591170171

59 hel, varm Steg paa Bordet og en Flaske Vin, hvis røde Lak var kendt af det ganske Frederiksberg, naar Flaskehalsen stak ud af det trofaste »Post­ bud« Bakkehus-Siines Kurv. Jo, Kamma vilde have det fint og hyggeligt, naar Manden kom fra Byen; hun gjorde alt for at pleje ham, og hendes Ængstelse, naar han en Aften, hvor Vejret var mindre godt, kom senere hjem end s£edvanlig, kunde gøre hende næsten syg. Men i Længden kunde Bogen og Strikkestrømpen ikke stille hende tilfreds. Paa Grund af Hjemmets Beliggenhed var det altid vanskeligt at komme til Byen. I Theatret kom hun nu kun, naar Rahbek ligefrem vilde have det, og skulde han efter Thea­ tret enten i, Frimurerlogen eller i en Klub, kneb det ogsaa at komme hjem. Skønt hun havde eri paalidelig Kusk fra en Vognmand i Valby, var hun bange for at køre alene og aftalte derfor som oftest med A. E. Boye, der boede langt ude paa Vesterbro, at han skulde køre med hende hjem. I sin dejlige Have, hvor hun dyrkede Blomster, hvis Frø hun i dyre Domme forskrev fra Udlan­ det, kunde hun jo kun sysle om Sommeren, og det var Ægteparrets største Sorg, at de ingen Børn fik. I 1802 fik de ganske vist en Dreng i Huset, det var Johan Ludvig Heiberg; men han stak jo af en Januardag i 1804. Der er ingen Grund til at tro, at Rahbeks ikke var gode ved ham. Derom taler da ogsaa et lille Brev fra Drengen til Faderen 1803. Han har uden Tvivl været i et af Datidens ■mange Menagerier, der i Sommertiden slog sig ned paa Frederiksberg; Brevet lyder: »Kjære Fader! Jeg skrev dig sidst til, at jeg havde seet en Krokodil og to Leoparder; jeg har. ogsaa seet en Komedie samme Sted siden efter. Først saae jeg en Fisk, som løb efter fem smaae