591177435

60

Handelsskolen under »Statistik« giver en endog betydelig fyldigere Undervisning i det omhandlede Fag end Gymnasiet. 3. I Oldtidskundskab. Heller ikke dette Fag har man ment at kunne udskyde, og Skolens Undervisning i Kulturhistorie vil ikke kunne erstatte det. Det har været under Forhandling at opgive Skolens Kulturhistorieundervisning og i Stedet for at optage Oldtidskundskab, og Kommissionen betragter det som en Selvfølge, at Prøven i Oldtidskundskab bortfalder, saafremt Handelsskolen optager Faget i samme Omfang som i Gymnasierne. 4. I levende Sprog. Med Hensyn til Sprogfærdighed og grammatisk Viden i Engelsk og Tysk tør de Krav, der stilles ved Afgangseksamen fra Niels Brocks Handels­ skole, sikkert siges fuldt ud at staa Maal med Gymnasiernes. Derimod maa Kommis­ sionen betragte det som nødvendigt at supplere den litterære Undervisning i disse Fag saaledes, at Standpunktet i denne Henseende bringes op paa Siden af Gymnasiets. Der maa altsaa kræves Tillægsprøver i disse to Sprog, det ene som Hovedfag, det andet som Bifag med hele det nysproglige Gymnasiums litterære Pensum, dog saaledes, at der i Pen­ summet for hvert af de 2 Sprog kan fragaa den moderne Prosalekture af lettere Art, som allerede til Indøvelse af Sproget er læst i Handelsskolen. Som allerede bemærket er Fransk valgfrit i den nuværende Handelsskole, og det vil derfor være nødvendigt at tage Tillægsprøve i dette Sprog for dem, der ikke har haft det i Skolen. Latin har man ikke ment at maatte kræve for at opnaa Adgang til Universitetet; derimod vil det være nødvendigt at aflægge saadan Prøve for at kunne overgaa til et Fakultet, hvortil Latinprøven er krævet. Ved Aflæggelsen af disse Tillægsprøver maa Kommissionen formene, at Handels­ skolens Dimittender i alt væsentligt kan siges at opfylde de Krav, som stilles til Studenter­ eksamen af nysproglig Retning, idet de Mangler i Relation til denne, de endnu maatte kunne have i enkelte Fag, formentlig fuldt ud vil kunne opvejes ved den Undervisning, der er givet dem i andre Fag, herunder de juridiske og økonomiske, Statistik, Bogføring o. s. fr. Der har været Spørgsmaal, om det vilde være heldigere end at kræve den under 4. ovenfor angivne Litteraturprøve i Engelsk og Tysk, at anordne en Tillægsprøve i Natur­ fag, saaledes at disse kom til at omfatte Gymnasiets Pensum; navnlig har Undervisnings­ inspektør, Professor Tuxen fra først af stærkt paapeget Manglen af Fysiologi i Handels­ skolens Undervisningsplan, men har dog under de videre Forhandlinger for sit Vedkom­ mende udtalt, at han ikke vilde foretrække den ene af disse Tillægsprøver for den anden. Der har været Enighed om, at Tillægsprøverne i Naturfag vilde være betydeligt lettere for Handelsskoledimittenderne end Litteraturprøven, og der har været ytret Tvivl om, hvorvidt det med Litteraturprøven vilde være muligt at aflægge Tillægsprøverne i Løbet af et Aar. Alle Kommissionsmedlemmerne har dog været enige om, at Litteraturprøven maatte vælges, bl. a. af Hensyn til, at dette var det naturligste Krav, naar Maalet med Tillægsprøverne er det, at Handelsskolcdimittenderne skal opnaa Ligestilling med Stu­ denterne af nysproglig Linie.

Made with FlippingBook flipbook maker