591170171

49 Verden, han nødigere vilde have udsat for aller- ringeste Ubehagelighed end min Kone, og det især, naar det 3 rdermere skeede for hans Skyld. Ved selve Aftenen vil jeg ikke opholde mig, saa levende den endog staar mig i Minde; Alt, Heiberg selv ene undtaget, var forstemt, forknyttet; ingen Samtale vilde tage fat eller holde sig i Gang, da ingen kunde eller vilde tale om det, der var os alle Dagens Anliggende; og erindrer jeg saare tyde­ ligt, at jeg fra en af Heibergs oprigtige Venner og Nærpaarørende fik, ikke aldeles ubeføiet, en al­ vorlig Irettesættelse, fordi jeg, for dog ogsaa en Gang at bryde Tausheden over Bordet, talte til denne om en ubetydelig Gommission, han havde den Godhed at ville besørge for •mig, men som han med Grund erindrede, det ikke nu var Øie- blikket at tænke paa. Kun Heiberg bragte med reen Selvbevidstheds Munterhed og Retsinds Mod Liv i det Hele; og erindrer jeg mig saaledes adskillige Skaaler, han paa en yderst humoristisk Maade, og med høist overraskende Vendinger, udbragte, som for vore fraværende Venner, Christian Klingberg *) — hvem en Upasselighed forbød at være nærværende — Enevold Falsen **) — hvem formodenlig Delica- tesse med Hensyn til hans Embedsstilling havde hindret Heiberg at indbyde — og endelig for Me­ ningsfriheden, samtlig, deres høist piqvante og be- geistrede Foredrag uagtet, saaledes fremsatte, at end ikke Hertugen af Otrantos eller nogen af hans skiændige Eftertræderes bedst afrettede Støvere skulde være istand til at opspore det Ord, den *) Heibergs Defensor, daværende Højesteretsadvokat f. ia / 12 1765, f 9/s 1821. _ **) Digteren Enevold de Falsen, f. 17/io 1755, f lfl/u 1808, var da Assessor i Højesteret. Knud Bokkenheuser: Vesterbro. 4