591169041

solution: »Den i Mannheims Skoleorganisation fordrede Adskillelse af Eleverne i godt begavede og daarligt begavede bør forkastes af pæda­ gogiske, etiske og sociale Grunde.« Det er betegnende, at Resultatet bliver et saadant i Berlin. Tyskerne plejer ellers ikke at være saa bange for at rubricere. I Mannheimersystemet, der egentlig kun er en Genganger af det 200 Aar gamle Delingsprojekt »snillevalet«, er det som i alle andre Delings­ systemer Propning, Præstationer og Karakterer, der er det principielle. Fridtjuv Berg har derfor Ret, naar han siger*); »Mannheimersystemet år — som hvar och en vid ringaste eftertanke finner — till sitt våsende ett utpragladt schabloniseringssystem , och dess pretention på att vara motsatsen beror på en afdegråfsta begreppsforblandningar,som i pedagogikenshistoriaforekommit.« Ogsaa her i København har vi Erfaring at vise hen til med Hensyn til Elevers Udskilning fra Normalklassen. Ved Skolereformen 1876 op­ rettedes efter daværende Skoledirektør Holbechs varme Indlæg i Borger­ repræsentationen »Særklasser«. Disse fik en Elevsammensætning af alle Arter, til Trods for alle Forsigtighedsregler. I Begyndelsen var der en eller flere »Særklasser« ved hver Skole; men de viste sig at være saa uheldige Foranstaltninger, at de nu er saa godt som forsvundné. I andre Byer (Aarhus og Svendborg) har man gjort lignende Erfaringer. Man har ogsaa forsøgt en anden Inddeling ved de saakaldte »frie Flyt­ ninger«. Et Princip, der er langt, mere tiltalende, fordi det ikke maaler efter Dygtighedsgrad, men Dygtighedsart, saa at et Barn tilhører en Klasse i Læsning, opflyttes til en anden i Regning, en tredje i Historie. Denne Skoleordning begyndte først i Tyskland, men forsvandt for­ holdsvis hurtigt. Den fandt ogsaa Vej til andre Lande, kom f. Eks. 1 800 til Sverrig. Heller ikke af denne Skoleform er der andet end Projekter, Indlæg og Beretninger tilbage, men de er til Gengæld gode at faa For­ stand af. I Amerika gør Teorien med enkelte Forsøg sin Rundgang for om nogle Aar atter at forsvinde. IV. Skolens Mangler. Paa hvilken Maade har Kommuneskolen Skyld i, at en Tredjedel åf Børnene ikke naar Normalklasserne igennem? Thi at det er lige saa galt i andre Skolegrene er kun en ringe Trøst. Aarsagen maa her som overalt søges i et alt for overvældende Under­ visningsstof, som Børnene end ikke kan modtage, langt mindre fordøje. For Kommuneskolens Vedkommende kommer hertil, navnlig for de første Skoleaars Vedkommende, en Undervisningsplan, der er saa grundigt i Uoverensstemmelse med Barnets Natur som vel tænkeligt. '*) Fridtjuv Berg: Individualitet eller schablon? Pag. 254. j - 14 -