591177435

59

missionens Bestræbelser under hele Arbejdet, som allerede flere Gange bemærket, har været rettet paa at finde en almindelig Løsning og ikke en Ordning for Niels Brocks Han­ delsskole alene, dog ikke overses, at denne i Øjeblikket er den eneste Handelsskole, som er i Stand til at gøre Brug af de her anviste Veje til at skabe Studenter af sine Elever. Under de Forhandlinger, som har været ført, har der fra Niels Brocks Handelsskoles Side fra først af været store Betænkeligheder ved Overgangen til den 3-aarige Skole. En af de væsentligste Grunde hertil har været den, at Niels Brocks Handelsskole baade ifølge sin Oprindelse og paa Grund af, at hidtil ingen anden Handelsskole her i Landet har hævet sig til dens Niveau, er en Handelsskole for hele Landet. Dersom Skolen nu gik over til det 3-aarige Gymnasium og fremtidig kun bestod i denne Skikkelse, vilde det i Virkeligheden — i alt Fald indtil der opstod nye Handelsskoler af samme Art andre Steder — være et Tab for Provinshandelsstanden. Dels vilde mange Forældre se sig nødsaget til at opgive at sende deres Børn til Niels Brocks Handelsskole, og dels er Forholdet i stort Omfang det med Hensyn til Eleverne fra Provinsen, at de ikke gaar direkte fra Realklassen ind til Niels Brocks Handelsskole, men at de efter Realeksamen først anvender 1 eller 2 Aar til praktisk Uddannelse og derefter gaar ind paa Handels­ skolen. Dette vilde ikke mere kunne ske, naar Skolens Eksamen skulde være en Studenter­ eksamen. Indføres og opretholdes Tillægsprøveordningen derimod, vil Elevkontingentet fra Provinsen, da Niels Brocks Handelsskoles Bestyrelse har besluttet ved Siden af det 3-aarige Handelsgymnasium at fortsætte Skolen i dens nuværende Skikkelse, dog — selv om de paagældende ikke kan benytte Handelsgymnasiet — gennem Tillægsprøverne faa den Adgang til den højere Uddannelse, som det var Kommissionens Opgave at anvise Vej til. Kommissionen skal derfor — og heri kan alle Medlemmerne være enige — an­ befale, at Tillægsprøveordningen indføres. Det er allerede tidligere omtalt, at det for, at der kunde træffes en Ordning ad anordningsmæssig Vej, maatte være en nødvendig Forudsætning, at der gennem visse Tillægsprøver kunde opnaas Tilslutning til en bestemt af de bestaaende 3 Gymnasielinier, og at den Studentereksamen, der maatte anses som den mest nærliggende, er den ny­ sproglige. Paa Grundlag af de foranomtalte Sammenligninger mellem denne Eksamen og Niels Brocks Handelsskoles Afgangseksamen, mener Kommissionen, at der for Handelsskolens Dimittender maatte foreskrives Tillægsprøver af følgende Indhold: 1. I Dansk. Hvad man her navnlig mener at maatte lægge Vægten paa, er Gymna­ siernes litterære Undervisning; hele Gymnasiets litterære Stof bør opgives til Prøven. Derimod finder man, at der maa kunne gives den Lempelse, at der bortses fra det sproglige Pensum, altsaa Svensk, Gammeldansk og Oldnordisk. 2. I Historie. I Betragtning af Historieundervisningens fortrinlig almen- dannende Karakter maa Kommissionen her formene, at der ikke vil kunne slaas af paa det for Gymnasierne fastsatte læste Pensum. Derimod finder man ingen Anledning til at kræve noget Speciale, og Samfundskundskab vil ogsaa kunne undværes, da

Made with FlippingBook flipbook maker