591177419

HANDELSHØJSKOLE iKJØBENHAYN

OG DE FOKNODNE

FORBEREDENDE SKOLER.

HANDELSHØJSKOLE i K JØBENHAVN

OG

DE FORNØDNE FORBEREDENDE SKOLER.

LUDVIG SCHRØDER. )°

K o l d i n g .

K O N R A D JoR G E N S EN S B O G T R Y K K E R I VED II. P. WAR B E RG . 1885.

Juli Måned modtog jeg gjennem Hr. Etatsråd Ti e t gen en Opfordring til at skrive et Program for en Realskole, bestemt for vordende Kjøbmænd, og en Handelshøjskole i Kjøbenhavn. Jeg blev derhos sat i Stand til at besøge de Skoler af større Betydning, der af Handelsstanden eller ved offentlige Midler er oprettede i Christiania, Gøteborg, Amsterdam, Antwcrpen, Paris, Prag, Drcsden og Leipzig. Før jeg tiltrådte denne Rejse, havde jeg tænkt, at jeg som Frugt af den skulde fremlægge en Skildring af disse Handelsskoler. Men det opgav jeg, da jeg af Direktøren for Skolen i Christiania havde modtaget den af ham i et Skoleprogram for 1875—76 meddelte Beskrivelse af Skolerne i Gøteborg, Antwcrpen, Prag, Drcsden og Leipzig med flere, og da jeg videre af Rektoren for Skolen i Gøteborg var bleven gjort bekjendt med den fem A r efter udgivne Beskrivelse af de nævnte og endnu flere Skoler (f. Eks. i Christiania, Amsterdam og Paris), som skyldes den finske Handels­ skolebestyrer Felix Heikel. En tredie udførlig Beskrivelse på et nordisk Sprog fandt jeg at være overflødig. Derimod mente jeg at kunne benytte de Oplysninger, jeg har fået om de forskjellige Skoler, og de Indtryk, jeg har modtaget under mine Besøg på dem, i den Begrundelse af mine Forslag, som især er givet i de ».almindelige Bemærkninger«, jeg forudskikker Programmet. For at

sikre mig en tro Opfattelse af, hvad der modte mig på min Rejse til Holland, Belgien og Frankrig, formåede jeg Cand. mag. P. la Cour til at rejse med mig til disse Lande. Han var også med ved mine Besøg på Skolerne i Prag og ved det første på Handelslæreanstalten i Dresden. En anden Ven af mig, der på sin egen Bekostning gjorde Turen med, Vest og Syd på, og derved både gjorde Rejsen billigere og behageligere for os andre, har overværet et Par af Samtalerne med de vedkommende Skolemænd, men ikke øvet nogen Indflydelse på min Opfattelse af deres Virksomhed. Idet jeg forelægger mit Forslag, må jeg endnu bemærke, at det naturligvis er udarbejdet med de særlige Forhold for Øje, som jeg havde fået Oplysning om, var til Stede i Kjøbenhavn, navnlig da Tilværelsen af det brockske Legat, og med de Krav i min Tanke, som jeg vidste vilde blive stillede til de ny Skoler. A f en noget svulstig Artikel, der på den parisiske videnskabelige Handelsskole blev givet mig' i Hænde, har jeg i fri Oversættelse meddelt et Uddrag, fordi Forfatteren slår på nogle af de samme Strenge, som jeg ønskede måtte finde Gjenklang hos mine Læsere: Fædrelandets Trængsel maner os alle til at tage os sammen, og de vanskelige Tider stiller store Krav, særligt til Kjøbmændene; men så er Skolen den ypperste Løftestang under deres Arbejde for deres egen og med det samme for hele Folkets Fremtid.

Askov, den 5. Oktober 1885.

Ludvig Schrodcr.

\

I ndhold ,

SIDK

ALMINDELIGE BEMÆ RKN IN G ER ......................................................................... 1 EOKSLAG TIL EN OMFATTENDE UNDERVISNING AF VORDENDE KJGBMÆND........................................................................ 39 T I L L Æ G ...................................... 05

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER.

| g e t har hidtil været Skik at drage et skarpt Skjel imellem det lavere og det h ø je re Skolevæsen og ved det sidste udelukkende at tænke på Universitetet og de lærde Skoler. Kun den, som havde gjennemgået; en lærd Skole og derefter havde studeret ved Uni­ versitetet, kunde regnes til dem, der stod pa det højere Dannelses­ trin. Højere Dannelse og læ rd Dannelse, højere Dannelse og akadem isk Dannelse agtedes i Regelen for enstydige Navne. Det har på mange Måder grebet forstyrrende ind i vort Samfundsliv, at det Skolevæsen, som var heregnet på at uddanne Embedsstanden og — ved Siden af den — den lille Skare Mænd, som egnede sig til et strengt videnskabeligt Arbejde, havde fået Eneret på den Ære at kunne meddele en højere Dannelse. Det har efterladt Ritterhed i manges Sind, når „Filisteri1 eller „Spidsborgerlighed1 blev brugt som Kjendingsnavne på dem, som ikke havde fået den akademiske Dannelse. Dot har gjort ubodelig Skade, når der af en gammel Akademiker blev skreven om en seminaristisk dannet politisk Modstander, at han „led under Halvdannelsens Forbandelse1. Når en Gang Regnskabet skal gjøres endelig op over, hvad der har fremkaldt den heftige politiske Kamp i vort Fædreland, og hvad der har gjort den så bitter, så vil det med Rette fremhæves som en Hovedgrund til disse ulykkelige Forhold, at den Eneret, som den akademiske Dannelse har fået på Navn af højere Dannelse har draget en dyb Kløft igjennem vort Folk, og at mange af dem, der er skilte ved denne Kløft, ikke kan råbe hinanden op, fordi Skils- i*

missen har fremkaldt Mistænksomhed, og Mistænksomheden har døvet Ørerne. Hvem der ønsker en fredelig Udvikling i vort Folke­ liv, har al Grund til at slutte sig til og støtte Bestræbelserne for, at „Monopolet” på Navnet den højere Dannelse kan blive hævet, og selv de, der ellers føler Ulæmporne ved „den fri Konkurranses1 udelukkende Herredømme i den udvortes Verden, kunde måske bevæges til at støtte Arbejdet for, at der kunde blive en levende Kappestrid imellem Embedsmænd og næringsdrivende Borgere, imellem Kunstnere og Håndværkere, imellem Byfolk og Landboere, imellem Videnskabsdyrkere og „praktiske Mennesker1, om hvem der i rigeste Mål kunde siges at besidde en højere Dannelse eller, hvad der er det samme, en ægte menneskelig Oplysning. Indretningen af en Handelsskole, som omfattede mere end den blotte Fagdannelse, idet den satte denne i et levende Forhold til en rig Oplysning om det historiske Menneskeliv og om den ud­ vortes Verden, eller, for at bruge de gængse Kunstord, tog den humane og realistiske Dannelse med på en vidt favnende og grundig Måde, — Indretningen af en sådan Skole vilde være et væsentligt Skridt imod det Mål at bryde det akademiske Monopol og med det samme et B id ra g til at løse den p o litis k e og s o c ia le Knude.

