591170171

61

Kammas rastløse Aand drev hende til nye Be­ skæftigelser i Ensomheden, hun havde en ubændig Videlyst; det fik hende til at studere da sjældent dyrkede Sprog som Spansk og Fransk; det satte hende i personlig Forbindelse med alle de aand- fulde Mænd, der besøgte hende i hendes Ensomhed paa Bakkehuset, der ikke derved, som nogle har villet gøre det til, blev nogen »litterær Salon«; en saadan kender man i hine Tider kun hos Friede- ricke Brun, hvor Kamma følte sig som en frem­ med Fugl; men et hyggeligt Dagligstue-hjem for alle Muser, hvor man paa Tomandshaand dyrkede de litterære og aandelige Spørgsmaal, der rørte sig i Tiden. At hun i dette Liv har været ikke blot den gæstfrie og muntre Værtinde, hvis hyggelige »Bakkehus-Sprog« morede alle, men gav vægtige og aandrige Bidrag til Diskussionen, derom vidner hendes mange, fine og betydningsfulde Breve, hvis Sidestykke ikke kendes i dansk Litteratur. Saa meget mere skamløst er det, at en talentløs Di­ lettant for nogle Aar siden i en Bog om Kamma Rahbek søgte at underlægge hendes Samliv og Korrespondance med Chr. Molbech erotiske Mo­ tiver; at hun skulde have været jaloux paa sin Genbo, Etatsraad Langbergs Datter, fordi Molbech hjemførte denne som sin Brud---- fra den anden Side af Alléen — var da ogsaa modbevist, inden dette litterære Makværk saa Dagens Lys. Som sidste Bevis for det lykkelige Samliv mellem Kamma og Knud skal vi da slutte dette Bakkehus­ interiør med et Uddrag af Rahbeks egne Opteg­ nelser om hendes Død, det skønneste, han har skrevet i sit Liv. Det er mærkeligt, hvor forhaabningsfuld Rahbek var i alle Livets Forhold, og hvor blind han var for sin Hustrus Tilstand, om hvilken alle hendes andre Omgivelser havde den bestemte Overbevis­