591173448

IBMHMNttflHHBffiMflBSBi&tSSÉÉi

DE K JØBENHAVNSKE

FARVERSVENDES SYGEKAS SE

DE KJØBENHAVNSKE

FARVERSVENDES

SYGE-, BEGRAVELSES- OGPENSIONSKASSE

VED DENS

HUNDREDAARS J UB I LÆUM

DEN 29 JANUAR 1892

TRYKT SOM MANUSKRIPT

KJØBENHAVN

S t . Olufs Dag 1529 skriver Fru Anna Rudsdatter et langt kjærligt Brev til sin Datter Fru Sofie Krummedige, der var gift med Esge Bilde, og i dette Brev skriver hun bl. A.: »Kjære Datter, jeg sender Dig noget Garn, og beder jeg Dig at Du vil lade det farve brandgult, for der voxer ingen Urter heromkring; en anden Gang vil jeg gjærne være Din Farve- kvinde«. Brevet er dateret Mønstrup i Skaane, og Fru Sofie opholdt sig den Gang paa Ellinge i Højby Sogn paa Sjælland. Som det heraf vil ses, var Farvning den Gang en Hus­ flidssyssel, og der gik endnu nogen Tid, inden Danmark fik noget professionelt Farveri. Det skete først under Frederik II, den Konge, der saa væsentlig fremmede Landets industri- elle Udvikling. I December 1559 udtaler han Ønske om at have en Farver boende i Kjøbenhavn og anviser Peitge til at faa en saadan fra Litbeck eller Hamburg. Ønsket blev til Virkelighed, og fra nu af er der oftere Tale om »vort Farveri ved Vandkonsten«. Den nuværende Farvergade har Navn efter det. Det maa forøvrigt ikke have været noget særlig solidt Husrum, der anvistes den tyske Farver, thi da Tyge Brahe 1589 ønskede at faa Farveribygningen samt et

tilstødende Hus, der begge grænsede op til hans Gaard, om­ tales den som forfalden. Han fik begge Husene, »det ene, som var tilforn et Klædeberederhus, og det andet, som Farveriet nu udi er«, men kun mod at forpligte sig til at opføre »en Vaaning ud til Vandet, ved hvilket Farveriet altid herefter kunde ved Magt holdes og Farvemesteren kunde have sine Værelser«. Vi skulle imidlertid ikke videre følge dette Farveri, der laa, hvor nu Vartov ligger. Der kom efterhaanden andre Farvere til Kjøbenhavn, og 1651 kan der tales om endog flere »Silke- og Klædefarvere« i Byen. De klage over, at der sker dem Indpas i deres Næring og Haandværk, og Kristian IV befaler, at Ingen, »som noget andet Haandværk bruger, og som ikke bemeldte Silke- og Klædefarver-Haandværk hos Mestere lært have«, maa udhænge Farvetegn og drive Silke- eller Klædefarveri. Der kan nu efterhaanden nævnes Navne paa forskjellige Farvere, men det gik dem ikke alle godt. Peter Thomsen, Farver paa Kristianshavn, maatte 1696 søge Beskyttelse mod sine (udenlandske) Kreditorer. At Faget efterhaanden har tilkæmpet sig nogen Betydning, kan for­ øvrigt bl. A. ses deraf, at Brandforordningen af 1689 be- skjæftiger sig med det. Den paalægger Farverne at have Omhu for deres Ildsteder. Som ovenfor nævnt, fordredes det 1651, at de kjøben- havnske Silke- og Klædefarvere skulde have lært deres Haandværk »hos Mestere«. Det er, som om den fra Lavene udgaaende Aand strækker sin Haand ud efter Farverhaand- værket, men er det saa, da lykkedes Forsøget ikke. De danske Farvere bleve aldrig ordnede i Lav. Men derfor

maa man dog ikke tro, at Farveriet blev en fri Næring, som kunde drives af Alle overalt, hvorsomhelst de vilde. I sidste Henseende kan mærkes, at ingen Farver maatte bo paa Landet. Farveri var en udelukkende Kjøbstadnæring, og hvorledes dens Forhold var i Kjøbstæderne, kan ses af føl­ gende Data. 1704 findes det, at to Farvere »kunne sig vel ernære« i Aarhus, men heller ikke flere. 1744 befales det, at de to Farvere Stæhr og H. Feilberg »maa alene kontinuere Farve­ riet i Aarhus«, og at MadsWærn skal levere sit Privilegium fra sig, saasom han har frasagt sig det og 3 Farvere i Aar­ hus ikke kunne subsistere. I Odense maa der være 3 Far­ vere, og da Frederik IV 1708 giver en skibbruden Mand Privilegium paa at være fjerde Farver i Byen, sker det under udtrykkelig Tilføjelse af, at det første Farveri, hvis Besidder døde, skulde nedlægges. 17 17 er der ingen privi­ legeret Farver i Ebeltoft eller Grenaa, hvorfor det udtales som ønskeligt for Mols og Sønderherred, at der kom en saadan, »da saa Folk slap for at sende deres Tøj til Randers, Aarhus, ja til Flensborg og Lubeck«. Tugt- og Manufaktur­ huset i Stege fik 1754 Privilegium paa ene at forestaa Farveriet paa Møen, og dette Privilegium knyttedes 1770 til Farvergaarden i Stege, et Monopol, der vedblev til den nyeste T id 1. 1789 fik Farver Møllers Enke Sidsel Borgen Ret til at fortsætte sin afdøde Mands Bedrift som Enefarver og Trykker i Holstebro og Lemvig med omliggende Di­ strikt, o. s. v.