S----

J C ii for selve Handels-Virksomheden som for alle andre prak­ tiske Virksomheder farlig Følge af, at den højere Dannelse er ble­ ven gjort til ét med den lærde Dannelse, er den, at den største Del af de Drenge, som tidligt røbede gode Anlæg, nar Forældrene kun paa nogen Made havde I’ enge til det. blev satte til at studere. „Jeg har lidt hårdt nok under det. at jeg ikke var Student, mine Sønner skal ikke være udsatte for dot samme; har do kun Evner til det, skal jeg søge at fadem frem ad den Vej.“ Ytringer af den Slags kan man høre den Dag idag, og det er en Kjendsgjerning, at mange af dem, der har måttet høre ilde for, at de kun var „halv- dannedo“ , er aller ivrigst for at få deres Sønner ind på en Bane, hvor de ikke er udsatte for at blive stemplede på denne Måde. Men tænker man særligt på Handelsstanden, da er det en Kjends­ gjerning, at vi her til Lands ikke har et eneste stort Handels­ hus, der er gået i Arv og er bleven fortsat med Dygtighed i flere end tre Slægtled. Den fremragende Handelsmands Sønner går i såre mange Tilfælde over i Embedsmændcncs eller i de akademisk dannede Godsejeres Rækker; i forrige Hundredår søgte den rige Handelsmand ofte at blive adlet og forlod dermed selv sin Stand. Det er ikke tilfældigt, at mange af de dygtigste Handlende i vort Land hører til dem, der selv har smeddet deres Lykke (homines novi, selfmade men). De har ikke haft mange Medbejlere imel­ lem dem, der havde flere Slægtleds Arbejde at bygge på som den solide Grundvold for deres egen Virksomhed. Men der er ikke gode

Udsigter for den danske Handelsstand, dersom det fremdeles kun skal være en Undtagelse, at en vel begavet Yngling, der er Søn af en rig Handelsmand, vælger sin Faders Levevej af Lyst, medens det ellers kun er dem, som „ikke har Hoved til at studere" eller ikke liar Flid og Udholdenhed til at na frem ad den boglige Vej, der skal være den faste Stok imellem vore Kjøbmænd, så man for øvrigt må stole på, at der nok fremdeles skal være vel begavede og flittige unge Mennesker, der bliver Kjøbmænd, fordi deres Forældre er fo r fa ttig e til at lade dem studere, og at der imellem dem skal være Genier, der kan bane sig Vej til en Førerstilling trods de ringe Kår, hvormed do må begynde. Hvem der har Øjet åbent for vor Tids Ejendommelighed, kan ikke være blind for, at der stilles og efterdags endnu mere vil blive stillet store Krav til alle næringsdrivende Borgere i et Land. For nogle Ar siden kunde man høre det sagt af en Fader eller Moder: „Min Søn or kun dårligt begavet; han skal derfor være Landmand". Men den, der kjonder de Forhold, hvorunder Landmændene må arbejde i vore Dage, vil næppe mere kalde Agerbruget en Stilling for uvidende Dummerhoveder. Styreren af den offentlige Handelsskole i Dres- den, Professor Dr. Albert Benser, skrev for få År siden: „Des­ værre er endnu stedse den Tro udbredt i mange Kredse, at enhver, som mangler åndelig Begavelse, Flid og Virkelyst, dog endnu kan være god nok til at blive Kjøbmand"*). Men den hårde Virkelighed vil uden Tvivl snart vise den rige Fader, som vælger Kjøb- mands-Virksomheden til Livskald for en dum, doven og sløv Søn, at han har sørget dårligt for ham og selv har do bedste Udsigter til at miste, hvad han ejer. I samme Grad som det bliver erkjendt, at det at blive Kjøbmand ingenlunde er en sikker Vej til Guld­ gruben**), men at det netop i vore Dage er en såre vanskelig Vej for den, som ikke møder vel ndrustet til at tage Kampen op med alle Vanskeligheder, i samme Grad vil det også sandes, at

*) A. Benser. Bie theoretisclio und praktisclie Ausbildung fur den kaufmiinnisclien Beruf. Dresden, 1880. S. 33. **) Smign. B. Kålumls Udtalelse p& Handelsmødet i Kjøbenhavn i Septbr. 1884, Beretningens Side 90.

Spørgsmålet om en bedre Uddannelse for de vordende Kjøbmænd er et af de allervigtigste, Handelsstanden har at overveje.*) Kan det med Lethed påvises, at der også i mindre vanske­ lige Tider end de nærværende her til Lands har været en Tilbøje­ lighed hos Kjøbmænd såvel som hos andre næringsdrivende Borgere til at lade deres Sønner studere, så er der naturligvis endnu mere Fristelse til at gjøre det i Tider, da der bestandig opstår ny Vanskeligheder for Forretningslivet i alle dets Skik­ kelser. Det er slet ikke til at undres over, at man i Dage, da den fri Konkurranse har sprængt Lavs-Væsenet og til Dels ogsaa Kjøbstad-Privilegierne, da den umådelige Udvikling af Kraft- Maskiner og Arbejds-Maskiner har forøget Vare-Produktionen, og endelig Udviklingen af Midlerne til at bringe selv de fjærneste Lande i let Forbindelse mod hverandre har tiltaget så vidunder­ ligt, — det er ikke til at undres over, at mange fristes til at for­ tvivle over Fremtids-Udsigterne, og, om do ikke selv kan trække sig tilbage fra det fri Forretningsliv til en fast lønnet Stilling som Kæmner eller Hospitalsforstander eller Havnefoged i deres By, dog i alt Fald kan ønske at åbne deres Sønner Udsigt til et fast Leve­ brød. Det spørges fra alle Universiteter, at Tilstrømningen af studerende er i en overordentlig Tilvækst. Medens man lier i Landet for en Del Ar siden nedlagdo den ene Latinskole efter den anden (i Vordingborg, i Slagelse, i Kolding), så oprettes der nu mange ny (først og fremmest i Kjøbenliavn, men for Eksempel både i Vejle og Kolding). Og hvor der ikke er Latinskole, skal der i alt Fald være Realskole (ny Skoler af denne Art er nylig oprettede i Herning, Silkeborg og Skanderborg). Denne Bevæg­ else er ved at gå fra Byerne ud på Landet. Og når der så spørges, hvad Forældrene tilsigter med at sætte Børnene i disse Realskoler, da vil Svaret i ni Tilfælde af ti blive dette, at de skal have Præliminær-Eksamen, for det er dog det første Skridt til at nå frem imod en Ansættelse i Jærnbanens Tjeneste eller et andet lille fast Levebrød. Denne Feber for at skaffe sine Børn Eks­ aminerhænger sammen med en F ryg t for — det er tit en F lu g t

') L. Bierfreunds Udtalelse ved samme Møde. Beretningens Side 102.

