591177435

24 Baade i den ene og den anden Henseende har Begrebet Almendannelse forandret sig fra Slægtled til Slægtled og vil vedblive at forandre sig, fordi det stadig vil paavirkes af Hensynet til Livets praktiske Krav. Og for mig staar det saaledes, som om det netop i vor Tid er ved at forskyde sig ret stærkt i en bestemt Retning, nemlig over fra den æste­ tiske til den socialpolitiske Side; og at der derfor er Grund til at se liberalt paa de for­ skellige Skolers Bestræbelser for at lægge netop det ind i deres Undervisning, som de mener, der bør lægges mest Vægt paa. Og her finder vi Væsensforskellighedcrne i Niels Brocks Handelsskole og navnlig de to sproglige Linier af Gymnasiet. Undersøger vi, hvad Gymnasiets 3 Linier kræver som det fælles nødvendige paa Almendannelsens Omraade, da viser det sig at være: 1. et vist Maal af Kendskab til Udviklingen af dansk »Sprog og Litteratur, 2. et vist Maal af historisk Viden, 3. nogen Oldtidskundskab, 4. noget Kendskab til Naturvidenskabens Resultater — i det Omfang, som Livet maa siges at kræve af alle, deriblandt ogsaa noget Kendskab til Menneskets, Dyre- og Plantelivets Fysiologi. Det skønnes nu let, at N. B. IL med det Timetal, Læseplanen stiller til Raadighed for disse Fag, hverken med Hensyn til dansk Litteraturhistorie eller Litteraturlæsning kan yde saa meget som Gymnasiet. Og strækker vi Sammenligningen med Hensyn til æstetisk Litteratur ind paa det fremmed-sproglige Omraade, da staar den afgjort tilbage for det nyspr. Gymnasium, medens den meget vel kan yde det samme som det matem.- naturv. Gymnasium; men Grundprincippet for Valget af Læsestof er forskelligt; i Gym­ nasiet har det æstetisk dannende Formaal været det afgørende for Valget, i N. B. H. det socialt dannende. Det samme gælder for Historiens Vedkommende. Man har i N. B. H. lagt den største Vægt paa Indsigt i det økonomiske Livs Historie og den socialpolitiske Udvikling og ved at optage en hel ny Faggruppe gjort Undervisningen heri til Skolens Hovedfag. Har man muligvis derved lagt noget for lidt Vægt paa den almindelige Historie, har man paa det andet Omraade utvivlsom skaffet sig en ganske betydelig Overvægt. Det, der skal afvejes, er da, hvorvidt Gymnasiets og i denne Sammenhæng navnlig det nyspr. Gymnasiums æstetisk dannende eller N. B. H.s socialt dannende Undervisning egner sig bedst, eller hvorvidt de muligvis egner sig lige godt som Grundlag for Universi­ tetsstudier, navnlig med Hensyn til deres almendannende Betydning. Skønt jeg personlig mener, at den Art Kundskab, de unge gennem Studiet cf Statistik, Økonomi og Retslære faar til Menneskelivets Vilkaar, ikke er et ringere Dannel­ sesmiddel end den, der erhverves ved Studiet af Litteraturens fiktive Menneskeskikkelser, selv om de er skabt af Mesterhaand, skal jeg dog afholde mig fra en nærmere Drøftelse heraf. Jeg skal kun fremhæve den Kendsgerning, at naar man i sin Tid mente, at den nyspr. Gymnasieundervisning skulde egne sig i særlig Grad for den Ungdom, der senere vilde søge til Handel og Industri, saa har det været en Skuffelse; medens jeg paa den anden Side tror at turde hævde, at den mere reale Dannelse, N. B. H. giver, vil være lige saa nyttig for dem, der vil fortsætte deres Studier ved Universitetet, særlig da under det juridisk-statsvidenskabelige Fakultet, som Gymnasiets, og at den for de praktiske Erhverv vil have adskillig mere Værdi. Og jeg har dog her rent set bort fra de kommercielle Fag, der har langt mere almendannende Værd, end de, der er ukendt med dem, tænker sig. Dette Synspunkt hævdedes jo da ogsaa, da Sagen første Gang var fremme, fra meget kyndig Side.