591170171

54 fædrene Arne om Sommeren for sammen med Pram at fæste sit Bo paa Bakkehuset, var helt til­ fældigt. Han var træt af sin Faders idelige Be­ brejdelser, fordi han ikke »blev til noget«, han for­ stod ikke helt den gamles Ængstelse overfor alt det nye, at man virkelig kunde leve af Litteratur og Æstetik, en solid Embedsstilling vilde være det bedste. Faderen havde med Ængstelse set, hvor­ ledes alle de mange Venner befolkede Sønnens Væ­ relse ikke blot om Dagen, men ogsaa om Natten; naar Rahbek kom hjem om Aftenen med Kamme­ raterne, og der hørtes Bægerklang, sagde Gen­ boerne: »Saa, nu kom den unge Rahbek hjem«; det hørte ikke helt hjemme i Embedsmandens Hus i Toldbodgade, og vilde Faderen en Morgen vække sin Søn og fandt baade Baggesen og to, tre andre i »Enspændersengen«, saa »slugte han vel Ka­ melen«; men at han har været glad ved det, eller Sønnen har følt sig fri under saadanne Forhold, er meget lidt sandsynligt. Saa siger da ogsaa Rahbek i sine fortræffelige Erindringer, hvis tunge Sprog kun hindrer dem i at blive virkelig Folkelæsning, at en vigtig og varig Forandring i hans Levemaade skete ved, at han atter i 1786 »lejede sig ind paa sit Bakkehus, dog ikke uden for Sommeren«, saa at det først er fra 1787, han fæstede sit stadige Bo der, Sommer og Vinter; dog beholdt han endnu i nogle Aar sit Værelse i sin Faders Hus til Afbenyttelse, men han gjorde stadig sjældnere Brug deraf, »alt eftersom tiltagende Forretninger og Fortrædeligheder lærte ham mere og mere at drage sig ind i sig selv«. Med dette Udtryk turde den gode Rahbek dog gøre sig skyldig i en Overdrivelse; en Mand, der saa flittigt tog Del i og skrev om det offentlige Liv og dets Interesser, kunde ikke drage sig ind i sig selv. Uretfærdigt vilde det ogsaa være at skildre