fra —- Kampen med de Farer og Vanskeligheder, som i vore Dage åbner sig for det fri Forretningsliv. Det var mandigere, om man rustede sig til at tage Kampen op. Men det kan man kun ved at sætte langt større Kraft ind på at oprette Skoler, der har disse fri Virksomheder til deres bestemte Mål, end man hidtil har gjort. Og der er da med god Grund fremhævet, at man allermest har forsømt Handelsskolerne, skjønt den stærke Udvikling af Industrien og af Samfærselsmidlerne, som der ovenfor er peget på, netop har stillet Kjøbmændene en hel Række ny Op­ gaver. Særlige Selskaber og offentlige Myndigheder, Kommunal- Styrelser, Rigsdag og Regering har, om end sparsomt nok, støttet Uddannelsen af Landmænd og Håndværkere; men man har her til Lands næsten udelukkende overladt til Enkeltmand at tage sig af de vordende Kjøbmænds særlige Uddannelse.*) At en Privat­ anstalt som det griinerske Handelsakademi, der blev stiftet allerede 1843 og under sin nuværende Bestyrers Ledelse (fra 1858 til 1885) liar undervist 1471 Lærlinger, har havt en frugtbar Virksomhed kan i fuldeste Mål anerkjendes. Men den i den sidste Årsberet­ ning anførte Kjendsgjerning, at „Frekventationstiden var i Gjennem- snit for samtlige Elever 11,73 Måned, og for dem, der liave bestået Afgangsexamen, 12,71Måned41, viser tilstrækkeligt, at Anstalten ikke kan tilsigte en meget omfattende Dannelse. I den seneste Tid har Faren for, at de dygtigste Kræfter udelukkende skulde drages hen til Embedsvejen, altså til den lærde Dannelse, vist sig på en ny Måde. Det hedder sig, at et ægte demokratisk Samfund bør være indrettet således, at Vejen til de højeste Stillinger kan stå åben for alle Landets Børn, enten de så er fødte i en Husmandshytte eller på en Herregård, på det usle Kvist­ kammer i et Baghus i Borgergade eller i Bcletagcn på en af Bredgades største Gårde. Og for denne lige Adgang til Væddekampen om at komme højest til Vejrs skal Skolen åbne Vej. Der skal være Sammenhæng imellem Almueskolen og Middelskolen (Realskolen), og imellem den og den lærde Skole. Den menige Soldat i Bonapartes *) Smig. I j . H a n sen s Bemærkninger på det nævnte Møde om „dot Offentliges1 forskjelligo Forhold til „den tekniske Skole1 og til Handelsstandens Uddannelse. Beretn. S. 104.

Hær skulde „bære Marskalkstaven i sit Tornyster**; det gjaldt kun om, at han var et lyst Hoved, modig og pligttro, og han havde Udsigt til at fa den i Hånden. Hver lille Dreng, som efterdags kom i Skolen, skulde have Minister-Porteføljen i Lommen; det gjaldt kun om, at han var et lyst Hoved, flittig og udholdende, og han kunde gå frem ad Samfundsstigen lige til de Trin, hvorfra Land og Rige styres; det skulde ikke gjøro noget, om han var fattig; Staten skulde træde hjælpende til, for at alle de mest opvakte Hoveder kunde komme i dens Tjeneste. Der or noget tiltalende i dette Fremtidsbillede. Men det har ogsaa sine store Skrøbeligheder. Et Skolevæsen, der på denne Måde var ordnet til en organisk Enhed, kunde med god Grund sammenlignes med en Jærnvej, der havde sin Endestation i den højeste Styrelse af Landet. Den, der trådte ind i Pogeskolen, fik Billet til denne Station. Men selvfølgelig var der kun fa, der skulde eller kunde nåden. Nogle kom ikke længere end igjennem den almindelige Børneskole. Andre kom også Middel­ skolen igjennem. Atter andre kom halvvejs gjennem den lærde Skole, som knyttede sig dertil. Nogle nåede helt frem til Studenter- Eksamen osv. Der var mange Stationer på denne Jærnvej. Hvem der ikke kunde vinde med, blev sat af på en af de mange Mellem- stationer; men det er ikke heldigt, at blive sat af undervejs, når Banen er anlagt alene med deres Tarv for Øje, der skal nå frem til Endestationen. Det vilde være langt heldigere, om Skolevæsnet lignede en Jærnvej, der på et vist Punkt delte sig i flere. Barne- naturen har samme Trang, og den ene Børneskole må gjærne ligne den anden. Men der kommer et Tidspunkt, Irvor Forskellig­ hederne vil gjøro sig gjældendc, og hvor Ensformigheden må brydes. Det er rimeligt nok, at som de virkelige Forhold nu er, vil dette Tidspunkt komme omtrent ved det fyldte tolvte Ar, og at dot vil være uheldigt, om man fra den Tid af lader de Børn, der viser Anlæg i bestemt praktisk Retning, få selvsamme Undervisning som dem, hvis Evner tyder på, at de skal have mod boglig Syssel at gjøre som deres Hovedsag. Det er sikkert med god Grund, at der er klaget over, at Forbindelsen mellem Realskolen og Latinskolen har ført til, at hin kom til at træde i Skygge for denne — „det var næsten en Skam for en Dreng at komme i Realklassen, thi det

betød i Regelen omtrent det samme som, at det var en dårlig be­ gavet eller i alt Fald en doven Dreng"*) — og at den fristede til at tilsidesætte de Færdigheder i Skrivning og Regning, som Kjøb- mændene sætte særlig Pris på hos deres Lærlinger.**) Så længe Undervisningen for Drenge (og Piger) i Alderen fra 12 til 16 Ar er anlagt, som det nu er almindeligt i de offentlige Skoler, vilde det sikkert være heldigt, om Skolen for dem, der vilde liave med det praktiske Livs Sysler at gjøre, blev frigjort fra al Afhængiglied af „den lærde Undervisning". I Lande som Holland og Belgien, der igjennem Hundreder af År har blomstret så godt som udelukkende ved deres Handel og Industri, synes der ved Ind­ retningen af Realskolerne at være taget more Hensyn til dem, der vælger en praktisk Livsstilling. I Amsterdam er Handelsskolen med sit toårige Kursus sat i Forbindelse med „en højere Borger­ skole", der har tre Klasser. „Det kongelige Athenæum" i An t- verpen , der har så stolt en Skolebygning, som man sjælden finder, er delt i flere jævnsides løbende Linjer. I den, som er beregnet på at optage vordende Handlende, undervises i Handelsvidenskab, Handelsgeografi, Handelshistorie og Statsøkonomi. Skolen har et Museum til Undervisning i Varekundskab. Og dog er det i den samme By, at der ved Myndighedernes Medvirkning underholdes en af de betydeligste Handelsskoler for vok sn e Mennesker, som findes noget Sted i Verden. Men endnu mere end at følge et sådant Eksempel ved Indretning af Drengeskoler, vilde det dog have at betyde, om der for Alvor blev — ikke begyndt på, thi der er gjort Begyndelser i den Retning her til Lands, men — arbejdet videre frem imod det Mål, at der med Føje kunde tales om flere Slags højere Dannelse, at det ikke skulde skyldes Selvstudium alene og høre til Sjældenhederne, når man udenfor de akademiske Borgeres Tal kunde finde højt oplyste Mænd og Kvinder, men at en virkelig ægte og omfattende Dannelse kunde være lige så almindelig hos Kunstnere som hos Vidcnskabsmænd, hos Kjøbmænd, Håndværkere og Agerdyrkere som hos Læger og Embedsmænd.

*) L. Hansen på, det nævnte Møde. Beretn. S. 105. ** B. Kålunds Udtalelse ved Mødet. Beretn. S. 99.

Hvad der skulde nås ved den demokratiske Skole, som nu svæver som et Ideal for mange, kunde lige så godt og måske bedre nås ved en sådan Deling af Oplysnings-Vejen. Minister- Porteføljen har ikke hidtil været forbeholdt Mænd med en særegen Pagdannolse, og den vil ventelig blive det endnu mindre i Frem­ tiden, og det samme vil gjælde de højeste Poster i Regerings- Kontorerne. Kravet vil med hver Dag blive større på, at den sæ r lig e Sagkundskab kommer til sin Ret i Styrelsen af forskjellige Ting. Man har længe fundet det rigtigt, at de militære Ministe­ rier lededes af militære Fagmænd. Men det Spørgsmål står nu på Dagsordenen, om den juridiske Eksamen er den rette Forberedelse til at styre, hvad der vedrører Agerbrug og Handel. Der er Tale om Ønskeligheden af et Agerbrugs-Ministerium og et Handels- Ministerium eller om, at der bør ansættes en D ir e k tø r fo r A g e r b r u g e t og en D ir e k tø r fo r Handelen under Inden­ rigsministeriet. I hvert Fald vil der tidlig eller sent hlive Brug for højt dannede Fagmænd fra disse Erhvervsgrene til at tage Sæde i den øverste Bestyrelse. Der vil da ikke være Grund til at sige, at man ved Skolens Deling forsynder sig imod det demokratiske Princip, i Kraft af hvilket man har opstillet Kravet på den „organiske Forbindelse mellem Almueskolen og den højere Skole1. Men det er klart som Dagen, at hele Sam­ fundet vilde vinde ved, at der blev en Mangfoldighed indenfor den højere Dannelses Område i Steden for den nuværende akademiske Ensidighed. Når der her er peget på det ønskelige i, at vi som i andre Lande fik et særligt Handelsministerium, Handels-Direktorat eller Handels-Departement med „en kommercielt dannet Mand i Spid­ sen1*), da er med det samme nævnet en af do særlig i Øjne faldende p rak tisk e Grunde, som må anføres til Støtte for Forslaget om Oprettelsen af en Handelsskole, der kunde meddele en omfattende Oplysning. D e t kan v ist nok ikke stæ rkt nok frem hæ ves, at d et er og må b liv e en sådan Sk oles H o v e d fo rm å l at

