591173456

udelukkende Kjøbstadnæring, og hvorledes dens Forhold var i Kjøbstæderne, kan ses af følgende Data. 1704 findes det, at to Farvere »kunne sig vel ernære« i Aarhus, men heller ikke flere. 1744 befales det, at de to Farvere Stæhr og H. Feilberg »maa alene kontinuere Farveriet i Aarhus«, og at Mads Wærn skal levere sit Privilegium fra sig, saasom han har frasagt sig det og 3 Farvere i Aarhus ikke kunne subsistere. I Odense maa der være 3 Farvere, og da Frederik IV 1708 giver en skibbruden Mand Privilegium paa at være fjerde Farver i Byen, sker det under udtrykkelig Tilføjelse af, at det første Farveri, hvis Besidder døde, skulde nedlægges. 1717 er der ingen privilegeret Farver i Ebeltoft eller Grenaa, hvorfor det udtales som ønskeligt for Mols og Sønderherred, at der kom en saadan, »da saa Folk slap for at sende deres Tøj til Randers, Aarhus, ja til Flens­ borg og Ltibeck«. Tugt- og Manufakturhuset i Stege fik 1754 Privilegium paa ene at forestaa Farveriet paa Møen, og dette Privilegium knyttedes 1770 til Farvergaarden i Stege, et Monopol, der vedblev til den nyeste Tid1. 1789 fik Farver Møllers Enke Sidsel Borgen Ret til at fort­ sætte sin afdøde Mands Bedrift som Enefarver og Trykker i Holstebro og Lemvig med omliggende Distrikt, o. s. v. ' Har Farveriet ikke været lavsordnet, have dog her­ efter en stor Del af Landets Farvere været saa godt som monopoliserede. Og der er endnu andre Bestem­ melser, der vise, at Farverprofessionen paa ingen Maade var nogen helt fri Næring. I de forskjellige Forordnin­ ger om Kjøbenhavns Dugmager-Halle (1705, 1739 og 1769) findes der ogsaa Bestemmelser, der angaa Farverne. Det Klæde, som farves, skal efter Farvningen halles (d. v. s. prøves); og det skal paases, at der ingen Vindflekker er i det, at det ikke i Farven er vorden kalket eller jern­ plettet, og at det ikke med Træfarve er ophøjet, »som

Det blev afløst 1862 af Staten med 10,000 Rd.