, er den øverste af Orlogsværftets Myn

digheder. Han har Overtilsyn med Orlogsværftets militære Anlæg, samt med dets Beredskab, Sikker­ hed og Bevogtning og har Ansvaret for, at Behold­ ningerne til Plaadens Brug er tilstede i det af Ma- rineministeriet fastsatte Omfang. Han varetager efter Marineministeriets nærme­ re Bestemmelse Fordelingen af det værnepligtige Mandskab, af faste Menige, af midlertidige Befa- lingsmænd og ligestillede samt af Dæksofficerer og ligestillede til de udrustede Skibe, Divisionerne m. v. og til Tjenesten ved Søværnets øvrige Institutio­ ner. Forslagets § 10 bestemmer, at Cheferne for Søartille­ riet og Søminevæsenet skulle være Søofficerer i overtal­ ligt Nummer. Forslagets §11 bestemmer, at Direktøren for Skib­ bygning og Maskinvæsen har Overledelsen af den egent­ lige Fabriksvirksomhed og Forslagets § 12 bestemmer, at Direktøren for Regn­ skabsafdelingen har Overledelsen af Orlogsværftets Regnskabsvæsen. Ifølge Kommissionsflertallets Forslag er, som det ses, Chefen for Orlogsværftet vedblivende den højeste Myndighed paa Værftet, saaledes at hele det øvrige Per­ sonale er ham underlagt paa lignende Maade, som ef­ ter Ordningen af 1880. Der er ikke i Forslagets § 9 ta­ get det samme Forbehold som i 1880, at han ikke be­ styrer Fabriksvirksomheden, men dette Forbehold er­ stattes af Forslagets § 11, hvori det er anført, at Direk­ tøren for Skibbygning og Maskinvæsen har Overledel­ sen af den egentlige Fabriksvirksomhed. Sammenligner man direkte Flertallets foreslaaede Definition af Chefen for Orlogsværftets Stilling med § 20 i Loven af 1880, vil man finde, at den førstnævnte ikke er saa klar som den sidstnævnte og udelader nogle Detailbestemmelser, som findes i denne. Detail- bestemmelserne kan jo nok anses for overflødige, da der staar, at Chefen for Orlogsværftet er den højeste Myndighed paa Værftet, og Bestemmelserne om det mi­ litære Personel er formentlig udeladt, fordi man vilde

ophæve Korpsene. I Virkeligheden giver Flertallets Forslag derfor Chefen for Orlogsværftet samme Stilling som § 20 i Loven af 1880, og — hvad der er af særlig Betydning — Direktøren for Skibbygning og Maskin- væsen stilles lige saa selvstændigt og har det fulde An­ svar for den ham underlagte Fabriksvirksomhed over­ for Ministeriet, som han havde hidtil. I Forslagets § 10 findes den Forskel fra Bestem­ melserne i Loven af 1880, at Cheferne for Søartilleriet og Søminevæsenet skal være Søofficerer i overtalligt Nummer, medens de efter Loven af 1880 vare Office­ rer i Nummer i Søofficerskorpset. Kommissionens Flertal giver i Betænkningen en Motivering af sit Forslag, som det er af Interesse at gennemgaa. Den er ret kortfattet og lyder som følger: Det vil ses, at Fabriksvirksomheden er udskilt fra den militære Ledelse, idet den fuldstændig er henlagt under Direktøren for Skibbygning og Ma- skinvæsen, der umiddelbart under Ministeriet vil faa Overledelsen af Driften og det fulde Ansvar for de til Virksomheden knyttede Arbejder. Man er af den Formening, at en saadan Adskillelse vil være praktisk og formaalstjenlig og tillige paakrævet, naar Værftet skal drives efter lignende Principper, som følges i den private Industri. Med Henblik herpaa er Antallet af faste Tjenestemænd ind­ skrænket i meget betydelig Grad, hvorved man vil kunne opnaa, at Funktionærernes Antal ligesom selve Arbejdsstyrken vil kunne afpasses efter Virk­ somhedens Omfang. Man har haft under Overvejelse helt at udskille Fabriksdriftens Budget fra Værftets militære Del, men er bleven staaende ved den i Bilag 2 angivne Opstilling, idet man er af den Formening, at en saadan fuldstændig Adskillelse mellem de to Bud­ getter først med Fordel kan gennemføres, naar den nye Ordning har virket i nogen Tid. Da denne Motivering viser, at Flertallet manglede Forstaaelse af Orlogsværftets daværende Forhold, vil