*) Se Forhandlingen om denne Sag p& Handelsmødet i 1884, navnlig Sido 5C—57 Beretningen.

danne v irk e lig e K jøbmænd. Men i samme Glrad, som den gjør dette til Gavns, vil den også udvikle Mænd, der egner sig til at tage Sæde i den Regerings-Afdeling, der skal varetage Handelens Tarv og derfor bestandig må forhandle med Kjøbmændenes Repræsen­ tanter. Derfor kan det til Oplysning om Handelsskolens Formål fremhæves, at Opgaven for den først davil være løst, når en frem­ tidig Handelsminister eller Handels-Direktør med sine Hjælpere, i Handelsskolen kunde få alle de Kundskaber, de behøvede til at røgte deres Hverv til Gavns, for så vidt disse Kundskaber theoretisk kan erhverves, eller at de i hvert Fald kunde få alle nødvendige Forudsætninger for at kunne erhverve sig de nævnte Kundskaber. Der er nogle andre Livsstillinger, som kan nævnes for at give en Antydning af Højdemålet, hvortil en sådan Handelsskole måtte stræbe. På samme Tid, som Kravet gjøres på et særlig handels­ kyndigt Led i den højere Bestyrelse herhjemme, bliver det også gjort gjældemto, at der ved vort Lands Repræsentation i fremmede Lande kunde udrettes langt mere til Fremme af vor materielle Udvikling, end det nu er Tilfældet.*) Det er rimeligt nok, at vi uden Skade kunde lade en Del af de Forretninger, der nu er hen­ lagt til Gesandtskaberne i fremmede Lande, gå over i G e n e ra l­ kon su lers og K on su le rs Hænder. Men der er ikke Tvivl om, at de Mænd, der under disse Navne varetager vort Lands Interesser iblandt de Fremmede, kun da gjør fuld Fyldest, når de jævnlig i udførlige Beretninger giver sådanne Vink, som vor hjemlige Han­ delsstand kan nytte til at skjønne, hvad den med Iver skal kaste sig over, og få de af sine Landsmænd, der driver Industri eller Agerbrug, til at sætte Kraften ind på. Men for til Gavns at varetage et sådant Hverv, hører også et vidtskuende Blik, og dette kan i det mindste skjærpes under en omfattende Fordannelse. Endelig skal det nævnes, at der er god Grund til at sætte sig det til Formål at uddanne virkelig oplyste H an d e lslæ re re , som kunde påtage sig at lede Handelsskoler omkring i Landets forskjellige Byer.

*) Smign. Forhandlingen p&Handelsmødet i 1884 om „udsendte Konsuler". Beretn., S. 70, f.

Om der i Danmarks Hovedstad blev en Handels-Højskole med det Mål at uddanne virkelige Kjøbmænd, der også som Ledere a f større dermed beslægtede Virksomheder som Banker, industrielle Anlæg, Rhederier og Assurance-Selskaber kunde gjøre fuld Fyldest, og som, fo r sd vidt de var bosatte i fremmede Lande og udnævnte til danske Konsuler, med Dygtighed kunde varetage vore Handelsinteresser, — men som tillige, i det Til­ fælde at de passede mindre godt til Kjøbmandens egentlige Livs­ kald , havde Betingelserne for at kunne gjøre et dygtigt Arbejde i et Handelsministerium eller Handels-Direktorat, eller som Handels-Lærere udenfor Kjobenhavn at kunne virke fo r at hæve hele den danske Handelsstand, — kun da var Opgaven løst, som Tidsforholdene nu stiller.

$ f å r der her er givet nogle "Vink om de praktiske Opgaver, som skulde kunne løses af dem, som fuldt ud benyttede den påtænkte ny Handels-Højskole, og det dermed tillige er antydet, at den fag­ lige Dannelse måtte meddeles i et videre Omfang, end der har fundet Sted ved nogen af de hidtil bestående danske Handelsskoler, så må det straks tillige fremhæves, at denne Fagdannelse bør gå Hånd i Hånd med en omfattende almen-menneskelig Dannelse. Når der arbejdes på at nedbryde den lærde Dannelses Eneret på at hedde højere Dannelse, da er det ikke Målet at støtte Udviklingen af et nyt Stændervæsen, men meget mere på at samle alle fra de for- skjellige udvortes Stillinger i Følelsen af, at de tilhører og skal tjene det samme fælles Folkeliv. Til Mærkerne på den ægte Dan­ nelse hører det, at den ikke blot er en Udvikling af Forstanden, men at den også tager alt andet med, som hører til det ægte Menneske­ liv. Synskredsen skal udvides fra det enkelte til det hele, fra det små til det store. Viljen skal styrkes, så Mennesket med Snar­ rådighed kan tage sin Beslutning og med Udholdenhed forfølge sit Mål. Men Sansen skal også vækkes for det store Samfundsliv, så den enkelte kan lægge sin lille Gjerning ind under den store Ud­ vikling, og under Arbejdet for sin egen Velfærd stile efter at ramme det hele Samfunds Vel. I Tyskland, hvor man i Udviklingen af Handelsskolerne har vundet et betydeligt Forspring for os danske, har den almen­ menneskelig Dannelse fra første Færd gået Hånd i Hånd med den

særlige Fagdannelse. Det er ikke tilfældigt, at den første Handels­ skole, der har vundet et Navn, stiftedes og blomstrede i H am borg på en Tid, da denne gamle Hansestad ikke blot var den største, rigeste, og udvortes set, livligste By i Nord-Tyskland, men tillige, livad Literaturen angår, Nord-Tysklands, ja hele Tysklands Hoved­ stad.*) Der var et Tlieatcr, som havde en stor Kunstner og en stor Kunstnerinde i sin Tjeneste, og for at Skuespilkunsten yderligere kunde blive udviklet, formåede man 1767 den berømte Æsthetiker og Digter Les sin g til at flytte til Hamborg for at udgive et Tidsskrift (Dramaturgien), der skulde handle om Skuespillene og deres rigtige Udførelse. Aret efter blev en andenSkjønånd, M a tth ia s C laud iu s knyttet som Medarbejder til Hamborgs „Adresse-Kontors Efterretninger4'. Men foruden disse to Digtere der havde taget Bolig i Hamborg i Arene nærmest før 1770 — senere tog Klopstock fast Ophold der — var der mange andre Mænd samlede med Sans for Poesi og Oplysning**), og imellem dem nævnes da ogsåMathe- matikeren J. G. B iisch , som 1767 gjorde Forslag til Stiftelsen af et Handelsakademi og et Par Ar efter trådte til som Bestyrer af det. Endnu da Frederik Pcrtlies 1793 kom til Hamborg, var Biisch’s Hus et Samlingssted for alt, hvad der udmærkede sig ved Vid, Ånd eller Lærdomf). — Fra det Forhold, hvori Biiscli stod til Lessing, Claudius og mange flere af Samtidens betydeligste Mænd, kan der drages Slutninger med Hensyn til Grundpræget, ved hans Handelsskole. Det var, skriver en af Claudius’ Levnedstegnere, Grunddriften i Biisch’s Liv og Virksomhed, at han vilde knytte Dannelsen til L iv e t og til dets Tarv og Trang.ff) Til hans Lærlinger hørte den berømte Geograf Alexander von Humboldt og den lærde Historieskriver B. G. Niebuln*. „Hvem véd“, sagde Direktøren for det tyske Handels-Akademi i Prag ved dets 25. Års Fest 1881, „hvem véd, om Alexander von Humboldt så tidlig havde vendt sit JØje imod Sydamerika, der skulde åbne ham hans første åndelige Arbejdsmark, dersom han ikke, før han begyndte sine viden- *) Således nævnes den uf Vilhelm Herbst i hans Bog om Matthias Claudius, S. CO. **) Smign. B. l’etorsens Bog om Matthias Claudius, S. G5 ff. •f) Br. 1‘orthes’ Leben 1, S. 40. •)■(•) Herbst, S. 07.

skabelige Studier, havde besøgt det Handelsakademi, som det tyske Handelsskolevæsens Grundlægger Biisch liavde oprettet i Hamborg, og dér havde gjort Bekjendtskab med do nyere Sprog, som det den Gang ikke var let at få Lejlighed til at lære, selv i de større Stæder, og med Forholdene i de fremmede Lande?1'*) Den næste Hovedmand for den tyske Handelsskole, som også var den første, der trådte i Biisohs Spor som Forfatter af tyske Bøger om Handelsvidenskaben, var David A u g u s t S ch iob e , der blev født i Strasborg 1779. Han var Student og vilde have været Læge. Men under de vanskelige politiske Forhold mistede hans Moder, som var Enke, sin Formue, og da var det, at Sønnen for så hurtigt som muligt at kunne blive i Stand til at ernære hende, gav sig i Lære hos et Handelshus i Strasborg. Efter endt Læretid, levede han en Tid som Handelsrejsende, og derpå arbejdede han først for et Hus i Strasborg, så fra 1800 til 1807 for en Bankier i Frankfurt a. M. Men den boglige Syssel, han fra ung af havde havt Lyst til, fik Overtag hos ham. Da han var vendt tilbage til Strasborg, prøvede han at forene praktisk Virksomhed som Kjøbmand med en Lærergjerning for yngre Handlende. Og da hans Lærlingers Tal tog til, opgav han helt sin Handels-Virksomhed og stiftede en stor Handelsskole. Den gik i nogle Ar. Men så kom der i 1817 og 18 særlig vanskelige Tider. Kjøbmændene måtte indskrænke sig, hvor de kunde. Sehiebes Handelsskole gik i Stå, og det var kun med Pennen, han kunde fortsætte sin Virksomhed for at oplyse Handelsstanden, indtil Kræmmerlavet i L e ip z ig tog ham til Leder for den „offentlige Handels-Læreanstalt" der i Byen, som blev åbnet den 23. Januar 1831. I Heglerne for Undervisningen i denne Skole blev der fra første Færd indført „almen dannende Discipliner"**). Schiobe trak sig tilbage fra sin Gjerning 1850 og døde Aret efter i sin Fødeby. Men hans Efterfølgere, Steinhaus (1850—62), Odermann (1863—78) og Wolfrum, fortsatte i samme Spor. „Som Schiobe", skriver den sidste, „på sin geniale Måde havde opfattet *) ICarl Arenz: 2Gdo Årsberetning fra Prager Handels-Akademiet, S. 9. **) Wolframs Festprogram til Leipzigcr Skolens Halvhundred iirs-Fest 1881, S. 27. Fra samme Skrift er Oplysningerne taget om Sehiebes Liv.

Anstaltens Bestemmelse og fastslået Undervisningsplanen for den liøjero Afdeling*), lå Tyngdepunktet vist nok i den Undervisning, der Idev meddelt i Handelsvidenskaberne; men der var også taget Hensyn til deri almindelige Dannelse. Undervisningen i det tyske og i de moderne Sprog var ikke tilspidset efter Kjøbmandens nøjeste Trang. Han sørgede for dygtig Indøvelse i Grammatiken og for Øvelse i frie Foredrag, han førte Lærlingerne ind i den k lassiske L i ter atu r og udviklede deres Sans for og Duelighed til at finde velordnede Udtryk for, hvad de tænkte. I den øverste Klasse blev der stedse ikke blot oplæst nogle fremragende Værker af tyske og udenlandske Digtere; men de blev også oplyste med Hensyn til Form og Indhold, så at de unge Hjærter kunde blive gjort modtagelige for det store og skjønne. Skolen var, som det fremgår af tidligere Lærlingors Udsagn, så lykkelig til forskjel- lige Tider at have Lærere, som forstod at gjøre Sprog-Undervis­ ningen frugtbar i sædelig Retning. Også Historie-Undervisningen kunde, skjønt den ikke favnede vidt, ikke forfejle at virke paa And og Gemyt ved livfulde Billeder af enkelte store Kultur­ perioder, når Læreren kun forstod rigtig at meddele dem.“ Der er efter Schiebes Bortgang fra Skolen indtrådt et For­ hold, som nødvendig yderligere har måttet skærpe Skolens Om­ sorg for de mere almon-danncnde Fag. Den har ligesom de lign­ ende Skoler i Dresden og Chemnitz fået den Ret, at de af dens Lærlinger, som har bestået Afgangsprøven ordentligt, har Lov til at melde sig som e tå rig e F r iv illig e ved Hæren. Den Be­ stemmelse, der er gået over fra den prøjssiske Hærordning til de andre tyske Hærordninger — og for øvrigt også til den øster- rigske — at Mennesker med en mere omfattende Dannelse kan slippe for don trykkende treårige Krigstjeneste imod at holde sig selv med al Ting som etårige frivillige, har øvet en mægtig Ind­ flydelse på Skolevæsenet i Tyskland. Men navnlig er det da bleven en Livssag for sådanne Skoler, som de højere Handels­ skoler, at tilfredsstille de Krav, som Rcgjeringerno stiller til „de

