591173448

Holmblad udgaaet og ikke betalt«, og i Overensstemmelse hermed staar som et absolut sejrrigt Vidnesbyrd den Interesse, som Farver C. P. W. Holst viste Kassen, og han var afgjort »Bondefarver«. Bondefarverne holdt til. ved Stadens Porte, og navnlig synes Vesterport i saa Henseende at have haft Betydning. Farvergade vedblev langt ned i Tiden at være et Hjem for Farvere; 1795 forbødes det Farverne i Frederiksberggade at lade deres Varer hænge saa vidt ud over Gaden eller saa lavt, som det hidtil havde været Tilfældet, og hvad Vester­ gade angaar, da boede her i Slutningen af forrige Aarhun- drede den, Farverenke, Madam Møller, hos hvem Øhlen­ schlæger en Tid var til Huse, og hos hvem han bl. A. traf de senere saa berømte Brødre Ørsted. Efter Øhlenschlægers Skildring kom Bønderne i Flokke- tal til hende og lod deres .Vadmel farve blaat, grønt, højrødt og violet. Bønderkonernes og Pigernes Forklæder trykkede hun paa mørk Grund fulde af hvide Blomster. Hendes Svende spiste ved hendes Bord, og Øhlenschlæger studsede i Begyndelsen ved at se dem sidde der med mørkeblaa Hænder, hvad han særlig bemærkede hos en Svend, der saa meget blød og vemodig ud og altid læste meget længe til­ og frabords med foldede Hænder. Mestersvenden, der »var en ægte Troels i Barselstuen eller Henrik i Kandestøberen, paa det nær at han ikke var vittig«, vilde gjærne spase med Madamen og kalde hende »Moer« paa gammel Vis og »I«, men det kunde hun ikke lide, navnlig ikke naar der var Fremmede tilstede, og det synes der oftere at have været. Mdm. Møller var, efter Øhlenschlæger, en rig Kone, men