jeg1ikke forlade den uden at paavise den Vildfarelse, som Flertallet herved gjorde sig skyldig i. Flertallet udtaler, som det ses ovenfor, at Fabriks­ virksomheden ved dets Forslag bliver udskilt fra den militære Ledelse og fuldstændig henlagt under Direk­ tøren for Skibbygning og Maskinvæsen, der umiddel­ bart under Ministeriet vil faa Overledelsen af Driften og det fulde Ansvar for de til Virksomheden knyttede Arbejder. Dette er imidlertid ikke noget Forslag til en ny Ordning; thi det er netop den Ordning, som efter hvad jeg foran har paavist, havde eksisteret siden 1880. Marinen kan derfor tage Flertallets Udtalelse og For­ slag til Indtægt som en Anbefaling af den paa det Tids­ punkt gældende Ordning af Orlogsværftets Ledelse. Det andet Punkt i Flertallets Motivering er Udtalel­ sen om, at man har overvejet at udskille Fabriksdrif­ tens Budget fra Værftets militære Del, men er bleven staaende ved den foreslaaede Opstilling af Budgettet, da en saadan fuldstændig Adskillelse mellem de to Budgetter først med Fordel kan gennemføres, naar den nye Ordning har virket i nogen Tid. Hertil maa da først bemærkes, at den Ordning, Kom­ missionen foreslog, jo ikke var ny, men som nævnt havde eksisteret i 42 Aar, saaledes at man allerede hav­ de god Erfaring om, hvorledes den virkede. Dernæst skal bemærkes, at Fabriksdriften havde sit eget Bud­ get, selv om det var opstillet under samme Hovedaf­ snit, som Budgettet for Værftets militære Del. En .mere fuldstændig Adskillelse mellem de to Budgetter vilde kun være en Regnskabsopstilling, som ingen Indfly­ delse kunde have paa Fabriksdriften. Det er derfor vanskeligt at forstaa, hvad Flertallet mente at opnaa ved en saadan Adskillelse. Angaaende Kommissionsbetænkningen skal endnu bemærkes, at et Mindretal (Radikale) fremsatte et For­ slag til Lov om Varetagelsen af Danmarks Neutrali­ tets- og Folkeforbundsopgaver ved Hær og Flaade. Dette Forslags §§ 161—166 omhandler Orlogsværf- tet og dets Ordning og er ganske eenslydende med Fler­ tallets Forslag. Dette Mindretal sluttede sig altsaa til

Flertallet og giver derigennem ogsaa sin Anbefaling af den da eksisterende Ordning af 1880. Det af Kommissionens Flertal med Tilslutning af et Mindretal stillede Forslag til Ordningen af Orlogs- værftets Ledelse blev optaget af Marineministeriet i Lovforslaget til Søværnets Ordning. Det gik uændret igennem Rigsdagen og blev ophøjet til Lov. Dette gi­ ver ikke Anledning til nogen Bemærkning, men man maa højligen undres over, at Ministeriet i Bemærknin­ gerne til Lovforslaget optog Kommissionsflertallets Mo­ tivering ordret og derved røbede sit Ukendskab til, at den Ordning, det nu foreslog, havde eksisteret i 42 Aar. Som Følge af at Loven ikke foreskrev nogen Æn­ dring i Ordningen af Orlogsværftets Ledelse, skete der heller ikke nogen Forandring i denne, men som foran omtalt, var de tidligere Bestemmelser i Loven af 1880 om Personellet udgaaede af den nye Lov, hvorved Mi­ nisteriet administrativt eller paa anden Maade kunde foretage Forandringer i Personellets Antal eller Ord­ ning. I Overensstemmelse hermed lod Marineministe­ riet Maskinkorpset ophæve fra den 1. April 1923 og samtidig afgik Maskinpersonellet fra Direktøren for Skibbygning og Maskinvæsen, som det hidtil havde været underlagt, og blev overført til at sortere under Stabschefen hos Chefen for Orlogsværftet. Denne Overflytning var ikke heldig, og jeg skal nærmere motivere hvorfor. Den havde længe været i Ministeriets Tanker, men saa længe jeg var tjenstgø­ rende, fraraadede jeg den stadig. I min Tid var Grun­ den til at Ministeriet ønskede Overflytningen den, at Maskinkorpset var et militært Korps, som af den Grund burde sortere under en militær Chef og ikke un­ der Direktøren for Skibbygning og Maskinvæsen, der kunde være en civil Mand. Det er formentlig den samme Betragtning, der har ført til, at Overflytningen blev gennemført i 1923. Nu maa man dog erindre, at Maskinpersonellet ikke alene er militært, men det er ogsaa teknisk. Man maa kunne lade det sortere under en civil tek

