591170171

58 paa Gulvet og traadte paa Skallerne af det Fugle­ frø, der var hans Livret. Det maa have været en dyb og alvorlig Kærlig­ hed, der har baaret over dette og meget andet; det ser man ogsaa deri, at der var intet, der kunde bringe den ellers fredsommelige Kamma i Harnisk som, at man angreb hendes Mand. Da Baggesen har vovet at kalde ham »alle måadelige Digt’res Ven«, da han frabeder sig enhver Ros fra hans Side, da kender hun ikke Grænser for sin Vrede; han bliver baade til »Bakkelsebestet«, »Bens Jag- gesen« og »Jaskesen« i hendes ejendommelige Sprog, og hun skriver helt til Paris til P. A. Heiberg for at beklage sig. Og da Striden mellem Oehlenschlågcr og Rahbek bryder ud i Anledning af »Frejas Alter«s Forka­ stelse, finder hun sig i en Tid i at maatte savne Omgangen med sin Søster og i, at hendes kæreste Broder, Carl Heger, der allerede fra 1799 var fast Pensionær paa Bakkehuset, efter 10 Aars Ophold der og endda siden næsten daglig Omgang trækker sig tilbage. Hun staar trofast paa sin Mands Side, og der er ikke saa lidt af samme Tilbedelse i hen­ des Forhold til Rahbek som i Christianes overfor Oehlenschlåger, der bl. a. gav sig Udslag i den karakteristiske harmfulde Replik, da hun hørte, at J. L. Heiberg agtede at skrive en Fortsættelse af St. Hans Aftenspil: »Han dyer sig, Pinedød, nok.« Det var endvidere ikke let for en saa sociabel Natur som "Kamma at finde sig i den megen En­ somhed, hendes Mands Forretninger i Byen hen­ viste hende til. Hun greb da til en Begyndelse til Læsning af dansk Litteratur — med Bogen paa Skødet strikkede hun Strømper til Manden den lange Formiddag —, naar Mørket nærmede sig, skulde hun tænke paa Aftensmaden, der var Hu­ sets egentlige Middagsmaaltid; der skulde altid en