591170171

48 der fra Frederiksberg Bakke sagde København et — ganske vist ikke den Gang anet sidste Farvel, et Farvel, der, medens selve Afskeden inde i Staden døvede sin Smerte i en demonstrativ Jubel, men som først i den større Ensomhed og højtidelige Tavshed meldte sig i sin fulde Alvor her ude paa Frederiksberg Bakke, det var, da Peler Andreas Heiberg ikke som en landsforvist Forbryder, men som den af Borgerskab og Studenter hyldede Mar­ tyr den 7. Februar 1800 drog i Landflygtighed. Det vil vel falde naturligt her at give selve Knud Lyne Rahbek, der med sin Hustru sagde ham det sidste Farvel paa Frederiksbergs Grund, Ordet: »Sin sidste Aften ønskede Heiberg at tilbringe med dem, det smertede ham meest at skulle for­ lade; mellem disse var min Kone og jeg; da vi imidlertid var ved vor udenbyes Bolig i den Nød­ vendighed at afslaae alle kjøbenhavnske Aftenind­ bydelser, for ikke at have et evindeligt Vrøvl med Hyrekudske, der ved disse Langveistoure altid vil­ de skrive os for, hvad .Tid vi skulde bryde op, at de betimelig kunde komme hiem til deres daglige Kunder, skrev Heiberg mig en Sæddel — som des­ værre saa fuldstændig jeg end har vor øvrige Brev- vexling, er mig forkommen — hvori han lod mig vide, at vi beqvemmelig kunde kiøre ud med ham i den Kareth, der skulde bringe ham til Slotskroen, hvor en Ven, der havde tilbudt sig at følge ham til Beltet, ventede ham med sin Eqvipage, og tog da min Kone og jeg med Tak mod dette Tilbud, for at kunne have ham saa meget længere, saa godt som til Allersidst, og for os selv, og faldt os ikke mindste Betænkelighed ind derved, ligesom ogsaa dette Tilbud fra Heibergs Side er mig det aller- ubedrageligste Vidnesbyrd, at han ikke havde mindste Forestilling om Muligheden af det paa- fulgte Opløb, da der sikkerlig var faa Mennesker i