nisk Direktør som Overleder, naar man giver ham en militær teknisk Leder til Assistance, denne kommer altsaa til at fungere som den militære Chef for Perso­ nellet. Lader man derimod Maskinpersonellet sortere under en militær Chef, maa denne under sig have en militær teknisk Leder, der altsaa kommer til at fungere som den tekniske Chef for Personellet. Det rette Valg mellem disse to Ordninger skulde man ikke synes, at det var vanskeligt at træffe. Væl­ ger man at lægge Maskinpersonellet under den tekni­ ske Direktør, opnaar man, at Maskinpersonellet og Maskinmateriellet kommer til at sortere under samme tekniske Overledelse, hvad der er en stor Fordel. Væl­ ger man derimod at lægge Maskinpersonellet under den militære Stabschef, kommer det ikke under sam­ me tekniske Overledelse som Maskinmateriellet. I første Tilfælde ligger det samlede Maskinansvar hos en enkelt Mand, i sidste Tilfælde ligger det hos to af hinanden uafhængige Autoriteter, hvilket kan af­ stedkomme Kompetencestrid og Uklarhed med Hen­ syn til Bestemmelsen af Ansvaret. De større Dampskibsselskaber, baade her og i Ud­ landet, har altid en teknisk Direktør eller Inspektør, som Chef for deres Maskinvæsen. Man vil stedse finde, at saavel Maskinpersonellet som Maskinmateriellet er underlagt den same Tekniker. Det kan ikke tænkes, at Personellet har sin egen tekniske Leder og Materiellet sin, der er uafhængig af den førstnævnte. Der er en saa intim Forbindelse mel­ lem Maskinpersonel og Maskinmateriel, og saa mange Spørgsmaal, der berører dem indbyrdes, at det i al Fald i det private Erhvervsliv ikke vil kunne gaa, naar ikke Personel og Materiel er samlede under et enkelt teknisk Overhoved. Der er mange Spørgsmaal, som kan komme Che­ fen for Personellet og Direktøren for Materiellet imel­ lem og maa afgøres af Ministeriet,- som vel altid maa holde med Direktøren, der er Ministeriets tekniske Konsulent, og derved faar et Fortrin; men hvorledes kan man give Chefen for Personellet et Ansvar, naar

han i Uoverensstemmelsestilfælde med Direktøren ikke bliver stillet lige med denne overfor den højeste Dom­ mer. Den tidligere Ordning hvor Direktøren for Skib­ bygning og Maskinvæsen havde Ledelsen af og An­ svaret for baade Personel og Materiel, synes dog at være langt at foretrække. Jeg skal i Flæng nævne nogle Eksempler paa Spørgsmaal, som tidligere blev afgjort af den fælles­ tekniske Leder for Personel og Materiel paa hans An­ svar, men som det nu kan blive vanskeligt at faa af­ gjort, naar de to tekniske Ledere hver skal beholde deres fulde Ansvar. Eksemplerne er følgende: 1) Maskinmesteren i et Skib fremsætter gennem sin Chef Forslag til en Installation eller Forandring i Maskinen, som vil være en stor Lettelse for Maskinbe- sætningen, men Direktøren for Materiellet modsætter sig denne Foranstaltning af økonomiske eller andre Grunde. 2) Et omvendt Tilfælde, hvor det er Direktoren, der vil foretage en Installation, som Chefen for Personellet fraraader af personelle Hensyn. 3) Ved Bestemmelsen af nødvendigt Personel i et Skib, anser den tekniske Chef for Personellet det for nødvendigt, paa Grund af et Maskineris særlige Kon­ struktion, at have en større Besætning end Direktøren for Materiellet mener. 4) . Et Skib hjemkommer fra Togt og skal oplægges. Direktøren for Materiellet finder, at Maskineriet ikke har været passet tilstrækkelig omhyggeligt paa Togtet, hvilket medfører en ekstra Udgift. Chefen for Personel­ let mener det modsatte. Endelig skal nævnes et Eksempel, der, om det skul­ de finde Sted, kan foranledige et Tryk paa Ministeriet til at gaa tilbage til den tidligere Ordning. Der sker en Sprængning eller andet Havari paa Kedler eller Maskiner i et Skib, Torpedobaad, eller Undervands- baad paa Togt, og et eller flere Mennesker kommer alvorligt til Skade. Pressen erfarer dette og alarmerer Offentligheden, der kræver Ansvar gjort gældende. Chefen for Personellet søger at skyde Skylden paa Ma

