591177435

34

4) at Forhandlingerne derfor kunde indskrænkes til en Drøftelse af, hvorvidt Niels Brocks Handelsskoles Undervisning i de for Gymnasierne fælles almendannende Fag: Dansk, Historie, Oldtidskundskab og Naturkundskab, kunde sidestilles de 3 bestaaende Gymnasieretninger, eller hvad der i benægtende Fald yderligere maatte kræves. Under vore Forhandlinger om det saaledes begrænsede Undervisningsomraade opnaaedes derimod ikke Enighed, idet Undervisningsinspektøren mente at maatte fast­ holde, at Undervisningen paa de nævnte Omraader maatte være væsentlig ens i Niels Brocks Handelsskole og i Gymnasierne, medens jeg af de i det følgende anførte Grunde ikke turde gaa med til de saaledes stillede Krav, hvoroverfor jeg stiller de i det efter­ følgende givne Forslag. Ved Overvejelsen af de Krav, der bør stilles, synes det mig, at det først og fremmest maa gøres gældende, at hvad man forlanger paa fælles Omraader, ikke uniformt kan overføres fra en Skoleart til en anden, men maa afpasses efter hver Skolearts Ejen­ dommelighed, saa at det kommer til at indgaa i Planen som et virksomt Led i et organisk Hele og ikke som noget, der vilkaarligt indføres for at tjene som Fællesmærke. Denne Betragtning er jo da ogsaa til en vis Grad gjort gældende i Gymnasierne, idet Kravene f. Eks. i Oldtidskundskab og Naturfagene er noget forskellige i de forskellige Gymnasie­ retninger. Udgør nu Læseplanen i Niels Brocks Handelsskole, hvad jeg tror, et vel afvejet Hele, hvor samtlige Discipliner samler sig om et bestemt Maal, saa maa dc Krav, der yderligere stilles, sættes i Forhold til dette Hele, afvejcs, saa de bliver supplerende uden at gribe forstyrrende ind i den øvrige Undervisning. Thi naar man har ønsket Niels Brocks Handelsskole anerkendt som en ny Gymnasieretning, saa er det jo ikke alene, fordi man mener, at den giver sine Elever tilstrækkelig Modenhed til fortsatte Studier ved Universitetet, men fordi den opnaar dette ved et Arbejde paa ny Omraader, som man tillægger særlig Værdi, og som man derfor fremfor alt ikke vil have svækket. Er dernæst de Krav, der stilles til Elevernes Arbejde i Skole og Hjem saa nogen­ lunde, hvad man overhovedet mener at burde byde unge Mennesker i den Alder, Skolens Elever gennemsnitlig har, da er der ogsaa der et alvorligt Hensyn at tage, som man ikke tør overse. Lader man Undervisningen i Realklassen og 1ste Gymnasieklasse veje op imod hinanden og indskrænker Sammenligningen til 2den og 3die Gymnasieklasse i Forhold til Niels Brocks Handelsskoles to Klasser, og gaar man ud fra, at den faglige Undervis­ ning i Niels Brocks Handelsskole i Økonomi, Statistik, Retslære og de kommercielle Fag ækvivalerer det matematisk-naturvidenskabelige Gymnasiums Hovedfag, Matema­ tik og Naturlære, vil man se, at Niels Brocks Handelsskole har 16—16 ugentlige Timer mod Gymnasiets 15—14. I Sprogundervisningen, der i det nævnte Gymnasium er Bifag, har Niels Brocks Handelsskole 10 (13)—10 (13) mod Gymnasiets 6—6. Men nu er For­ holdet jo det, at de unge Handelsmænd af Hensyn til deres Fremtid nødvendigvis maa tilegne sig de moderne Sprog, særlig Tysk og Engelsk, saaledes, at de praktisk kan benytte dem baade skriftligt og mundtligt; der maa derfor paa dette Omraade anvendes langt mere Arbejde end i det matematisk-naturvidenskabelige Gymnasium; om Afslag af nogen Betydning kan der her ikke være Tale. Saaledes kommer da Niels Brocks Handels­ skole i disse to Faggrupper tilsammen til at staa med 26 (29)—26 (29) ugentlige Timer imod det matematisk-naturvidenskabelige Gymnasiums 21—20 Timer.

Made with FlippingBook flipbook maker