*) Således kaldes den egentlige Handelsskolo i Modsætning til Undervisningen for Handelslærlinger. 2

etårige". Der er ingen Tvivl om, at Skolerne har faet en væsent­ lig Tilgang af unge Mennesker, der vil opnå denne Ret. Og derfor er den Retning, hvori Schiebe havde ført Skolerne ind, bleven fastslået og til Dels yderligere udviklet. Dette Forhold kan måske bedst oplyses ved at se et Øjeblik på den med Leipziger-Skolen beslægtede Skole i D resden . Di­ rektøren for Christiania Handelsgymnasium, Clir. L a rssen , som, inden han begyndte sin Virksomhed der, foretog en længere Rejse for at gjøre sig bekjendt med lignende Læreanstalter i Ud­ landet, og som har offentliggjort en Beretning om de Indtryk, han modtog, skriver således om Skolen i Dresden: „Som bekjendt er Dresden en By med stærkt udpræget Skjønheds- og Kunstsans. Det saclisiske Kongehus har mange Generationer ned igjennem ud­ mærket sig ved en vis Tilbøjelighed til Pragt og en udviklet Smag for det skjønne på Kunstens forskjellige Områder, hvilke Inter­ esser store, nedarvede Rigdomme har tilladt Fyrsterne at følge. De forskjclligste Samlinger og Indretninger vidner om Kongernes utrættelige Iver i at realisere sin Tilbøjelighed: Maler- og Musik­ akademiet står i Flor, „Grimes Gewolbe" indeholder Juveler, Smykker og middelalderlige Kunstskatte af uvurderlig Værdi, og fremfor alt stråler Zwingeren’s pragtfulde Bygningskompleks med Samlinger af mange Slags og med Perlen blandt dem alle, det verdensberømte Dresdenergalleri. Når hertil kommer Byens maleriske Beliggenhed på begge Sider af Elben og lige i Nær­ heden af det vidunderlig skjønne saclisiske Sclnveitz, vil det ikke synes underligt, at Dresdencrboerens Øje alt fra en tidlig Alder af er opladt for det skjønne, at han sværmer for det, der tilfreds­ stiller hans medfødte ideelle Trang, og derfor overalt gjennem Til- fældighedernes tilsyneladende Virvar søger de evige Loves Harmoni. Denne æstlietisercnde Retning, der på så mange Måder kommer til Syne i Dresdenerlivet, har også uvilkårligon påtrykt Under­ visningen i Dresdener Handelslæreanstalt sit Præg. Jeg har der ved den daglige Undervisning hørt Foredrag i Kulturhistorie, i Kunsthistorie, i æsthetisk Kritik, som kunde hævde sin Plads fra et hvilket som helst Universitets Lærestol; jeg har der hørt de spredte merkantile og økonomiske Fænomener sønderlemmes, sigtes

og atter sammenføjes til organiske Enheder med en dialektisk Fin­ hed, der ikke skulde gjort nogen Rhotor til Skamme, kort sagt — der gik gjennem den hele Undervisning en vis velgjørendo åndig Duft, som gjorde den behagelig og tiltrækkende, og som knyttede Lærere og Elever til hverandre med alle Sympathiens og Agtel­ sens Bånd. Denne Undervisningens idealiserende Retning, der kan synes noget fremmed for en på det realistiske rettet Fag­ skole, men som med forstandigt Mådehold holdtes indenfor de rigtige Grænser, har vist nok bidraget til at gjøre Dresdener- skolen afholdt i videre Kredse."*) Siden Påske 1870 har Dr. C h ristian Sem ier været Lærer — dog ikke Enelærer — i tysk Sprog, Geografi (ikke Handels­ geografi) og Historie ved den Drosdenor Handels-Læreanstalt, og det er formodentlig ham selv, der har givet nogle Oplysninger om sin Undervisning i den sidste Årsberetning, der tillige indeholder en Afhandling af ham om „Gocthes Clavigo og Digterens sædelige Verdensanskuelse". Det hedder således om Undervisningen i tysk Sprog og Literatur, hvortil der i det forberedende Kursus er hen­ lagt 5, i tredje (nederste egentlige) Handelsklasse 4 og i de to øverstc Klasser hver 3 ugentlige Timer: „I det forberedende Kursus og i den tredje Klasse bliver der ugentlig brugt en Time til at tale om og gjennemarbejde de vigtigste Dele af det tyske Sprog. Til at indøve Orthograficn bliver der af og til skrevet Diktatstile. Oplæsningen af gode Prosastykker, som falder vor Ungdom så svær, fordi den så sjælden finder Opmuntring og så sjælden bliver indøvet i Forældrenes Huse, kan hel godt forenes med Undervisningen i Historie og Oeografi; i de lavere Klasser frem- byder Læsebogen**) tilstrækkeligt Stof. For øvrigt benyttes særligt klassiske Digtninger til Oplæsning. A f sådanne bliver der i hver Klasse årlig oplæst og forklaret tre eller i det højeste fire. For at betegne Lærlingernes Standpunkt anfører vi de Digtninger, med hvilke vi plejer at veksle i Arenes L ø b :

*) Larssons Årsberetn. fra 1876. **) Henne bruges ikke i Klasserne II og I, og i Kl. III kun ved Siden af W ic- dasch’ Oversættelse af Odysseen. 2*

Det forberedende Kursus: Goetlies Koinecke Fuclis, Scliillers og Uh- lands Ballader, Scliillers Wilhelm Tell o. s. v. Prosastykker af Læsebogen. Kl. III: Schillers Lied von der Glocko, Goetlies Gdtz von Bcrlichingen, Lessings Minna von Barnlielm, Scliillers Wilhelm Tell, Homers Odyssé, Prosastykker af Læsebogen. K l. I I : Goetlies Hermann und Dorotliea og Egmont, Schillers Wallenstein, Heinrich von Ivleists Prinz von Homburg, Sliakespeares Julius Cæsar, „Som man behager1, Henrik IV, første Del, o. s. v. Kl. I: Lessings Nathan der Weise, Heinrich von Kleists Zorbrochener Krug, Goetlies Ipliigenia og lians lyriske Digte, Torqvato Tasso, Sopliocles’ Antigonc, Sliakespeares klassiske Dramer. Tysk Sprog og Literatur må, med Hensyn til den hum an istiske Opdragelse yde Handelsskolen Erstatning for Undervisningen i Latin og Græsk, som Gymnasierne gjør til Hovedgrundlaget derfor. “ Angående Øvelsen i at skrive tysk Stil gjøres den Bemærkning, at den rolige og sikre Måde at fortælle på falder meget svært for de nordiske Ynglinger, der ikke i deres Hjem har lært at fortælle Æventyr, som den unge Goethe øvede sig i hos sin Moder, og dog er denne Kunst meget nødvendig i Livet. Undervisningen i Lite- raturliistorie må ikke blive en Samling af Kundskaber, der svæver i Luften. Det gjældor meget mere om en p å lid e lig V e jle d n in g til Læ sn in g af p oe tisk e M estervæ rker. „Homers Odyssé baner Vej for Goetlies Hermann und Dorotliea og Ipliigenia, og Sliakespeares Henrik IV, Julius Cæsar og Macbeth kan sikkerligt bedre fremme Ungdommens humanistiske Opdragelse end en Sam­ ling af biografiske og kritiske Notitser om den gammeltyske Litera­ tur eller om Opitz’ Levetid. Ungdommen skal ved Hjælp af de bedste Værker lære at kjonde, hvad der i Sandhed er skjønt; den skal derved opnå at få en med Religionen beslægtet ideal Verdens­ betragtning og fra Skolen af medbringe til det senere Liv Glæden over solid Læsning. Ved Siden af Fortolkningen af Digterværkerne ‘ indøver Læreren den dialektfri, rigtige og smukke Op læ sn ing, for at vække Kunstsansen og Forståelsen af Digterværkernes Fremstilling på Skuepladsen. Læsningen fører også ind på Betragtninger over den plastiske Kunst. Odysseen, Hermann und Dorotliea så vel som Ipliigenia opfordrer til Betragtningen af Skulpturer og Gibsafstøb- ninger, og Sliakespeares realistiske Stil er i Slægt med den nederlandske Skole. Drosden giver så god Anledning, som man

kan ønske sig, til sådanne Sammenstillinger, og Besøg i Gallerierne under Lærerens Vejledning efterlader blivende Indtryk.“ Meddelelsen om den historiske Undervisning, som særligt dvæler ved Nutiden, og som søger at hjælpe Lærlingerne til at fa en klar og bestemt Livsanskuelse og en rigtig Målestok for Opfattelsen af Samtiden, er skrevet ligeså fornøjeligt som den om Undervisningen i tysk Sprog og Literatur. Samlingerne benyttes- til at oplyse svundne Tiders Kulturhistorie, Bygninger i Freiburg og Meissen til at oplyse den romanske og gothiske Bygningsstil, Slottet i Dresden til at oplyse den florentiske Paladsbygning ved Begyndel­ sen af Renaissansen, „der Zwinger“ til at oplyse Barok-Stilen o. s. v. Ikke mindre opfordres Ungdommen til linder Besøg i Billedgalle­ riet at agte på Raphaels, Tizians og Correggios ideale Stil så vel som på Holbeins, Rubens’ og Rembrandts Realisme. „Således knytter vi os til det nærliggende, vækker Lysten til at gjøre Iagt­ tagelser og opliver Sansen for Menneskehedens uforgængelige Skab- ninger.“ Man vil sé, at Direktør Larsscns Skildring af sine Indtryk fra Dresdens Handelslæreanstalt passer godt nok med den Fore­ stilling om Undervisningen i Modersmålet og Historien, som Pro­ grammet uvilkårlig fremkalder. Jeg skal tilføje, at jeg har haft Lejlighed til at overvære tre Undervisningstimer på denne Skole, og at jeg særlig har haft stor Glæde af at høre Dr. Clir. Semier fortælle om „Kanonaden ved Valmy“ , hvorom Goethe, der var Øjenvidne, samme Aften sagde, at med den begyndte en ny Epoke af Verdenshistorien, og om hele det prøjssiske Felttog mod Frankrig i 1792, som sku ld e mislykkes, for at ikke de ved Revolutionen rystede middelalderlige Statsforhold skulde blive gjenoprettedo og befæstede. I de to andre Undervisningstimer, jeg overværede, blev der med øverste Klasse talt om Handels-Geografi og om Handels-Ret, og begge de to Lærere (Direktøren, Prof., Dr. Benser, og Vice­ direktøren, Prof. F indeisen ) gjorde Indtryk på mig som dygtige Mæiul, der havde fuldt Herredømme over deres Stof og stor Iver for at skaffe Lærlingerne en sikker og klar Opfattelse af det. Efter mit Skjøn er der da ikke mindste Grund til at frygte, at det

dygtige Arbejde, der af Mænd som Dr. Semier bliver gjort for gjennem Oplæsningen og Tydningen af Digterværker og gjennem Historie-Undervisningen at påvirke Landingernes Sjæleliv ved at vække og nære deres Sans for, hvad der er sandt og skjønt, stort og ædelt, — der er ingen Grund til at frygte, at dette Arbejde hæmmer den Undervisning i de nyere Sprog og de egentlige Handelsfag, der giver Skolen i Dresden sin Karakter som Fagskole. Og hvad der gjælder om Skolen i Dresden, gjælder sikkert også om de to andre betydelige saclisiske Skoler, i Leipzig og Chemnitz. Men d e t var jo m u lig t, at der kunde findes et b ed re M id t­ punk t fo r den a lm ondannende O p lysn in g end F o r d y b e l­ sen i P o e s i og Kuns t ; disse store Sider af Menneskelivet bør sikkert ikke overses; men et andet Spørgsmål er, om man ikke i Tyskland er tilbøjelig til at trække dem for stærkt i Forgrunden. Dog derom senere. Der er en anden Ting, som jeg straks vilde indvende imod de saclisiske Skoler, og det er, at de er anlagte på at have Lær­ linger i Alderen fra 15 til 18 Ar, ikke på mere udviklede Mennesker. De Lærlinger, jeg så på øverste Klasses Skolebænke i Dresden, forekom mig ikke en Gang at være så gamle som Disciple i øverste Klasse i en dansk Latinskole. Med den unge Alder følger så ad­ skilligt mere. Yist nok ikke i Historietimen, men i begge de andre Undervisningstimer, da jeg var til Stede, indøvedes Stoffet ved en Overhøring som i en Drengeskole — dog så jeg ikke noget til Karaktergivning —, ikke ved Foredrag som i en virkelig Skole for voksne Mennesker. Tallet på Lærlingerne i en Klasse-Afdeling er begrænset til 24, hvad der ingen Grund er til i vii’kelige Fore­ dragstimer, så rigtigt som det end er i Timer, da der skal under­ vises i Sprog eller i at arbejde med Handelsbøger. Der er meget nøje Bestemmelser, hvorefter Lærlingerne må rette sig i deres hele Vandel, og øves overhovedet en Skoletugt som over for Drenge, som ikke kan tåle den Frihed, der for Eksempel indrømmes Stu­ denter*). Og hvad Lærerne angår, da er i Leipzig 22 det regol- *) I Direktør Wolframs Festskrift fra Leipziger Læreanstalten, S. 30, stilles ud­ trykkelig Tilsynet med Skolens Lærlinger i Modsætning til den Frihed, der kan indrømmes do åndeligt og legemligt mere udviklede „Akademikere1.

mæssigo Tal på ugentlige Timer, enhver fast Lærer skal liave. En sådan Lærer er, også hvad Løn angår, omtrent stillet som en Lærer ved en lærd Skole. Han har ikke Tid til at fordybe sig således i sit Stof som den, der skal røgte sit Hverv til Gavns ved en virkelig videnskabelig Højskole. Når mange af Lærerne ved de sachsislte Skoler desuagtet har fundet Lejlighed til at yde forholds­ vis store Bidrag til Literaturen, særligt til Handels-Literaturen, da må de være i Besiddelse af stor Flid og Arbejdsdygtighed, som vi også stundum finder det hos en Latinskolelærer, der kan være virkelig Videnskabsmand samtidig med, at han er praktisk Skole­ mand, men som vi ingenlunde kan vente, vil være noget almindeligt. Skal det Mål nås, der oven for er betegnet som det, man må tilsigte med en Handelshøjskole i Kjøbenhavn, at der den kan forberedes virkelige Kjøbmænd, der også kan gjøre Fyldest som Ledere af større med Handelen beslægtede Virksomheder som Banker, industrielle Anlæg, Rhederier, Assurance-Selskaber, så vel som Mænd, der er skikkede til en frugtbar Virksomhed som Konsuler, Mænd, der er skikkede til at virke i Styrelsen af et Handclsdepartemcnt, og Mænd, der selv kan gjøre Fyldest som Lærere på Handelssko­ ler, da kan man ikke nøjes med at indrette Skolen for Lærlinger på en Alder fra 15 til 18 Ar, og da kan man ikke nøjes med at have Lærere, som kan give en solid Undervisning i henved fire Timer daglig, men hos hvem man ikke har Lov til at kræve Evne til se lv stæ n d ig grundig Fordybelse i deres Undervisningsfag. Her blev ved Handelsmødcts Forhandling i 1884 om, hvad der skulde gjøres for en bedre Uddannelse af vordende Kjøbmænd, med Føje fremhævet, at det især gjaldt om, at de unge lærte selv at lære. Het er vist nok Mærket på al god Skolegang, at man der- igjennem skal nå Erkjendelscn af, at man a ld rig b liv e r fæ rd ig med at lære, men hver Hag trænger til at lære mere, og det gjæl- der så orn med Trangen til at lære, så længe man lever, at have fået F o ru d sæ tn in g en for stad ig at kunne u dv id e sine Kundskaber. Men gjældor dette i sin hele Almindelighed, så gjælder det ganske særligt om Kjøbmænd, at de trænger til at have lært, hvordan de ved Selvarbejde bestandig kan komme videre. De må kunne „følge med Konjunkturerne". De må kunne agte