teriellet og Direktøren for dette søger at skyde Ansva­ ret over paa Personellet, hvoraf Følgen bliver, at det bebrejdes Ministeriet, at ikke en enkelt Tekniker har Ansvaret, og det udtales, at saafremt Forholdene hav­ de været ordnede saaledes, at Personel og Materiel laa under samme tekniske Leder, vilde Ulykken rimelig­ vis ikke være indtruffet. V. Omordningen af Orlogsværftets Ledelse i Henhold til Lov af 29. Marts 1924. Denne Omordning er foranlediget ved og bygget paa Betænkningen fra den foran omtalte Kommission, som Ministeriet nedsatte den 31. Oktober 1922 for at undersøge Orlogsværftet, dets tekniske Hjælpemidler og Arbejdsmetoder m. v., for derefter at stille Forslag om de Ændringer, der eventuelt maatte findes paa­ krævede. Jeg skal ikke gaa nærmere ind paa denne Betænk­ ning, men kun omtale de Forslag, som Kommissionen stillede samt dens Begrundelse af Forslagene. Derefter skal jeg gennemgaa Sagens videre Udvikling og den af Ministeriet iværksatte Omordning. Forinden jeg imidlertid begynder herpaa, vil jeg gennemgaa Spørgsmaalet om Betydningen af en Ud­ skillelse af Fabriksvirksomheden fra Orlogsværftet, da dette ikke staar klart for Folk i Almindelighed og ud­ gør et saare vigtigt Led i Kommissionens Forslag. ✓ Om Betydningen af en administrativ Udskillelse fra Orlogsværftet af dettes Fabriksvirksomhed. Intet af de Forslag, der har været fremme om at udskille Fabriksvirksomheden fra Orlogsværftet, gaar ud paa at gennemføre Adskillelsen saa fuldstændigt, at de to Virksomheder kommer til at udgøre to side­ ordnede Statsinstitutioner, der er ganske uafhængige af hinanden. D. v. s. at man ikke har tænkt sig, at den tilbageblevne Del af Orlogsværftet efter at være bleven berøvet sin Fabriksvirksomhed, skulde være frit stillet og kunne henvende sig til et hvilket som helst Værft

— enten privat eller Statsværft — som det blev bedst betjent af. Man har heller ikke tænkt sig, at det af Orlogsværftets Fabriksafdeling dannede uafhængige Skibsværft skulde stilles ganske som et selvstændigt Værft, der som andre selvstændige Værfter maatte skaffe sig Arbejde udelukkende ved Konkurrence. Hvad man har tænkt sig er, at de Arbejder, der maa udføres for den tilbageblevne Del af Orlogsværftet og iøvrigt for Flaaden, skulde udføres paa det nydannede Statsværft, der altsaa fik alt Marinens Arbejde uden Konkurrence. Man gik saaledes ikke bort fra den in­ time Forbindelse med Hensyn til Arbejdernes Udfø­ relse, der hidtil stedse har eksisteret mellem de to Virksomheder. Naar der saaledes skal være den intime Forbindelse mellem et Orlogsværft uden Værksteder og et Skibs­ værft, at sidstnævnte uden Konkurrence skal udføre Arbejdet vedrørende Flaadens Skibe og Maskiner, kan Forbindelsen kun ordnes paa een af følgende to Maa- der: Enten maa Skibsværftet udgøre en Afdeling under Orlogsværftet og være mere eller mindre afhængigt af dette, lad os kalde denne Ordning for A , eller ogsaa maa Skibsværftet isoleres og stilles fuldstændig frit overfor Orlogsværftet, som da vil komme i Afhængig­ hedsforhold til Skibsværftet. Denne Ordning kalder jeg B. Ordningen A, hvor Skibsværftet udgør en Afdeling af Orlogsværftet, er den, der har været fulgt hos os fra Arilds Tid til 1925, og efterhaanden er blevet udviklet til Fuldkommenhed, derved at Direktøren for Skib­ bygning og Maskinvæsen, som foran motiveret, kun er underlagt Værftschefen med Hensyn til Samarbejdet med de øvrige Afdelinger paa Orlogsværftet samt Skik og Orden, medens han for Fabriksvirksomhedens Ved­ kommende er ganske selvstændig, direkte underlagt Ministeriet. Han kan derfor paatage sig civilt Arbejde for andre Statsinstitutioner eller Private, ligesaa godt, som om han i administrativ Henseende var fuldstæn­ dig udskilt fra Orlogsværftet.

