591169041

I er rene Begavelser, der kan præstere det. Mon Overflyttelsen til B-Klassen skulde have en saa undergørende Virkning paa et tarveligt begavet Barn? Nej, de der kommer i B-KIassen, vil blive her paa rene Undtagelser nær. Det er en ren Degradation, der gælder Resten af Skoletiden. Alle de, der ser paa Kommuneskolen oppe fra nedad, og alle de, der sætter deres egne Børn i Privatskolen, tager sig muligvis denne Sag let. Men alle vi, der sætter vore Børn i Kommuneskolen, faar nok Betænkeligheder ved et saadant System. Jeg for min Del tør ikke vove Faren. Jeg vilde i Stedet for tage mine Børn ud og sætte dem i Privatskole. Den jævne Arbejder har ikke Raad til den Manøvre. Hvor let en Lærer tager fejl, har vi et talende Vidnesbyrd for i den verdensberømte svenske Naturforsker Linnés Levnetsbeskrivelse: »Da hans Fader 1726 kom til Wexid Gymnasium for at høre til sin kære Søn, var alle Lærerne paa en nær enige om, at de ikke med god Sam- ' vittighed turde raade Faderen til at holde sin Søn ved Bogen. Med En­ stemmighed styrkede de ham i den Opfattelse, at det retteste var at sætte ham til et Haandværk (Snedker eller Skrædder), eftersom de var over­ tydede om, at han med Bogen intet kunde udrette.« Det blev en eneste Lærers (Lektor Rothmans) Vidnesbyrd, der hos den bedrøvede Fader op­ vejede alle de øvrige og foraarsagede, at Linné blev frelst for Videnskaben. Ogsaa mange andre af Menneskehedens store Aander har i Begyndel­ sen af deres Skoletid, undertiden i den hele, hørt til Undermaalerne. Hvis der havde været Tale om Kvalitetsvalg, var de havnede i B- eller C-Klassen. Ved Delingen i A- og B-Klasser brydes Klasselærersystemet, efter hvilket en Lærer kan følge sin samlede Klasse fra Skolebegyndelsen til Udgangen. Han lærer efterhaanden hver enkelt Barns Karakter og Evner at kende og ved Besked om dets hjemlige Forhold. Naar det ny Skoleaar kommer, ved han paa ethvert Punkt, hvad der er lært i det gamle, c% hvad hver kan deraf. Han kan med fast Plan og Sikkerhed bygge videre derpaa. Anderledes ved Sondring i Kvalitetsklasser. Skilles, som foreslaaet, den nederste Tredjedel ud, afbrydes det gennem Aar erhvervede gensidige fortrolige Forhold brat og unaturlig. Han faar andre i Stedet, han ikke kender. Den Lærer, der skal have de'nederste Tredjedele samlede til B-Klasser, faar paa een Gang 20— 24 fremmede Børn. Megen Tid gaar tabt, thi han skal have et ret indgaaende Kendskab til hver enkelt, før en frugt­ bringende Undervisning kan finde Sted. Det kræver Tid, navnlig hvis Udskillelsen sker paa et senere Tidspunkt. Den Tid, der maa anvendes til at samarbejde disse forskelligartede Elementer til en Helhed, havde bragt den oprindelige samlede Klasse langt. Det er gennem Klasselærersystemet, at Københavns Skolevæsen er naaet saa langt i Forhold til andre Skoler. Det gaar ikke an at optaarne nye Hindringer for dets Gennemførelse.

- 10 -

1

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker