591173456

var saa ivrig efter at erfare, om de overholdtes i Byen, var det ikke blot af ideel Interesse for selve Ceremo­ niellet, men skyldtes navnlig den Grund, at Undladelse af dets Iagttagelse udsatte ham for at blive udelukket fra Samkvemmet med de øvrige Svende og fra at faa Ar­ bejde i Byen. — Skikkene var forskellige for de forskel­ lige Haandværk og hentede deres Særpræg fra Faget. De var navnlig knyttet til Optagelsen i Svendelaget (das Gesellmachen), Lavsforsamlingen, Rejsehilsenen (der Gruss), Overholdelsen af visse Fridage, navnlig Friman­ dag eller blaa Mandag (oprindelig Mandag før Fastelavn), Skænken (das Geschenk), Omskikningen (das Umschau) og Indførelsen af den fremmede i Lavet. — Det faste Sammenhold, som disse Skikke betegnede, var ofte i Tidens Løb Genstand for Myndighedernes Mishag, men hvor ofte man end søgte at komme dem tillivs: de blom­ strede altid frem paany som det frodige Ukrudt, de var. Undertiden var det selve Skikkenes Karakter, som gav Anledning til Myndighedernes Indskriden. Eksempelvis kan det her fra Danmark nævnes, at der i 1737 klagedes til Kongen over Snedkernes »Behøvling« af den udlærte Dreng som formentlig gudsbespottelig og alle rettroende til Forargelse. Skønt det var i Pietismens værste Graatid, saa Regeringen sig dog nødsaget til at bøje sig for Sven­ denes Fastholden ved Ceremonien, omend den for at redde sin Prestige nedlagde et absolut Forbud mod den Skik, at en af Svendene under Handlingen drev Løjer forklædt som Harlekin. Naar det herved tages i Betragt­ ning, at Svendene ved saadanne Lejligheder formummede sig som Præst og Klokker, at der optraadte Faddere for den unge Kandidat, og at Skikken i det hele taget nær­ mest havde Karakteren af en lystig Karikatur paa en Gudstjeneste, er Svendenes Sejr et eklatant Bevis for Sammenslutningernes og Skikkenes Magt. Ofte er det nationale Hensyn, som har dikteret Myndighedernes Ind­ griben. Her i Danmark var det navnlig den store Indvan