på do Bevægelser, der foregår på Handelsmarkedet og i den industrielle Yerden, men også med dem, der foregår i det politiske Liv, i det nære og i det fjærne. En god Kjøbmand må være årvågen og lydhør og have en vid Synskreds til alle Sider, som Nordboerne fremstillede Heimdal. Han må ikke blot forstå at gribe Øjeblikket og smedde, mens Jernet er varmt; men ban må også have Drift til at følge Tidens Omskiftelser og Evne til at forstå, hvad Forandring de vil frembringe på den Plads, hvor han har sin Virksomhed. Det er et Tegn på en vel oplyst Handels­ stand, hvor der er Deltagelse for sådan Tale og Skrift, som har til Mål at oplyse, hvad der bevæger sig i Samtiden. Men det er intet godt Tegn, når et Foredrag i en Handelsforening, holdt af en dygtig Afrika-Rcjscnde og bestemt til at oplyse Forholdene i hine Egne, på hvilke Tysklands Opmærksomhed ved Bismarcks Kolonialpolitik særlig er bleven henvendt, kun kan samle en 18 til 22 Tilhørere. Når sligt, som jeg bragte i Erfaring, kan hænde i en stor Handelsby, hvor man i en lang Arrække har holdt Handelsskole for Lærlinger i en Alder af 15 til 18 Aar, af hvilke der nu ventelig er et stort Tal, som er selvstændige Eorrotningsmænd og Medlemmer afKjøbmands- foreningen — så turde det hænge sammen med en Pejl ved Sko­ len, og navnlig da den Fejl, at den tager sine Lærlinger i for ung en Alder, inden der hos dem selv er vågnet en Række Spørgsmål, hvormed de kan møde på Skolebænken. I samme Grad som d e tte er Tilfældet, i samme Grad vil også Spørgsmålene blive besvarede, og det vil blive en frugtbar Erfaring for Lærlingerne, at der i Handelsskolen og i den Kreds, der slutter sig om den, vil være Svar at finde på de Spørgsmål, der også siden vil dukke op hos dem. Med Øret kan de opfatte disse Svar ved at samles om Fore­ drag, som der må kunne holdes, og Forhandlinger, som der må kunne føres, om de Ting, som til enhver Tid bevæger Handels­ verdenen, og med Øjet må de, når de bor langt borte fra Handels­ skolen, kunne følge noget af det samme. Thi hvor der virkelig bliver samlet en Kreds af dygtige og grundige Lærere om en Skole af denne Slags, der vil det nødvendig afføde den Handels-Literatur, som nu savnes, da vil der blive Mænd til at skrive de stadige Artikler om Handels-Spørgsmål, som det på Handelsmødet i 1885

viste sig, der var Trang til, når der spurgtes om et særligt Organ for Handelsstanden. Vil man have en Skare Kjøbmænd opdragne, som har Trang og Evne til at blive ved at lære, og vil man have Mænd, der kan give en Håndsrækning til at tilfredsstille denne Trang, da må man ikke nøjes med efter tysk Forbillede at stifte en Handels­ skole, der kan gå jævnsides med do tre sidste Klasser af en Latinskole; men da stile man efter en v id en sk a b e lig H ø jsk o le for H an d ­ lende, der delvis kan gå jævnsides med den lærde videnskabelige Højskole, en Læreanstalt, der i alt Fald for sine bedste Lærlinger virkelig kan fortjene Navnet „Handels-Akademi“ eller „Handels- Universitet"; thi disse Navne betyder det selvsamme. For øvrigt er det vel bedst ikke at bruge Navnet, men at gjøre Havnet. Der er endnu en Hoved-Indvending, jeg har at gjøre imod, at Handelsskoler som de sachsiske og flere andre, der nærmest er dannede efter deres Forbillede, væsentlig er beregnede på Lærlinger i Alderen fra 15 til 18 Ar. Ved disse Skoler vil der nødvendig uddybes en Kløft imellem Detaillister og Grossister, imellem Butiks- handlende og Kontorfolk. Det er det gode ved at tage den almen­ menneskelige Dannelse op i den særlige Fagdannelse, at den kan bidrage til at afværge, at Handelsstanden som Stand skiller sig ud fra andre Stænder — i det menneskelige og folkelige, i Beundringen for det sande og dot skjønne, det store og det ædle, bør man kunne mødes fra de forskjclligo Stænder. Men det er såre uheldigt, om der så skal dannes en ny Kløft, således at der ganske vist bliver Adgang til højere Dannelse for Handlende, men da også kun for dem, der fra D ren geå ren e af væ lger K o n to r -V e je n . Det vil næppe kunne undgås, at der i Tyskland vil komme store Vanskeligheder ud af den Kløft, som Bestemmelsen om „de etårige frivillige" har draget i Samfundet, og det står som meldt i Sammen­ hæng med denne Militærlov, at der bliver en Kløft imellem dom, der besøger den treå rig e Handelsskole, til dels forat kunne blive etårige frivillige, og dem, der må nøjes med et e tå rig t indskræn­ ket Kursus (som det dresdensko „kaufmånnischer Kurs"), men så bag efter må være Soldater i tre Ar. Der har her til Lands i sin Tid været og er måske enkeltvis endnu Kirurger, som ikke har

taget Studenter-Eksamen; de blev ikke regnet stort af de studerede Læger. Der har heller ikke altid været det bedste Forhold mellem „danske1' og „latinske1 Jurister eller imellem Kadetakade­ miets Officerer og den militære Højskoles Elever. Den Slags Misforhold kan ikke helt undgås. Men man skal betænke sig vel, inden man uden tvingende Nødvendighed fremkalder, hvad der kan give Anledning til slige uheldige Forhold. Dersom Handelshøjskolen kunde anlægges på at tage imod Lærlinger, der havde fyldt atten År, så vilde den kunne indrømme disse al den Frihed, som kan forenes med ordentlig Skolegang, så måtte den anlægge en væsentlig Del af Undervisningen på at med­ deles gjennem fri Foredrag, så måtte den stille det Krav til Hoved­ lærerne, at de var Videnskabsmænd, hver i sit Fag, og — så kunde den tage imod sådanne Lærlinger, der havde gjonnemgået en Læretid i en Butik, lige så fuldt som dem, der kun havde Kontorvejen til deres Mål. Under Forudsætning af, at der kan blive Enighed om, at det er heldigt, om Handlende af begge Slags kan mødes i det mindste i nogen Tid i Handelshøjskolen, kan der atter spørges, om den kunde indi’cttcs således, at de, der i Løbet af det første A r blev klare over, at de skulde vende tilbage til Butiken, virkelig samtidig kunde få som et samlet Hele, hvad de især trængte til som Detaillister, medens dette Års Undervisning desuagtet kunde danne et heldigt Grundlag for dem, der vilde gå videre og i Løbet af det andet A r erhverve sig en kommerciel Dannelse somden, man måønske liosLcdereafGrosserer-Forretningcr, — og der kunde spørges, om man kunde nå endnu videre, eller om der skulde et tred je Ar s Undervisning til at krone, hvad der var arbejdet på i de to, ved at føre til det Mål, som i det foregående fiero Gange er nævnt som det, der må tilstræbes ved Hjælp af en virkelig videnskabelig Handels-Højskole, at den store Skibs- Rhedor og Lederen af et omfattende industrielt Foretagende ikke mindre end Bankchefen og Konsulen, Direktøren i Handelsdeparto- mentet og Bestyreren af en Handelsskole iblandt dens Lærlinger kunde finde dygtige Hjælpere. Det må gjemmes til Udviklingen af Planen i det enkelte at besvare disse Spørgsmål. Rimeligvis vil kun Erfaringen give et fyldostgjørendo Svar. Men dot må straks