1 Det blev afløst 1862 af Staten med 10,000 Rd.

Har Farveriet ikke været lavsordnet, have dog herefter en stor Del af Landets Farvere været saa godt som mono­ poliserede. Og der er endnu andre Bestemmelser, der vise, at Farverprofessionen paa ingen Maade var nogen helt fri Næ­ ring. I de forskjellige Forordninger om Kjøbenhavns Dug- mager-Halle (1705, 1739 og 1769) findes der ogsaa Bestem­ melser, der angaa Farverne. Det Klæde, som farves, skal efter Farvningen halles (d. v. s. prøves); og det skal paases, at der ingen Vindflekker er i det, at det ikke i Farven er vorden kalket eller jernplettet, og at det ikke med Træfarve er ophøjet, »som kaldes geskovet eller opsat, med mindre det forhen er vorden efterset, hvor meget det med Krap er farvet og ophøjet« (1705). Det Klæde, der farves to eller flere Gange, skal ved Enden saaledes indbindes, at hver Farve for sig er at lejende; det, som farves sort og grønt, skal halles, saavel naar det første og anden Gang er »stablet«, som naar det endelig tilsidst er ganske færdig farvet (1739, 1769), o. s. v. Ogsaa i Silkevævernes Lavsartikler (1741) nævnes Far­ verne. Paa det tilbageleverede, farvede Silke skal der, hedder det, godtgjøres Silkefarverne 1 Lod paa Pundet til Afgang, men skulde noget i Farvningen være fordærvet, for­ brændt eller forskaaret, bliver saadant for Farvernes egen Regning. Forøvrigt kom Tidens Toldbeskyttelses-System Farverne tilgode. 1740 forhøjedes Tolden paa fremmede farvede Lærreder, og Aaret efter blev disses Indførsel fuld­ stændig forbudt. Men hvad der ikke forbødes, var Indvandring af fremmede Farvere. Løber man de Privilegier igjennem, der fra 1737 ere givne til at drive Farveri og Trykkeri — disse

to Ting vare nemlig hyppigt forenede, ikke at tale om, at Kattuntrykkerierne og de større Klædefabriker ofte havde deres egne Farverier — træffer man ganske mærkeligt ikke faa engelske Navne: John Becket (1737), John Smith (1739), Eduard Bonshaw (1745) og John Burley (1760), for­ uden selvfølgelig en Del tyske. Men hvor de end kom fra, har der sikkert været en kun uforstaaet fagmæssig Rutine hos dem. I en fransk Forfatters Skrift, der 1778 blev oversat paa Dansk af en Fagmand, hedder det, at Farverne bilde sig ind, at deres Lykke beror paa Recepter, som det gjælder at holde hemme­ lige, og at der i intet Haandværk er flere indbildte Hemme­ ligheder med deraf følgende indbyrdes Nid. Det vilde imid­ lertid være urigtigt derfor at bebrejde Farverne Noget. Videnskaben stod endnu væsentlig fremmed for deres Fag, og det nævnte Skrift, der ved Regeringens Omsorg blev oversat paa Dansk 1, er i alt Fald her i Landet det første, der søger at give dem rationel Forklaring. At der imidlertid paa denne Tid i ikke ringe Grad blev gjort Indhug i det nedarvede Hemmelighedskræmmeri, tør sluttes af de ikke faa Farvebøger, der nu udkom, men som forøvrigt mere hen­ vendte sig til de Mange, der selv farvede paa Landet, end til de professionelle Farvere. Den væsentligste er en, ikke mindre end 532 Sider stor Fuldstændig Fruentimmer Farue- Bog eller tydelig Undervisning om Farve-Kunsten. (Kbhvn. 1768). 1 Quatremere Dyonval: Opløsning og kemisk Undersøgning af Indi­ goen, som den ved Handelen leveres til Farveriets Brug. Oversat af Nic. Chr. Viborg [Medlem af Direktionen for det danske Dugmanufaktur og Kommerce-Konsulent]. Kbhvn. 1778.

I Formlen hedder det snurrigt nok, at den særlig er skreven »Husholdersker paa Landet til Tjeneste«1. Efterhaanden som Faget udviklede sig, fik det selv­ følgelig flere og flere Svende. Da Faget ikke var lavs­ bundet, paahvilede der ikke disse nogen Forpligtelse til at slutte sig sammen. Og den Hjælp, som Lavssvendene, der regelmæssigt erlagde Tidepenge, fik i Sygdoms- og Dødsfald af deres Lavskasse, savnedes altsaa hos Farversvendene. Det er derfor naturligt, at der hos disse opstaar Sammenslut­ ningstanker, og det saa meget mere som Tiden er fuld af saadanne. 1765 stiftes »det borgerlige Enigheds- og Kjær- ligheds-Societets Begravelseskasse«, 1766 havde »Lig- og Skillingskassen« Kontor hos sin Bogholder Joh. Lem i Store Kongensgade, o. s. v. Tiden kjender flere Kasser med lignende betegnende Navne. Og allerede 1754 havde et andet Fag, der ligesom Farverne ikke var Lavstvang under­ givet, sluttet sig sammen, nemlig Kjøbenhavns Bogtrykkere. Men medens det hos disse var baade Principaler og Typo­ grafer, der forenede sig i en Ligkasse, var det hos Farverne kun Svendene. Som vi nedenfor skulle se, kom Mestrene desuagtet til ved denne Sags Udvikling at spille en ikke uvæsentlig Rolle. I Simon Paullis Flora Danica eller Dansk Urtebog, der udkom 1648, findes f. Ex. ved Omtalen af Planten Engeskjær den Meddelelse, at den bruges af Farverne; »de kan med den farve de Klæder gule, som til­ forn ere hvide, og de, som tilforn ere blaa, dem kan de gjøre grønne«. 1 Ogsaa tidligere kan der findes spredte Oplysninger.

Den 29. Januar 1792 vedtog 23 kjøbenhavnske Farver­ svende Oprettelsen af en Syge- og Begravelseskasse. De underskrev et af 11 Paragraffer bestaaende »Forslag til en Konvention«, der begynder med følgende, noget uklare Ind­ ledning: »I Erindring om vores Helbreds snarlige Svækkelse og vores derpaa følgende Dødelighed og den oprigtige Om­ sorg og Kierlighed, vi bør have for vort fælles Vel, og til hvis nyttige Anlægs Opkomst vi allerede ere overbeviste om, at de Herrer Farvere ere saa ædelmodige og veltænkende ikke at ville undlade at bidrage til dens Understøttelse, paa Grund heraf have vi nu af fri Villie og velberaad Hu forenet os og indgaaet og besluttet følgende Poster.« Nu følge de 11 Paragrafer. Efter den første skal enhver Svend, hvad enten han er gift eller ugift, i det første Aar erlægge et Indskud af 4 Rd., »dog ere de gifte Svendes Koner og Børn denne Kasse aldeles uvedkommende, men Svendene alene nyde af samme, saaledes som herefter bliver fastsat.« Et Indskud paa 4 Rd. forlangtes efter § 2 ogsaa af enhver til Byen kommende fremmed Svend samt af enhver ny udlært Svend. Men derefter skulde, efter § 3, Kontin­ gentet være 4 Sk. om Ugen eller 3 Mk. 4 Sk. Kvartalet. Der sattes en betydelig Bøde for Undladelsen af at betale, »dog have vi den Fortrøstning til de Herrer Farvere, at de behageligen tilholde deres i Arbejde havende Svende, at de erlægge deres Indskud og Kvartaler i ordentlig Tid, da det vil strække sig til deres Skade i paakommende Tilfælde, om Svenden skulde fra denne Understøttelse blive udslettet.« § 4 fastsætter derpaa den ugentlige Understøttelse i Sygdoms­ tilfælde til 9 Mk. med Tilføjelse af, at skulde en Svend

