591173456

dring af tyske Haandværkere, som gav Anledning til Mishag. De zunftige Svende maatte nemlig ikke arbejde hos en Mester, der ikke var Lavsmedlem og kendte og respekterede Lavsskikkene, forbrød de sig herimod, risi­ kerede de at blive udstødt af vedkommende Brødresam­ fund, saaledes at de navnlig løb den Fare at blive ude­ lukket fra de øvrige europæiske Arbejdsmarkeder. Da Regeringen imidlertid foretrak indfødte, naar Talen var om Bortgivelse af de den Gang til visse Næringers Ud­ øvelse nødvendige Privilegier, og ikke altid tog Hensyn til om vedkommende var ztinftig eller ej, var der her skabt et Konfliktstof, som hyppig blev benyttet, navnlig af de fremmede Svende. Regeringen søgte at tvinge Modstanden ned ved at forordne, at danske Lærlinge skulde kunne blive Svende uden at have gennemgaaet de sædvanemæssige Ceremonier, men trak som sædvanlig i disse Anliggender det korte Straa, da der var Mangel paa dygtige Haandværkere i adskillige Fag. — Det var navnlig gennem Lavsskikkene, at Svende­ organisationerne fik deres internationale Præg. Typisk er det f. Eks., naar Magdeburg Bødkersvende, inden de rakte den nyankomne Velkomstbægeret, hilste ham med Ordene: Med Forlov tager jeg vor ærlige Velkomst fra Fa’r Skafferens Bord, sætter den til min Mund, tager en god Slurk deraf og drikker den gode Svend til, som kom før jeg og kommer siden, enten han er fra det russiske eller det preussiske, fra Holland eller Braband, naar hid han kommer, skal han gøre Besked, det gælder dig, Hans, skaal Hans! »Hvor en Haandværkssvend begiver sig hen, der er hans Fædreland«, siger Holberg, »naar han om Aftenen kommer til fremmed Sted og Rige, haver han om Morgenen straks Tjeneste igen«. Haandværks­ svendene er de eneste Medlemmer af Societetet, som ikke kan tvinges. Mestrene maa give dem carte blanche og lade dem forskrive sig, hvilke Conditioner dem lyster. Naar han imidlertid dertil føjer, at det er en Lykke, at 3 #