591173448

I Formlen hedder det snurrigt nok, at den særlig er skreven »Husholdersker paa Landet til Tjeneste«1. Efterhaanden som Faget udviklede sig, fik det selv­ følgelig flere og flere Svende. Da Faget ikke var lavs­ bundet, paahvilede der ikke disse nogen Forpligtelse til at slutte sig sammen. Og den Hjælp, som Lavssvendene, der regelmæssigt erlagde Tidepenge, fik i Sygdoms- og Dødsfald af deres Lavskasse, savnedes altsaa hos Farversvendene. Det er derfor naturligt, at der hos disse opstaar Sammenslut­ ningstanker, og det saa meget mere som Tiden er fuld af saadanne. 1765 stiftes »det borgerlige Enigheds- og Kjær- ligheds-Societets Begravelseskasse«, 1766 havde »Lig- og Skillingskassen« Kontor hos sin Bogholder Joh. Lem i Store Kongensgade, o. s. v. Tiden kjender flere Kasser med lignende betegnende Navne. Og allerede 1754 havde et andet Fag, der ligesom Farverne ikke var Lavstvang under­ givet, sluttet sig sammen, nemlig Kjøbenhavns Bogtrykkere. Men medens det hos disse var baade Principaler og Typo­ grafer, der forenede sig i en Ligkasse, var det hos Farverne kun Svendene. Som vi nedenfor skulle se, kom Mestrene desuagtet til ved denne Sags Udvikling at spille en ikke uvæsentlig Rolle. I Simon Paullis Flora Danica eller Dansk Urtebog, der udkom 1648, findes f. Ex. ved Omtalen af Planten Engeskjær den Meddelelse, at den bruges af Farverne; »de kan med den farve de Klæder gule, som til­ forn ere hvide, og de, som tilforn ere blaa, dem kan de gjøre grønne«. 1 Ogsaa tidligere kan der findes spredte Oplysninger.

Made with FlippingBook flipbook maker