blive inkurabel, maa han nøjes med, hvad Selskabet vil for­ unde ham, og det Samme bestemmes for det Tilfælde, at nogen af Skade, Alderdom eller Svaghed skulde blive ude af Stand til at arbejde, dog hedder det her, at Vedkommende først skal have betalt til Kassen i 8 Aar, men saa skal han ogsaa have 3 Mie. ugentlig. Begravelseshjælpen fastsættes i § 5 til 12 Rd. i det første Aar (1792), men derefter til 20 Rd., dog alene for de Svende, »som dø en naturlig Død og ikke med­ føre Mistænkelighed om Selvmord.« Derefter følge en Del andre Bestemmelser. Den Svend, der bliver Farver »eller begiver sig til nogen anden borger­ lig Næringsvej at drive«, ophører med at være Medlem (§ 7). Men der udtales' dog et Haab om, at den Svend, der bliver Farver, vedblivende vil vise sig nidkjær for Kassens Opkomst (§ 8), og der stilles i Udsigt, at Kassen efter 8 Aars For­ løb skal være kommen saa vidt, at enhver tilrejsende Svend kan faa 1 Mk. 8 Sk. daglig i 6 Dage, for at han kan søge Arbejde, men faar han det saa, skal han være pligtig til at ind­ træde i Selskabet (§ 9). Kassen skal bestyres af »Svendenes Formand« og en anden dertil valgt Svend (§ 10), og endelig skal foruden disse to »administrerende« Svende endnu »Farvernes Formand« altid være Obcr-Direktør (§ 11). Udtrykkene »Svendenes Formand« og »Farvernes For­ mand« kunde synes at tyde paa tidligere organiserede For­ bindelser mellem henholdsvis Svendene og Mestrene, men det turde være mere end tvivlsomt, om saadanne have exi- steret, og for Svendenes Vedkommende modbeviscs det strax. Det hedder endnu i Tilførselen under 29. Januar 1792, efter at Konventions-Forslaget er vedtaget: »Hvorefter Selskabet

strax ved fleste Stemmer valgte imellem sig en Formand, som val* Niels Henrick Helst, og til anden Administrateur Nicolai Thorbrøgger .« Saaledes at det bestemt heraf fremgaar, at Svendene ikke tidligere havde nogen Formand. Det er ogsaa først ved denne Lejlighed, at Svendene anskaffede sig en Lade. Det er forøvrigt morsomt, at Snedkeren, der leverer den, stiler sin Regning, ikke til Sygekassen, men til »det højlovlige Farver Laugs Svenne«. — Den Mahognitræs Lade blev betalt med 8 Rd., og Snedkerdrengen, der bragte den, fik 2 Mk. i Drikkepenge. Som man af de ovennævnte Bestemmelser vil se, var det ikke smaa Opgaver, den stiftede Kasse skulde løse. Man saa Fremtiden tillidsfuldt imøde. Hvad man fik at raade over, var dog ikke store Sager. 1 5 Farvere og 2 Farver- enker skjænkede hver 2 Rd .; og 24 Svende skulde hver betale 4 Rd. i Indskud, men een erlagde kun 2 Rd., saaledes at hele Indtægten i 1792 blev 128 Rd. Men efterhaanden voxede den dog, Farverne gav 2 Rd. hver ogsaa i Aarene 1 793, 94 og 95,- og i disse Aar synes der i Alt kun at have været to Syge, der tilsammen krævede en Udgift af 15 Rd. I Januar 1796 ejede Kassen 304 Rd., og Pengene synes strax at være anbragte i Obligationer. Det var imidlertid et absolut daarligt Tegn, at Svendenes Kvartalspenge hurtigt tog af. I 1794 indbetalte de saaledes Aaret rundt i Alt kun 36 Rd. 12 Sk., hvilket viser en Nedgang til 18 Medlemmer. Og herved blev det ikke. I Januar 1801 betaltes der kun Kvar­ talspenge af 10, et Tal, der i Januar 1810 synker til 5, for i 1812 igjen at stige til n , men saa højt holdt det sig kun kort. I Januar 1820 er det igjen nede paa 5, ja fra 1827 er

der kun 2 Medlemmer i Kassen, og da det ene af dem i Foraaret 1830 etablerer sig som Farver, er Farversvend Christian Hetting Kassens eneste Medlem, hvad der fører til en ejendommelig Krise. Hetting syntes ikke om at være ene Medlem. Han holdt nemlig af Kassen og vilde nødig, at den, hvis han blev syg, skulde falde i urigtige Hænder. Han formaa- edc derfor to andre Svende til at indtræde, men det er meget betegnende, at han kun opnaaede at faa dem ind ved selv at betale Indskudet for dem. Det var i Juli Kvartal 1830. Nu talte Kassen altsaa 3 Medlemmer; men ikke længe efter begyndte den ene af de nye Deltagere at tale om, at de maatte være' berettigede til at hæve Kassen og dele dens Indhold. Herimod protesterede Hetting, der skildres som en religiøs, noget pietistisk anlagt, godgjørende Mand. Men da den anden vedblev Sit og endog to Overretsprokuratorer, der raadspurgtes, mente, at en Deling var lovlig, gik Hetting med til det; og da han, naar han een Gang havde faaet en Mening, var en paastaaelig Mand, forsvarede han nu Beslut­ ningen overfor sin Principal, Farver C. P. W. Helst, der stærkt bebrejdede ham Sagen. Dennes Indsigelse hjalp der­ for ikke, og den 21. Februar 1831 skete Delingen. Kassens Formue fandtes at være noget over 1800 Rd., der efter Til­ førselen i Protokollen deltes i tre lige Dele mellem de tre Medlemmer. Men Sagen var ikke endt dermed. Farver Holst fik 7 tidligere Interessenter til strax efter, i Marts s. A., at indsende en Klage til Kancelliet, der saa beordrede Aktion imod de 3 Kassedelere. Og Sagens Udfald kunde ikke være tvivlsom.

