591177435

16

vikle den sproglige Færdighed, tilmed med en yderligere faglig Begrænsning af Hensyn til Elevernes fremtidige Virksomhed som Handelsmænd. Hvorvidt de af dem, der har be- staaet Skolens Afgangseksamen, forøvrigt i faglig-sproglig Henseende kan siges at staa paa Højde med de nysproglige Studenters Gennemsnit, skal jeg ikke udtale mig om, men indskrænke mig til at tilføje, at jeg ikke indser, hvorfor de ikke skulde kunne naa mindst lige saa vidt. Her er imidlertid paa dette — faglige — Omraade den store Forskel, at Handelsskolens Undervisning ingenlunde er indskrænket til de levende Sprog, men at tværtimod en hel Række Fag udelukkende maa siges at høre herhen, som Bogføring, Regning, Kontorarbejde, Teknologi, hvis Værdi for Almendannelsen maa kaldes meget ringe, medens andre, som Handels- og Retslære, Handelsgeografi og Handelshistorie, samt Kemi ingenlunde kan siges at være uden Betydning for den. Alt i alt maa Handelsskolen da siges at have et betydeligt Forspring for det ny­ sproglige Gymnasium paa det praktisk-faglige Omraade. Gaar jeg dernæst over til en Sammenligning af Undervisningen i de udelukkende almendannende Fag, da er disse i Gymnasiet: Dansk, Historie (med Samfundskundskab), Oldtidskundskab, Matematik og Naturfag, og den optager ialt 12—13 ugentlige Timer i 3 Aar; i Handelsskolen: Dansk, Kulturhistorie, »Almindelig« Historie og Samfunds­ lære og -økonomi, som optager 6—7 Timer i 2 Aar. Er Forskellen i Undervisningens Kvantum saaledes stor, selv med Realeksamen som Forudsætning, er den her endog meget stor, hvor det gælder dens Indhold. Det, som i Gymnasiets Danskundervisning optager saa godt som hele Tiden, Litteraturlæsning, Litteraturhistorie og det danske Sprogs Historie, findes kun i meget ringe Grad paa Handelsskolen, hvor Faget omfatter Grammatik, Stilgennemgang og Foredrag, medens Litteraturlæsningen for en væsentlig Del foregaar i Hjemmet. I almindelig Historie indskrænker dernæst Undervisningen sig til Verdenshistorien efter 1848 og Nordens Historie efter 1814, hvad der kun for det sidstes Vedkommende gaar ud over, hvad der almindelig læres i samme Omfang i Real­ klassen; de Elever, der har bestaaet Realeksamen, faar saaledes meget lidt udover, hvad de allerede har læst, i det væsentlige altsaa Mellemskolens Pensum: det vil sige »Krigs- historien« i et meget begrænset Omfang. Den Betydning for disse Elevers Almendannelse, at de gennemgaar en enkelt Gren af Kulturens, nemlig Handelens Historie udførligt, bør dog ikke undervurderes; men Udbyttet heraf vilde rigtignok være et ganske andet, hvis det blev givet dem paa Grundlag af et nogenlunde dybtgaaende Kendskab til den almindelige Historie i Stedet for det Minimum, der nu maa forudsættes, og dernæst, hvis det, der blev givet dem, ikke havde en saa faglig-ensidig Karakter. Thi herpaa bøder ingenlunde de.t Fag, der her kaldes »Kulturhistorie«, det eneste af Handelsskolens Fag, som har en almendannende Tendens o: ikke er bestemt af Hensynet til Elevernes frem­ tidige praktiske Virksomhed; dertil er den Tid, man har ment at kunne ofre paa det (een ugentlig Time i to Aar), altfor ringe. Havde man saa endda indskrænket sig til at lade denne Undervisning omfatte en enkelt Periode eller et Afsnit, saaledes som det sker i »Oldtidskundskab«, som dog har een Time i alle tre Gymnasieaar. Som det nu er, maa denne Undervisning faa en saa overfladisk Karakter, at dens mulige Værdi derved neu­ traliseres. Eksempelvis skal jeg anføre, at den samlede græske Billedhuggerkunst (fra »Apollon fra Tenea« til Laokoonsgruppen) blev gennemgaaet ved Eksamination, efter forudgaaende Museumsbesøg, i een enkelt Time; det kunde selvfølgelig kun blive en meget summarisk Behandling, hvad der var saa meget mere beklageligt, som enkelte af Eleverne syntes interesserede for Emnet. I et enkelt af de nævnte Fag, nemlig det, som fordyber sig i det praktiske Livs Forhold; Samfundskundskab, ydes der Handelsskolens Elever mere end Gymnasiets; særlig synes de Kundskaber, der meddeles dem under Fagene