591170171

53 sidste Gang, han tog fra vort elskede Kjøbenhavn, som Venskabstegn fik Tilladelse at tage med, giem- mer han troeligen, og da den lille Grækeræske kom ham til Hænde, fik Handsken Plads i den. »Se her,« sagde han, »det er saaledes et dobbelt venligt Minde for mig om hint saare sjeldne Fruentim- mers venskabelige Erindring.« Handsken var en lysegraa Silkehandske, den lille Grækeræske var et af Kammas sædvanlige Kunststykker, prydet med de græske Frihedsem- blerner, som hun havde sendt ham ved Abraham- son. — Ligesom Heiberg med stor Omhu samlede og gémte paa Souvenirs, havde han selv Tilbøje­ lighed til at skænke saadanne bort. Meget beteg­ nende er i saa Henseende en Anekdote i Kriminal­ retsassessor Johan Jacob Buntzcns Barndomserin­ dringer, offentliggjorte i Personalhistorisk Tids­ skrift i 1913, hvori det hedder: »Da Digteren P. A. Heiberg var bleven landsfor­ vist og kom gennem Korsør, blev han modtaget i Bergs * *) Hus med megen Gæstfrihed. For at give ham en Erindring forærede han ham sin Stok med de Ord: »Jeg har givet den Navnet »Trykkefri­ heden«, og naar jeg nu rejser herfra, vil jeg efter­ lade den i Danmark.« Han alluderede til det Slag, som man havde bibragt Trykkefriheden ved Reso­ lutionen af 27. September 1799, for hvilken han selv var det første Offer.« Ved denne Scene kommer vor Tanke uvilkaarligt til at søge den maaske navnkundigste Bolig her i Nærheden, nemlig Bakkehuset, der nævnes allerede 1736 som den eneste Bygning, der paa den Tid fandtes paa Terrænet Syd for Frederiksberg Allé. At Knud Lyne Rahbek i 1785 drog bort fra den

:|:) En af Byens største Købmænd, i Slægt med Bunt-

• zen’erne.