591170171

60 Fiske for at sluge dem; dernæst Fredens Tempel, som først var sort og siden efter blev gult, rødt og spraglet; derefter Bonaparte til Hest, som først ikke var større end en Prik og siden efter lige saa stor som hele Komediehuset, og til sidst saa jeg en Maskerade af Jord- og Luftaander« . . . . Det har sikkert ikke manglet ham paa Adspre­ delser; men det liar ikke smagt den fra Hjemmet forkælede og vel ogsaa forsømte 10—11 Aars Dreng hver Formiddag at skulle læse Sprog, skrive og regne med Kamma og om Søndagen desuden døje Latin- og Historietimer med den lidet taalmodige Rahbek; selv om Alvoren blandedes med Udflugter helt til Helsingør og Rideture hos Thomas Thaarup paa Smidstrup, har Cornelius Nepos , , Broders la­ tinske Grammatik og Suhms uhyrlige Historie næppe været hans Livretter. Helt artig har Knægten sikkert heller ikke været; det maa i al Fald have forfærdet Kamma, da hun en Dag fandt ham liggende paa Maven paa Gulvet i Dagligstuen beskæftiget med at sætte røde Streger under de uartige Ord i Rahbeks fine Holberg- Udgave. Der er ingen Grund til at fæste Lid til, at han skulde være blevet mishandlet eller behandlet haardt. Hans Flugt kan vist ganske rigtigt be­ tegnes ved det, han som voksen Mand selv kaldte den: en dum Drengestreg. Rahbek elskede sin Hustru og søgte at holde alle Sorger borte fra hende; hun fik Lov at følge alle sine ret forkælede Smaavaner, og hun anede til sin Død ikke, hvor mange pinefulde Timer dette Hjemliv skaffede Rahbek udenfor Hjemmet, naar han fortvivlet tumlede med sine evige Pengevan­ skeligheder, saa lidt som at Bakkehuset, som Rah­ bek købte i 1802, var prioriteret til op over Skor­ stenen, og hans Bo fallit ved hans Død.