591167820

muligt, at komme disse til Hjælp baade i aandelig og legemlig Henseende«, og nedenfor i § 3: »Hjælpen skal fortrinlig være rettet paa de syge«. Her have vi da, hvad der ved Foreningens Stiftelse stod de Kvinder for Øje, som først toge Gerningen op; hvorledes denne Grundtanke kom til at udvikle sig i Tiden, vil Foreningens Historie vise os. I alt hvad der har udfoldet et sundt og kraftigt Liv her i Verden, har man altid fra først af stillet sig et Maal for Øje, der var istand til at heaande Sjælen og rive den med sig; men saa har man dernæst prøvet sig frem, Erfaringen har for det uhildede Blik staaet som den paalideligste Vejleder, og idet man har fulgt den uden dog nogensinde at tahe sit oprindelige Maal afsigte, har der udviklet sig noget virkeligt skønt og godt, der har haaret velsignede Frugter for Fremtiden. Som det er almindelig bekendt, er vor Hovedstad alt fra gammel Tid rig paa Stiftelser i velgørende Øjemed, ved hvilke man er kommet de gamle, de syge, de fattige, Smaabørnene, til Hjælp. Og som nu i en senere Tid Foreningsaanden altmere begyndte at røre sig, dannede der sig Selskaber med velgørende Øjemed i forskellige Retninger, som det forenede Understøttelses­ selskab, 1788, det søsterlige Velgørenhedsselskab, 1790, det kvindelige Velgørenhedsselskab, 1815, Asylselskabet, 1835, og mangfoldige andre, fra hvilke der er udstrømmet en rig Vel­ signelse, der ikke noksom kan paaskønnes. Men hvad der er det særegne for den kvindelige Plejeforening, hvorved den har brudt en ny Bane, er dette, at den forpligter sine virkende Medlemmer til at træde i et personligt Forhold til de ringere stillede i Samfundet. Naturligvis vilde Oprettelsen af et saa- dant Selskab have været en dødfødt Tanke, naar den ikke havde kunnet støtte sig til den levende Trang i Menigheden til personlig at træde dem nær, der trængte til, at man kom