Samtidig hermed er Fabriksvirksomheden dog et Led af Orlogsværftet, hvoraf følger, at selv om Direktø­ ren paatager sig at udføre vigtige Arbejder, som ikke vedrører Flaaden, føler han dog, at hans vigtigste Op­ gave er at betjene denne. En stor Fordel ved denne Ordning er, at Direktøren for S. og M. ikke alene er Direktør for et Skibsværft, men han er Marinens højeste tekniske Autoritet og udfører som saadan forskellige for Marinen nødven­ dige Arbejder, der ikke falder ind under hans Le­ delse af Arbejderne paa Værkstederne. Af disse skal jeg nævne, at det er ham, der har Ansvaret for Til­ standen, Vedligeholdelsen og Reparationen af Flaa- dens Skibsmateriel og Maskinvæsen. Han disponerer derfor under Ministeriets Overledelse over de hertil bevilgede Pengemidler og er ansvarlig for deres rette og økonomiske Anvendelse. Under hans Overledelse projekteres og konstrueres alt nyt Skibs- og Maskin- materiel til Søværnet, hvad enten det skal bygges paa de ham underlagte Værksteder eller Andetsteds, og i sidste Tilfælde afslutter han Kontrakt og lader Ar­ bejdet kontrollere. Han meddeler Skibscheferne de for dem nødvendige Oplysninger om Skrog og Maskiner, han lader udarbejde Forslagene til Instrukser og Vej­ ledninger for Maskinmateriellets Brug og Behandling og er endelig Ministeriets tekniske Konsulent. Udenforstaaende tænker saagodtsom aldrig paa den­ ne vigtige Del af Direktørens Tjeneste; de betragter ham kun som Direktør for et Skibsværft, hvilket er et fuld­ stændigt Fejlsyn. Et ikke uvigtigt Spørgsmaal for et Orlogsværft er Forholdet ved Mobilisering og Krigstilstand. Med den­ ne Ordning A har man den Fordel, at Direktøren for Skibbygning og Maskinvæsen, der har Ansvaret for Tilstanden og Vedligeholdelsen af Flaadens Skibs­ materiel, kender hvert Skibs Tilstand, ved hvilke Reparationsarbejder der tiltrænges, og kan ved For­ delingen af Arbejderne i de ham underlagte Værk­ steder varetage Flaadens Tarv paa bedste Maade. Han hører til Orlogsværftet, er i stadig Forbindelse

med Værftschefen og den militære Marine og har der­ igennem fuld Forstaaelse af den vigtige Rolle, som Fabriksdriften spiller ved saadan Lejlighed. Mobili­ seringen i 1914 og Arbejdet under den paafølgende Verdenskrig var en Prøve for denne Ordning, som maa siges at være bestaaet fuldt tilfredsstillende. Med Hensyn til denne Ordning A skal jegændnu henvise til det gamle Ord: Den ved, hvor Skoen tryk­ ker, som har den paa. Jeg har i 25 Aar haft Skoen paa som Direktør og har ikke følt Tryk fra Værfts­ chefens Side med Hensyn til den egentlige Fabriks­ virksomhed. Jeg kan derfor roligt paastaa, at det Ar­ bejde, der i min Tid blev udført af Fabriksafdelingen ikke var bleven billigere, om denne Afdeling havde været fuldstændig adskilt fra Orlogsværftet i admini­ strativ Henseende. Det kan iøvrigt heller ikke siges at være konsta­ teret, at vort Orlogsværft under Ordningen af 1880 ar­ bejdede uforholsmæssigt dyrt. Kommissionen af 1922 udtalte ganske vist, at den fandt, at Arbejdet var for dyrt, men den fremdrog kun et eneste Eksempel som Bevis, og det var ikke noget Orlogsfartøj, men en civil Dampfærge, bygget under abnorme Forhold lige efter Verdenskrigen, da Priserne paa Arbejdsløn og Mate- rialier var uberegnelige. Havde Kommissionen været saa retfærdig, at den ogsaa havde undersøgt Bekost­ ningen ved Bygningen af et Orlogsskib, Torpedo- eller Undervandsbaad under normale Forhold, var den sik­ kert kommen til et andet Resultat. Ordningen B. er den, hvor Fabriksafdelingen er ad­ ministrativt fuldstændig adskilt fra Orlogsværftet og danner et selvstændigt uafhængigt Skibsværft direkte under Ministeriet. Der er dog den Forbindelse tilbage med Orlogsværftet og Flaaden, at disses Arbejder skulle udføres paa Skibsværftet uden nogen som helst Konkurrence. Den mest iøjnefaldende Forskel mellem denne Ord­ ning og den under A nævnte bestaar i, at Direktøren for Skibsværftet nu er rykket op til at blive en side­ ordnet Myndighed med Værftschefen. Direktørens