591177435
23 Naar Professor Tuxen angiver den ham stillede Opgave som gaaende ud paa at undersøge »hvorvidt de fra denne Skole (d. v. s. Niels Brocks Handelsskole) udgaaede Elever i Kundskaber og Modenhed kan siges at staa paa Højde med de Dimittender fra Gymnasieskolerne, der har bestaaet Studentereksamen i nysproglig Retning «, da er han i sin gode Ret, naar han holder sig til en Sammenligning mellem Gymnasiets nysproglige Linie alene og N. B. II., men jeg maa gøre Indsigelse imod, at Professoren alene efter en Undersøgelse af de fælles Fag uden en lige saa indgaaende Undersøgelse af de Fag, hvori der i N. B. II. undervises udover de fælles Fag, —og det er i Virkeligheden dens Hovedfag — og deres aandsmodnende Betydning udtaler en saa afgørende Dom, som Betænkningen konkluderer i, om det, som er Kærnepunktet: hvorvidt Elevernes Kundskaber og Moden hed i det hele giver dem en rimelig Adkomst til at opnaa akademisk Borgerret. Jeg maa overhovedet, saaledes som jeg ogsaa har gjort det i Kommissionsmøderne, gøre Indsigelse imod, at man med Hensyn bil Bedømmelsen af dette Spørgsmaal lægger en enkelt Gymnasielinie til Grund. Ved en ensidig Sammenligning med den matem.- naturv. Linie, som den synes at staa nærmere, vilde man jo komme til ganske samme Resultat; ligesom N. B. H. i Sammenligning med den nyspr. Linie har Mangler i historisk litterær Henseende, vilde den i Sammenligning med den matem.-naturv. Linie have Mangler paa det matematisk-naturvidenskabelige Omraade. Men et ganske lignende Resultat vilde en indbyrdes Sammenligning mellem de to her som Maalestok anvendte Gymnasielinier føre til, saa konsekvent maatte en af disse Linier ogsaa forkastes. Sagen er jo den, at de i Virkeligheden er inkommensurable. Man kan overhovedet ikke afveje Betydningen eller Værdien af disse Anstalters Undervisning ved at afveje de enkelte fælles Fag imod hinanden; man maa tage Grupper af Fag, fælles og ikke fælles, og undersøge, hvorvidt de i aandsmodnende og almendannende Betydning kan staa Maal med hinanden. Den Opgave, som Kultusministeriet har stillet den ved Skrivelse af 28. Maj d. A. udnævnte Kommission, gaar jo da ogsaa kun ud paa ganske i Almindelighed at undersøge »paa hvilke Vilkaar der maatte kunne gives Dimittender fra Niels Brocks Handelsskole Adgang til at lade sig immatrikulere som akademiske Borgere ved Københavns Univer sitet«, og dette kan vel kun tydes saaledes, at Kommissionen skal undersøge, hvorvidt Undervisningen i N. B. H. egner sig som Grundlag for Universitetsstudier, og ikke, hvorvidt den mere eller mindre ligner Undervisningen paa en enkelt Linie af de ved Lov af 24. April 1903 oprettede Gymnasielinier. Men stillet saaledes, synes det mig, at Opgaven kan begrænses til ganske i Almin delighed at undersøge: 1. hvorvidt N. B. H. giver en saadan Uddannelse af Elevernes intellektuelle Evner, at der derpaa kan bygges et videnskabeligt Studium, og 2. hvorvidt den giver sine Elever en saadan Almendannelse, som man kan kræve af
Mennesker, der vil have Stempel som universitetsdannede. Det vil være praktisk at tage det sidste Spørgsmaal først.
Begrebet Almendannelse har jo to Sider; den ene: Forudsætningen for at kunne følge og til en vis Grad værdsætte Bevægelserne paa de forskellige Kulturomraader, Social politik, Kunst, Litteratur m. m.; den anden: visse elementære Kundskaber paa den menneskelige Videns forskellige Omraader, som kan karakteriseres ved det betegnende vage Udtryk »det, som ethvert dannet Menneske maa vide«.
Made with FlippingBook flipbook maker