Det maa nemlig oplyses, at den ovenfor nævnte i flere Ret­ ninger uklart affattede Konvention ikke var Selskabets Grund­ lov. Under 24 Marts 1795 var der bleven vedtaget en ny Fundats, som under 29 April 1796 var bleven kongelig konfirmeret, og i denne, der med Hensyn til hvem der kun­ de blive Medlem ligesom med Hensyn til Kontingentets og Understøttelsernes Størrelse holdt sig til den gamle Konven­ tion, var der Bestemmelser, der talte mod en vilkaarlig Deling. I § 2 bestemmes saaledes, at hvad »de Herrer Far­ vere« yde til Kassen, »skal stedse oplægges til en Grund­ fond«, som kun i Nødstilfælde maa angribes, og § 6 begyn­ der saaledes: »Ingen denne Kasses Indtægter eller Beholdninger maa bruges til noget andet Brug end som foranført, under hvad mulig Paastand end være maa, men bliver en bestandig Syge- og Begravelseskasse for de interesserede Farver-Svende«, o. s. v . 1 Den 17 Maj 1831 blev der holdt Forhør over Hetting, der her som tidligere i Kassen væsentligt kom til at staa h Det er mærkeligt at se, hvilken stor Kapital Fundatsen anser 1000 Rdl. for. Sygepengene 9 Mrk. ugentlig ydes efter § 4 kun i indtil 12 Uger, men »naar Kassens Fond er 1000 Rdl., bør der ej sættes nogen vis eller bestemt Tid for den syges Pleje, men vedvarer, til han er bleven frisk,« og efter § 5 skal Begravelseshjælpen, 20 Rdl., naar Kassen ejer over 1000 Rdl., stige med 1 Rdl. for hver 100 Rdl., Kas­ sen ejer over de 1000 Rdl. Det skal her endnu mærkes, at Fundatsen i sin § 1 udtaler, at de Farvere, der yde Bidrag til Kassen, ikke der­ ved faa Ret til at faa Understøttelse af den, »ligesom de og ere ude­ lukkede fra al endog den ringeste Kassens Bestyrelse, den af Dhrr. Farvere undtagen, som samtlige Interessenter maatte finde for godt, at vælge til Med-Direktør.« Her er altsaa ikke som i Konventionen Tale om nogen »Formand for Farverne.« Bestemmelsen om en Farver som Direktør blev forøvrigt slet ikke gjennemført.

ene. A f hans to Kolleger havde den ene faaet Kondition i Faaborg, og- den anden laa paa Hospitalet for et Benbrud. Af Undersøgelserne fremgik det imidlertid, at Hetting havde handlet fuldstændig aabent i Tillid til sin Ret, ja at et væsent­ ligt Motiv for ham muligvis havde været at skaffe de to unge Svende, der vare trængende, Midler til at komme frem. Da han derfor i et Møde den 9 Juli s. A. i Kjøbenhavns Forligelses- kommission lovede at erstatte Kassen de Obligationer, som ikke vare komne tilstede under Sagen — de unge Svende hav­ de strax solgt nogle — hævedes Sagen. Pengene indbetaltes til Magistraten, men da det fandtes uhensigtsmæssigt at lade Kassen arbejde videre under den gamle Fundats, udar­ bejdedes en ny, der den 12 Oktober 1833 underskreves af 8 Svende og derpaa blev kongelig konfirmeret den 3 Decem­ ber s. A. Selvfølgelig blev der i disse Bestemmelser truffet Om­ sorg for, at en Deling ikke paany kunde foretages. I § 8 hedder det, at Kassens Fond »stedse skal blive udeleligt, saa- ledes at det ikke under nogetsomhelst Paaskud eller i noget Tilfælde, af hvad Navn nævnes kan, maa ophæves, men skal stedse blive sin oprindelige Bestemmelse tro at forsørge den syge og flittige Svend.« Kassens Effekter skulde paa- tegnes, at de tilhørte den, og noteres paa dens Navn, »hvor­ efter de af Kjøbenhavns Magistrat bør gives Paategning om, at de ej uden sammes Tilladelse maa afhændes, pantsættes eller kvitteres.« Ved hvert Kvartalsmøde skulde en af Stadens Raadmænd være tilstede og alle Interessenterne skul­ de tilsigcs »af den yngste Interessent«, ikke at tale om, at det nu som den første Bestemmelse i den nye Fundats

sloges fast, at Kassen skulde bestyres af en »Farver« som den ene Direktør og en »Svend« som den anden Direktør. Herefter mødte den ovennævnte Farver Holst og Farversvend Johannes Beck den 13 Juni 1834 paa Kjøben­ havns Raadhus og modtog her 8 Obligationer paa tilsam­ men 1800 Rdl. samt 64 Rdl. rede Sølv og n Rdl. 58 Sk. i Sedler og Tegn foruden Kassens Arkiv, og den 11 Av- gust s. A. holdt den fornyede Kasse sit første Møde. Den talte da 9 Interessenter. Men hvem var det nu, der'sluttede sig om Sygekassen? I et af de optagne Forhører oplyser Hetting, at da han i 1801 blev Farversvend, blev han af sin Mester, Farver Eller, til­ holdt til at gaa ind i Kassen, men da han nogen Tid efter fik Arbejde paa en Kattunfabrik, udtraadte han, indtil han 1 18 11 paany blev Medlem. Der synes herefter i Forholdet til Kassen at gjøre sig en Forskjel gjældende mellem Fabrik­ farvere og de andre Farvere, der med et populært Udtryk kaldtes Bondefarvere, og at det var de Sidste, der støttede den. Listen over de 17 Farvere, der i 1792 hver betalte 2 Rd. til den, synes dog at kunne tale herimod. De 17 Navne ere: Mdm. Bentiey, L. Biørn, C. P. Buchsmann, C. Eller, H. IV. Eller, N. Grønberg, L. Holmblad, Holst, N. Lindberg, Møller, Mdm. Møller, Nitsche, J. Ovist, S. Ovist, N. Schov, P. Staal og G. Ørslev. Og afgjort er det, at der herimellem er i Nt Fald en Fabrikfarver, nemlig Holmblad. Men i Kassens Protokol hedder det allerede under 31. Januar 1791 »Farver

