591173448

to Ting vare nemlig hyppigt forenede, ikke at tale om, at Kattuntrykkerierne og de større Klædefabriker ofte havde deres egne Farverier — træffer man ganske mærkeligt ikke faa engelske Navne: John Becket (1737), John Smith (1739), Eduard Bonshaw (1745) og John Burley (1760), for­ uden selvfølgelig en Del tyske. Men hvor de end kom fra, har der sikkert været en kun uforstaaet fagmæssig Rutine hos dem. I en fransk Forfatters Skrift, der 1778 blev oversat paa Dansk af en Fagmand, hedder det, at Farverne bilde sig ind, at deres Lykke beror paa Recepter, som det gjælder at holde hemme­ lige, og at der i intet Haandværk er flere indbildte Hemme­ ligheder med deraf følgende indbyrdes Nid. Det vilde imid­ lertid være urigtigt derfor at bebrejde Farverne Noget. Videnskaben stod endnu væsentlig fremmed for deres Fag, og det nævnte Skrift, der ved Regeringens Omsorg blev oversat paa Dansk 1, er i alt Fald her i Landet det første, der søger at give dem rationel Forklaring. At der imidlertid paa denne Tid i ikke ringe Grad blev gjort Indhug i det nedarvede Hemmelighedskræmmeri, tør sluttes af de ikke faa Farvebøger, der nu udkom, men som forøvrigt mere hen­ vendte sig til de Mange, der selv farvede paa Landet, end til de professionelle Farvere. Den væsentligste er en, ikke mindre end 532 Sider stor Fuldstændig Fruentimmer Farue- Bog eller tydelig Undervisning om Farve-Kunsten. (Kbhvn. 1768). 1 Quatremere Dyonval: Opløsning og kemisk Undersøgning af Indi­ goen, som den ved Handelen leveres til Farveriets Brug. Oversat af Nic. Chr. Viborg [Medlem af Direktionen for det danske Dugmanufaktur og Kommerce-Konsulent]. Kbhvn. 1778.