591169041

Delingsvennerne mener, at de svagt begavede vil føle sig vel i B-Ræk- ken, og at deres Selvtillid vil vokse. Kun faa kan være de øverste r en , Klasse. Det er næppe mere opmuntrende at være langt nede i en Klasse af Undermaalere fremfor at være det i eri normal Klasse. 1 Normalklassen har man en anderledes ensartet Elevsammensætning, nemlig den overvejende store Del af gode almindeligt begavede Børn fra jævnt gunstige Hjem. 1 Sammenligning med denne Stamme er de uheldige Elementer en ringe Part. De flinke kan af og til arbejde noget paa egen Haand. Der kan blive mere Tid til de dumme. Den dovne med det sejge flegmatiske Temperament fordrer stor Standhaftighed hos Læreren, hvis det skal overvindes til Fordel for Lyst, Vilje og Handlekraft. Det er dog indlysende, at Betingelserne herfor er, anderledes gunstige i en Normal­ klasse end i den lavt stemte B-Klasse. I Normalklassen vil de forsømte og vanrøgtede Børn, der af og til kommer fra Hjem, hvor Ligegyldigheden og Ligegladheden dominerer Livsanskuelse og Livsførelse, være forholdsvis faa, Læreren kan lettere tage sig af dem, søge Forbindelse med Hjemmet og holde skarpt Øje med deres Færd. Deres daarlige Egenskaber holdes anderledes nede ved den øvrige Klasses gode Eksempel. Her finder han ikke let Aandsfrænder. En Sondring efter Evner i A- og B-K!asser vil dernæst medføre Uret­ færdigheder. Fejltagelser er nemlig uundgaaelige. Skoler med Optagelses­ prøver viser bedst, hvor let man tager fejl til Trods for megen anvendt Omhu. Nogle synker til Bunds i Klassen og bliver Oversiddere Gang paa Gang. Man maa for at adskille en Gang for alle efter Evner forudsætte, at alle Børns Udvikling foregaar efter forudkendte, ensartede konstante Regler. Men dette er som bekendt langt fra Tilfældet. Tværtimod. De forskellige Individers aandelige og legemlige Vækst foregaar snart i hur­ tigere og sifert i langsommere^,Bevægelser, foranlediget ved indre og ydre Omstændigheder. De enkelte Børns Evner kan stagnere og tage Fart, Lyst og Ulyst kan skifte, og hjemlige Forhold kan bedres og forværres. Adskillige vil uundgaaelig komme i B-Rækken, som burde været i A-Ræk- ken og omvendt. Dette er Uretfærdigheder, der kan faa Indflydelse paa Barnets hele Liv. Der findes ikke en Lærer, der med Sikkerhed kan foretage en tilforladelig retfærdig Sondring, med mindre han besidder en profetisk Forudseenhed. Mon mange har en saadan? Det hele vil bero paa Skøn og Formodning. Enhver Omflytning fra Klasse til Klasse beror ogsaa paa et Skøn, siger man som Bevis for Sondringens Tilladelighed. Ja vel! Men her gælder en eventuel Fejltagelse blot et Aar, ved Liniedelingen derimod hele Skole­ tiden. Man vil ved at danne Broer fra B- til A-Linien gøre det muligt at komme tilbage til A-Klasserne. Mon nogen tror paa en saadan Mulig- , hed ? Det ef klart, at dette Spring op ad Bakke er langt vanskeligere end det Skridt, der fører fra Klasse til Klasse, ja saa vanskeligt, at det kun 0 — 9