Holmblad udgaaet og ikke betalt«, og i Overensstemmelse hermed staar som et absolut sejrrigt Vidnesbyrd den Interesse, som Farver C. P. W. Holst viste Kassen, og han var afgjort »Bondefarver«. Bondefarverne holdt til. ved Stadens Porte, og navnlig synes Vesterport i saa Henseende at have haft Betydning. Farvergade vedblev langt ned i Tiden at være et Hjem for Farvere; 1795 forbødes det Farverne i Frederiksberggade at lade deres Varer hænge saa vidt ud over Gaden eller saa lavt, som det hidtil havde været Tilfældet, og hvad Vester­ gade angaar, da boede her i Slutningen af forrige Aarhun- drede den, Farverenke, Madam Møller, hos hvem Øhlen­ schlæger en Tid var til Huse, og hos hvem han bl. A. traf de senere saa berømte Brødre Ørsted. Efter Øhlenschlægers Skildring kom Bønderne i Flokke- tal til hende og lod deres .Vadmel farve blaat, grønt, højrødt og violet. Bønderkonernes og Pigernes Forklæder trykkede hun paa mørk Grund fulde af hvide Blomster. Hendes Svende spiste ved hendes Bord, og Øhlenschlæger studsede i Begyndelsen ved at se dem sidde der med mørkeblaa Hænder, hvad han særlig bemærkede hos en Svend, der saa meget blød og vemodig ud og altid læste meget længe til­ og frabords med foldede Hænder. Mestersvenden, der »var en ægte Troels i Barselstuen eller Henrik i Kandestøberen, paa det nær at han ikke var vittig«, vilde gjærne spase med Madamen og kalde hende »Moer« paa gammel Vis og »I«, men det kunde hun ikke lide, navnlig ikke naar der var Fremmede tilstede, og det synes der oftere at have været. Mdm. Møller var, efter Øhlenschlæger, en rig Kone, men

desuagtet var hun altid klædt i hjemmegjort Hvergarn, og hun gik helt op i sit Farveri. Hun blev stødt, naar den vemodige Farversvend, der var en Slægtning af Professor Riisbrigh, blev drillet med, at han var bleven Farver, fordi han ikke havde Hoved til at studere. Mdm. Møller, der agtede sit Hverv ikke blot som Haandværk, men ogsaa som Kunst, bemærkede da, at der ogsaa hørte Hoved til at være Farver. — Det var denne Forretning, som Farver C. P. IV. Helst se­ nere overtog. Trods Mdm. Møllers store Virksomhed og høje Tanker om Farvekunsten, stod denne dog næppe synderligt højt her­ tillands. 1815 hedder det, at vi langt fra her kunne farve Bomuldsgarn med alle de Nuancer som i England, Preussen, Sachsen o. fl. Lande, og i Begyndelsen af Trediverne lyder Dommen saaledes: Farverierne her i Landet drives især i mindre Værksteder og beskjæftige sig udenfor Kjøbenhavn næsten udelukkende med Farvning af Husflidsfrembringelser; de større Klædefabriker have deres egne Farverier, medens Farvningen af Bomuldsgarn udføres i særskilte Farverier, hvoraf enkelte fortrinsvis kun beskjæftige sig med visse Far­ ver og saaledes opnaa en større Øvelse i disses Behandling. Men Dommen bliver endnu strengere 1843. Farver N. Clir. Lind skriver i det nævnte Aar til Fabrikdirektør Rawert: »Vor Kunst er i Forfold, og det eneste Middel til at op­ hjælpe den, er vistnok en Examens Indretning«. Det er betegnende, at en jysk Husmoders Maade at farve Uld sort- 1816 bliver aftrykt med Kommentarer i et kjøbenhavnsk Tidsskrift. Herimod er det et Skridt frem, naar en kjøbenhavnsk Farver Carl Schleisner i 1826 udgiver en 2 *

»Anvisning til at blege og farve Uld, Uldgarn og deraf for­ arbejdede Tøjer med de nu brugeligste Kulører«; Skriftet bekostedes af Landhusholdnings-Selskabet. Men først da den polytekniske Læreanstalt i 1829 blev stiftet og dens Labora­ torium kom i Gang, fik de Farvere, som ønskede grundig Oplysning om deres »Kunst«, et Sted, hvor de for Alvor kunde oplyses, og det er af virkelig Interesse at høre de ældste nulevende Farvere fortælle om en ikke ringe Vexel- virkning mellem Farverivirksomheden og Professorerne Ørsted, Zeise, Forchhammer og Scharling. Der vaagnede efterhaanden en Bevidsthed om, at vi stod tilbage her i Landet, og anførte af den overfor nævnte Farver N. Chr. Lind indgave da 27 kjøbenhavnske Farvere under 4. Maj 1843 et Andragende til Kommcrcekollegiet om, at der ved den polytekniske Læreanstalt maatte blive ordnet en teoretisk Farverexamen, som enhver, der vilde være Farver, skulde underkaste sig. De 27’s Navne vare: D. S. Adler, H. P. Andersen, F. Bastrnp, J. C. Christensen, G. L. Fogh, H. H. J. Galle, B. Goldschmidt, IL N. E. Grundtvig, J. F. Grundtvig, F. F. Giillich, H. Han­ sen, J. Hansen, C. F. Holmblad, C. P. W. Holst, J. C. Lercke, K. Lind, N. Chr. Lind, B. H. Lorentzen, C. Ostenfeldl, C. Pfeiffer, J. IL. Ruben, N. Ryslånder, C. Schlegel, C. Schleisner, Georg Schleisner, F. A. Weber og P. Weinreich. Sagen var, i alt Fald delvis, anbefalet af den polytek­ niske Læreanstalt og Industriforeningen. Men desuagtet blev den ikke til Noget. Kommerce-Kollegiet gjorde gjældende, at Farvning kun var en enkelt Proces i Textilindustrien, og at vore Farverier vare smaa, fordi vi manglede fabrikmæssige Spinderier og Væverier. »Disse findes i Indlandet endnu

kun for uldne Varer og derfor ser man ogsaa de Farverier, som staa i Forbindelse med Landets faa større Klædefabrik­ ker, at have naaet en langt større Udvikling end alle andre«. Og disse andres Beskjæftigelse »bestaar kun i at farve mindre, uensartede Partier af forskjellige Varer og for en stor Del i at omfarve brugte Tøjer. At fordre af Bestyrerne af saa- danne Anlæg som Betingelse for Tilladelse til at udøve deres Profession, at de skulde besidde mange teoretiske Kund­ skaber, vilde være at opstille Fordringer, som ej staa i For­ hold til deres Industris og sandsynlige Erhvervs Størrelse«. Fik Landet en virkelig Textilindustri, mente Kollegiet, vilde vore Farverier af sig selv hæve sig. Det henstillede derfor at lade Sagen gaa sin naturlige Gang, og hertil sluttede Kan­ celliet sig. Farverne fik ikke den ønskede Examen, der vilde have givet deres Virksombed et bestemt Præg, hvad den hidtil fuldstændig havde manglet. 1812 skriver Kancelliet, at Pri­ vilegier til Farveriers Drift »som en Gren af Fabrikindustrien« herefter skal udfærdiges gjennem Kommercc-Kollegict, men 1833 bestemmer det samme Kancelli, at da Farverne ere Professionister og ikke Fabrikanter, kan der ikke paalægges dem nogen Pligt til at føre Handelsbøger. Og paa lignende Maade findes der modsigende Bestemmelser om Farvernes Handelsret. De vare ikke helt Fabrikanter, men heller ikke helt Professionister, i ingen Henseende holdtes de kort sagt sammen ved noget bestemt Baand. Enhver maatte nærmest lade og gjøre, som han selv vilde. Og hertil kom saa yder­ ligere den ovenfor nævnte Forskjel mellem Fabrikfarvere og Bondefarvere, en Forskjel, der vel delvis falder sammen med

Tyskernes Skjelnen mellem Schonfarberei og Schwartzfar- berei. Det første var den frie Kunst, det sidste det profes­ sionelle Lav — ganske som hos os paa den 7 'id de frie Kunstdrejere stod overfor de lavsbundne Trædrejere. Og det synes endelig, som om Schwartzfarbernes Lavsvæsen har været endog godt kjendt imellem en god Del af de danske Farvere, hvad der selvfølgelig ikke fremmede Sam­ menholdet i Faget i det Hele. Farverne som saadanne dan­ nede jo intet L av 1. I alle disse Forhold ligger der muligvis en Forklaring af, at den fornyede Sygekasse heller ikke efter 1834 strax slog an.

Da Kassen i 1834 paany begyndte sin Virksomhed, var den ved Siden af en Syge- og Begravelseskasse ogsaa en

1 Mellem en stor Del af Svendene gik Alt paa tysk Lavsmaner, og at dette blev ved langt ned i Tiden, kan ses af følgende Gesellen-Schein, der 1856 er udfærdiget, paa et Stykke io-Sk.’s Stempelpapir: »Nachdem N. N. gebiirtig aus Kopenhagen in Danemark gemass seines Lehr- briefs vom 1. May 1854 die Farberprofession gehorig erlernt und daselbst gerechtlich (?) frei gesprochen worden ist, so haben wir auf Grund dessen es ubernommen ilm zu unterweisen und in unsere lobliche Bruderschaft alz zunftig aufgenommen in allen Handwerchs- gebreuehen rigtig zu unterwiesen(!). Wir erzuchen daher jede lob- liche^Bruderschaft den vorgenanten N. N. zu seinen Vortkommen be- hiilflich zu sein, welches wir in åhnlichen Vallen zu erwiederen bereit sind. Dieses beicheinichen wir mit unserer Nahmensunterschrift. Kopenhagen d. 27. Januar 1856.« Og nu følger et Segl samt 6 underskrevne Navne, efter hvilke der henholdsvis staar: aus Bunslau in Schlesien, aus Kopenhagen, aus Schleswig, aus Sonderburg, aus Crailsheim(?) og aus Rendsburg.

Pensionskasse. Naar dens Fond havde naaet 2000 Rd., an- toges det i den nye Fundats, »at den kunde afholde Noget til trængende Interessenters Understøttelse«, og den bestemte da, at for hver 2000 Rd., Kassen kom til at eje, skulde den have Ret til at udrede en Pension paa højst 40 Rd. aarlig til en trængende Svend, der var fyldt 50 Aar og i mindst 8 Aar havde bidraget til Kassen. Og den nye Fundats be­ stemte ogsaa, at naar et Medlem fik Kondition i Provinserne, kunde han dog bevare sin Medlemsret, Alt vistnok Forsøg paa at knytte Svendene fastere til den, men Forsøget slog længe ikke igjennem. De 9 Svende, hvormed den begyndte i 1834, steg vel lidt efter lidt til 16 i 184 1; men 1845 sank Tallet igjen til 12, i 1847 til 9, i 1853 til 7 og i 1855 til 5, men nu steg det for ikke senere at dale. I 1857 var det 9, i 1865 11, i 1869 x4> i 1873 17, i 1880 20, i 1882 25, i 1887 26, i 1888 30, i 1889 32, i 1891 36 og nu er det 41. Efterhaanden har Kassen da ogsaa faaet et indre Liv, hvad tidligere var helt ukjendt. Der afholdes ikke alene ordinære Kvartalsmøder, men extraordinære Generalforsam­ linger. Medlemmerne komme med Forslag, der foranledige Forhandling. I 1866 foresloges og vedtoges det saaledes, at naar en Svend havde været mindst 2 Aar i Kassen, kunde han faa Begravelseshjælp (50 Kr.) ogsaa ved sin Hustrus Død, 1872 vedtoges det, at Kassen skulde have en fast Læge, og at han ogsaa skulde tilse Medlemmernes Hustruer og ukonfirmerede Børn, hvem Kassen desuden skulde yde fri Medicin o. s. v. Og Alt, hvad der saaledes efterhaanden ved-

