591177435

17

»Samfundsøkonomi« og »Retslære« i høj Grad egnede til at støtte Kundskaberne i og ud­ vide Forstaaelsen af, hvad der gives under »Samfundslære«, et Fag, der ogsaa meddeles i Gymnasierne, om end i noget mindre Omfang. At Handelsskolens Elever ikke faar nogen Undervisning i Matematik, tør næppe kaldes noget betydeligt Minus; dertil er Værdien af den Undervisning, det nysproglige Gymnasium faar i dette Fag, med kun 2 ugentlige Timer, altfor omtvistelig. Dette gælder derimod absolut ikke de saakaldte Naturfag (»Geografi og Naturhistorie«), som omfatter Geologi, Fysiologi og Astronomi, samt Næringslivets Geografi, en Undervisning, der har vist sig at have en ganske særlig almendannende Værdi, hvad der sikkert ikke i den Grad kan siges om de nærmest tilsvarende Kundskaber af praktisk Natur, Handelsskolen meddeler sine Elever under Fagene Kemi, Teknologi, - Varekundskab samt Handelsgeografi. Skulde jeg herefter kortelig udtrykke Sammenligningens Resultat, vilde jeg be­ tegne Gymnasieskolen som en højere Almenskole, som dens Navn ogsaa lyder, med nogen praktisk-faglig Undervisning, medens Handelsskolen er en Fagskole med nogen Tilsæt­ ning af almendannende Undervisning. Spørgsmaalet om, hvorvidt der vilde være nogen Rimelighed i at give dem, der har bestaaet Afgangseksamen fra Handelsskolen, akademisk Borgerret, maa jeg derfor besvare med et decideret Nej, ikke fordi jeg mener, at det i og for sig vilde volde saa stor Skade, om der kom nogle flere umodne Studenter end de, der allerede nu slipper igennem ved en for lempelig Prøve, som fordi det vilde medføre ganske uoverskuelige Konsekvenser, hvis man nu skulde komme ind paa at give Fag­ skolers Elever direkte Adgang til Universitetet. Selve dette Spørgsmaal er allerede blevet afgjort og Vejen, man her maa gaa, tydelig anvist ved en hel Række kongelige An­ ordninger, nemlig for Polyteknikere, Landinspektører, Faglærerinder o. fl. ved Anordn, af 31. Decbr. 1909 § 7, for Kadetter og Officersaspiranter ved Anordn, af 29. Juni 1910, for Seminarister ved Anordn, af 22. April 1911. Overfor alle disse, der ogsaa har modtaget en ret vidtgaaende, men specielt faglig Uddannelse, er man gaaet frem paa den Maade, at man har fritaget dem for Prøve ved Studentereksamen i saadanne Discipliner, som de allerede havde aflagt en nogenlunde tilsvarende kontrolleret Prøve i, og dernæst ogsaa fritaget dem for Prøve i enkelte andre Fag, uanset at Fordringen i disse havde været ringere, hvis deres Uddannelse paa andre Omraader kunde siges ved sin almendannende Karakter at bøde paa denne Mangel. At stille sig paa anden Maade overfor Handelsskolens Elever kan jeg ikke se, at der er nogen Rimelighed i eller overhovedet Mulighed for. For at disse Fritagelser skal kunne gives ogsaa for Handelsskolens Vedkommende, synes det at maatte blive den første Betingelse, at den stilles paa Højde med de andre Fagskoler med Hensyn til Betingelserne for Optagelse og Dimission, saa at kun de op­ tages, der mindst har bestaaet Realeksamen med Fransk, og Afgangseksamen underkastes offentlig Kontrol i alle Fagene. Men hvorledes Tanken forøvrigt kan realiseres, skal jeg ikke her søge at besvare i det enkelte, da det ikke direkte berører det forelagte Spørgs­ maal. Fritagelsen maatte selvfølgelig først og fremmest gælde de tre levende Sprog til Trods for den sprogligt ensidige Karakter, som Undervisningen i disse Fag har, men dernæst ogsaa andre Fag; men hvilke det skulde være, maatte formentlig nærmest komme til at bero paa, hvilke Ændringer der kunde tænkes foretagne i Handelsskolens nuværende Undervisningsplan.«

3