591170171

47 da ganske Ladninger, forskrevne fra Levante med Caffebønner, ei i Stad og Land forslog til Vaskerkiellinger, for hver sin Dosis tog; da Mødre holdt det for en Skam at være Amme til egne Børn, kort sagt; da Verden var den samme som nu, kun med Forskiel imellem da og nu, man tog en Masqve paa og syndede i Smue. Dog før Smaagaderne forsynet med Salopper paa de contoirske Møer, med taarned Hoved-Topper fandt paa at lave Punsch*), før Gader vrimlede af Lediggiængere og Aften-Betlere; før Assistence-Huus til større Bygning trængte, før man af Spillelyst sig druknede og hængte, før Sølv og gangbar Mynt var bort af Landet ført . . . Ak, ja, hvilket Sodoma maa ikke denne bort­ rejsende have set tilbage paa, da han fra Frede­ riksberg Bakke vendte sig om imod det fordær­ vede København. Heldigvis behøver vi ikke at tage ham altfor alvorligt; thi til daglig var han ikke saa misfornøjet med sin kære By. Den Mand, som i syv lange San^e paa hele 140 Sider saaledes be­ skriver »en Reise, som nogle af Modvind ilde pla­ gede Mennesker gjorde til Fods igiennem Sielland og endeel af Jylland«, kaldte sig ganske vist: for­ dum Skoleholder Fritz Lauridssøn, men var ikke nogen ringere end den tidligere omtalte General­ fiskal Fr. W. Wiwet, som næppe har haft anden Grund til at lamentere end netop den Trang, der i Følge hele Tidens Idé syntes nødvendig, for at selv humoristiske Digte som dette skulde naa deres Berettigelse i den Nytte, deres moraliserende Ten­ dens til enhver Tid maatte lægge for Dagen overfor den folkelige Læsekreds. Langt større Ret til Bitterhed havde en anden. »Smaagaderne« betyder de uanstændige Gaders kvinde­ lige Beboere. I Anne Hattemagers Tid (o: Holbergs Samtid) kaldte man saadanne Huse, hvor Lefle-Handelen dreves. Horehuse, men nu Contoir.