toges, er nu optaget i Kassens under 5. September 1888 konfirmerede nye Love. Efter disse Love faa Medlemmerne imod Erlæggelsen af et Indskud, der er noget forskjelligt efter Vedkommendes Alder, og et aarligt Kontingent paa 8 Kr. i Tilfælde af Syg­ dom 8 Kr. om Ugen samt fri Læge og Medicin i et halvt Aar, og indtil 10 Kr. aarlig til Bandager og særlige Kure, ikke at tale om fri Hospitalskur og Pleje for Kone og ukon- firmerede Børn; i Begravelseshjælp ydes dernæst 100 Kr., naar et Medlem eller hans Hustru afgaar ved Døden, og endelig kan der ved indtrædende Svagelighed ydes Medlem­ merne en aarlig Pension paa 100 Kr. Det er ikke ringe Fordele, der herved stilles i Udsigt for et moderat Kontin­ gent, der sikkert ogsaa maa forhøjes, hvis de samme Fordele skulle vedblive under et voxende Medlemsantal. Men det ser jo ret velhavende ud, naar de nye Loves § 4 bestemmer, at det først er, naar Kapitalen er formindsket til 16,000 Kr., at der bliver Tale om at nedsætte Ydelserne. Kassens For­ mue er i Tidens Løb jævnt stegen. Den ejede:

I Obligat. I Sparekasse.

Kontant.

I Alt.

13. Juni 1834: 1,800Rd. 27. Dcb. 1855: 4,700 Rd. 10. Juli 1872: 6,600 Rd.

—

75 Rd. 58 Sk. 1,875 Rd. 58 Sk.

97 Rd. 27 Sk. 39 Rd. 741/2Sk. 4,837 Rd. 51/2Sk. 747 Rd. 89 Sk. 82 Rd. 77 Sk. 7,430 Rd. 70 Sk.

19. Apr. 1887: 20,050X1-.459 Kr. 36 0 . 236 Kr. 57

0 .

20,745 Kr. 93 0 .

De Tidspunkter, der her ere valgte, erKassens Forny­ else i 1834 samt de derefter indtrædende Førstedirektør- Skifter, Kassen har nemlig siden 1834 haft følgende Direk­ tører:

Anden Direktør. (Farversvend)

Første Direktør. (Farver)

1834— 1856: Johannes Beck. 1856— 1873: F. K. Worck. 1873 — 1879: Chr. Kobler. I879—1887; C. Hirsch. 1887— 1892: L. C. Petersen. Fra 1892: R. C. Hansen.

1834— 185$: C. P. W. Holst. 1855 — 1872: P. Weinreich. 1872—1887: B. Goldschmidt. Fra 1887: A. Nordholm.

Med Hensyn til iste Direktør skal her endnu bemærkes, at det ikke som tidligere er nok, at han er Farver; i 1879 vedtoges det, at han foruden at have Borgerskab som Farver skal have arbejdet som Lærling og Svend. Det er det tid­ ligere nævnte lavsvenlige Element, som viser sig her ligesom ogsaa i den Bestemmelse i de nye Love, at det kun er de her i Byen arbejdende, med Lærebrev12 forsynede Farver­ svende, der kunne blive Medlemmer. Forøvrigt maa man ikke tro, at de nyere Arbejder­ bevægelser fuldstændig have staaet Kassen fjærnt3. Der har været Ønsker om, at Kassens Midler ogsaa paa anden Maade kunde være til Medlemmernes Disposition, og at man i alt Fald frit vil kunne ind- og afsætte sine Direktører, fremgaar deraf, at det i 1879 blev vedtaget, at skulde der blandt Kas­ 1 Hvis der før dette Lærebrevs Udstedelse finder nogen Prøve Sted, er den aldeles privat og staar ikke i Forbindelse med de i Næringslovens § 27 nævnte officielle Svendeprøvekommissioner. Farverne nævnes end ikke i de under 3. Oktober 1884 af Indenrigsministeriet bekjendt- gjorte Svendeprøve-Regulativer. 2 A f Love for Farveriarbejder-Foreninger kunne følgende mærkes: »Love for Farverforeningen af 1. Marts 1881«, »Love for Farvernes selskabelige Forening« (1882), »Love for Farveriarbejderforeningen« (1884), »Love for Skindfarvernes Fagforening, stiftet den 15. No­ vember 1884«.

sens Medlemmer opstaa Misfornøjelse med eller Mistillid til nogen af Direktørerne, »kan den vedkommende Direktør ifølge fremkommet Forslag udstemmes, naar Udstemmelsen sker paa en ordinær eller extraordinær Generalforsamling« dog skal mindst 2/3 af Medlemmerne stemme for Afgangen.

Det kunde synes, at det naaede Resultat, et Antal af lidt over 40 Medlemmer, ikke var synderligt stort. Og forunder­ ligt er det, at ikke alle Kjøbenhavns Farversvende staa som Medlemmer. Men Resultatet er dog heller ikke saa helt ubetydeligt, ti af Farvere er der i Kjøbenhavn, som forøvrigt i hele Danmark, ikke overvættes mange. Efter Folketællingerne fra 1855 til 1880 er Antallet: 1855 32 » 31 * 271 9 575 2 1860 28 3 6l » 268 4 327 3 7 423 3 1870 36 20 55 2 256 9 334 9 116 5 78 I 408 34 447 16 1880 20 3 79 4 233 6 223 11 138 3 70 » 391 12 372 15 Det ved Farveri som Hovedpersoner og Medhjælpere beskjæftigede Antal Personer var i 1855 i Alt 844 men i 1880 kun 790. Der er altsaa en absolut Nedgang, men samtidig er der en Opgang i Hovedpersonernes Antal, hvilket altsaa vil sige, at Farverierne gjennemsnitlig blive mindre. Dette er Tilfældet i Kjøbstæderne udenfor Kjøbenhavn, og Landet bidrager ogsaa, endog væsentligt, til Bevægelsen. 50 4 50 » 353 H 476 2 66 » 35 » 362 Kjøbenhavn De øvrige Kjøbst. Landet I Alt HovedMedHoved- MedHovedMedHoved- Med­ pers. hjælp. pers. hjælp. pers. hjælp. pers hjælp. Md. Kv. Md. Kv.- Md. K v. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. K v.

Allerede noget før 1848 begyndte de daværende Regeringskol­ legier ikke at være saa nøjeseende med Farveriers Anlæggelse paa Landet, og senere har denne Udvikling taget Fart. Men den paagjældende Landfarver har som Regel staaet alene ved sit Farverkar. Der var ikke nok at bestille for ham og en Medhjælper. Og efter 1880 har der maaske endog ikke alle Steder været Noget at bestille for den enligt arbejdende Farver. Tallene fra Folketællingen i 1890 ville muligvis give ejendommelige Oplysninger. Bøndernes Flusflid i Hen­ seende til Spinding og Vævning er væsentlig aftagen, og saa have i den sidste Tid Anilin-Pakfarverne holdt deres Indtog og i høj Grad lettet Arbejdet for de Landboere, der endnu øn­ ske at farve hjemme. Men hvorledes dette end forholder sig, er det sikkert, at Forholdene i Kjøbenhavn have udviklet sig helt forskjelligt herfra. Fler er Hovedpersonernes Antal dalet, men Med­ hjælpernes Antal steget. Der er her med andre Ord en lille storindustiel Strømning, og et talende Exempel i saa Henseende er Goldschmidt & Nordholms Farverier, som her kort skal nævnes, da den ene af Forretningens Principaler særlig er knyttet til Farversvendenes Sygekasse ligesom dens tidligere mangeaarige Indehaver Grosserer B. Goldschmidt. Et af Isak Goldschmidt 1801 etableret ubetydeligt Kattuntrykkeri blev i 1812 til et Bomuldsfarveri, som i 1842 gik over til Sønnen B. Goldschmidt, under hvem det voxede anseeligt. Og denne Væxt er vedbleven under de Herrer Johan Goldschmidt og Nordholm, der i 1880 overtog Virksomheden, i hvilken der nu sysselsættes ikke mindre end 115 Personer (Farver­ svende, Farveriarbejdere Kvinder, m. fl.).

Hvor forskjellig Bevægelsen herefter end er i og uden­ for Kjøbenhavn, er det givet, at der er vaagnet en Sammen­ slutningstrang, som tidligere ikke var kjendt. I samme Aar som de kjøbenhavnske Farvere søgte om Indførelsen af en Examen (d. e. 1843), sluttede de sig sammen i en endnu virkende »Understøttelsesforening for Farverne i Kjøbenhavn og deres Enker«, en lignende Forening er senere stiftet af Farvere udenfor Kjøbenhavn, og endelig have alle Landets Farvere i 1888 forenet sig i Dansk Farverforening, hvis For- maal efter dens Love er: at styrke Sammenholdet og frem- hjælpc Dygtigheden blandt Farverne, at søge Lærlingefor­ holdet ordnet, at virke hen til Oprettelsen af en Fagskole og at holde Medlemmerne saa vidt muligt a jour med de nyeste og bedste Fremskridt paa Farveriets og Vaskeriets Omraade. Foreningen tæller 104 Medlemmer og udgiver ved sin Formand, Farver A. Nordholm, en nu paa 3dje Aar udkom­ mende Dansk Farvertidende. Der er her et ejendommeligt Forhold, som det vel er værd at lægge Mærke til, og som man maatte ønske, fandt Sted flere Steder. Det er i dette Fag den Samme, som staar i Spidsen for baade Arbejdsgiverne og Arbejderne. Og at der trods Tidsforholdene godt overfor de Sidste kan udvikle sig An­ det og Mere end et tørt Forretningsforhold, saas da/i. Goldschmidt i 1887 paa Grund af sin høje Alder ønskede at træde tilbage som Sygekassens første Direktør. Man vilde nødigt slippe

ham. Og da han den 2. Oktober 1890 fyldte 80 Aar glemte Kassen ikke at lykønske ham. Som et Træk blandt flere, der vandt ham Arbejdernes Hjærter, kan det erindres, at da det i 1883 var 50 Aar siden, at Kassens fornyede Love vare bievne kongelig konfirmerede, og der i den Anledning taltes om Jubilæum og Jubilæumsgilde, samlede han alle Med­ lemmerne med flere Indbudte den 3dje December 1883 til en munter Fest ikke paa Kassens men paa sin egen Bekost­ ning. Og nok saa højt taler dernæst den af ham for Far­ versvende og Farveriarbejdere i Ryesgade opførte Stiftelse. I den nu rejste Bygning er der 19 Lejligheder, men der vil komme endnu en Bygning, hvorved Friboligernes Antal vil voxe til 35, og Renten af en dertil bestemt Kapital vil blive anvendt til Gavn for Stiftelsens Trængende. De kjøbenhavnske Farversvendes Sygekasse begyndte under saare beskedne Forhold og havde, i lang Tid kun en meget ringe Virksomhed. Men disse Forhold have nu heldigt for­ andret sig, og det ikke mindst paa Grund af Fortidens sindige Udvikling. Medens Kassen i 1891 ved Indskud og Kontingent havde en Indtægt af 304 Kr., var Indtægtsposten Rente af Formue over dobbelt saa stor eller noget over 750 Kr. Men derfor kunde den ogsaa i samme Aar udbetale: i Sygehjælp c. 440 Kr., for Medicin c. 230 Kr., i Begra­ velseshjælp 100 Kr. og i Understøttelse 72 Kr. Der er ingen I vivl om, at Kassen, navnlig i de senere Aar, har virket til Glæde og Velsignelse paa endog mange Steder. Efter det sidst afsluttede Aarsregnskab ejede Kassen den 1. Januar 1891 20,450 Kr. i Værdipapirer, 823 Kr. 38 Øre i Sparekassen og 257 Kr. 81 Øre kontant eller i det Hele: 21,531 Kr. 19 Øre.

»Det er en ond Uld, som ej vil lade sig farve«, er et gammelt Ordsprog, som i Kassens første Tid godt kunde være anvendt paa Fagets Svende, der sejgt holdt sig tilbage. Men »Ulden« er nu bleven farvet, og for- haabentlig med en fuldt ud ægte Farve. I ethvert Tilfælde maa det siges, at Sygekassens Udvikling har været i endog god Overensstemmelse med et andet gammelt Ordsprog: »Det, som skal holde Farven, skal tidt dyppes!«

Omstændighederne have medført, at nærværende lille Skrift er blevet udarbejdet, sat og trykt i Løbet af kun 5 Dage. Det vil derfor kunne forstaas, at Meget kun er antydet, som under andre Forhold vilde være blevet udførligere udviklet. C. Nyrop.