545388871

Set. Andreas

Mag. 09.2767 København Sc

RHB

Set. Andreas kirke 1901 -2001

Udgivet i anledning afSct. Andreas Kirkes 100-års jubilæum den 3. marts 2001.

Skriftet er udgivet af Set. Andreas Kirkes menighedsråd med støtte af Rudolf Verner Nielsens Fond.

1901 -2001 Mads-Bjørn Jørgensen ........................................................................3 Der var engang Mads-Bjørn Jørgensen ................................................................4 Kirker kommer ikke af sig selv Mads-Bjørn Jørgensen ..................................... 9 Set. Andreas Kirkes Orgel Hans Thomas Eriksen ............................................ 17 Kirken under besættelsen Mads-Bjørn Jørgensen .............................................. 19 Studentermenigheden Nicolai Halvorsen ............................................................ 22

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

f

ojyJYl

7 rJjtjJnfiOi&yv

jC r Sats og Tryk: Kvik Tryk, Næstved

1901-2001

mente var et af de fornemste eksem­ pler på nyromansk arkitektur i Dan­ mark, men Set. Andreas Kirke er også en kirke i byen, hvor forkyndelsen kan høres og lovsangen lyder - i dag som den har gjort igennem de sidste hun­ drede år. Hvad fremtiden vil bringe, kan ingen vide, men hvordan det kirkelige liv i København så end vil forme sig i det nye århundrede, er der grund til på denne hundredårsdag at ønske Guds velsignelse over Set. Andreas Kirke og Sogn.

I anledning af Set. Andreas Kirkes 100 - års jubilæum har vi samlet nogle ind­ tryk fra de forgangne 100 år og skre­ vet lidt om kirken og dens arbejde i dag. En del af det, der kan læses på de føl­ gende sider, er allerede meddelt i de skrifter der udkom i anledning af kir­ kens 25 - års jubilæum i 1926 og 75 - års jubilæum i 1976. Vil man derudover læse om kirken, kan det ske i Ebbe Kløvedal Reichs bog: Drag ind ad disse porte, der yderligere fortæller om an­ dre af byens kirker. Set. Andreas Kirke er den kirkebyg­ ning, som Steen Eiler Rasmussen for mange år siden rosende omtalte som ”Klumpen i Gothersgade”, og som han

Mads-Bjørn Jørgensen Sognepræst

(

\

3

A f Set. Andreas Kirkes historie

Der var engang

I 1556 henlå kirkegården uden for Nørreport i en forfærdelig forfatning. Den var anlagt i peståret 1546 som en assistenskirkegård for byens tre sogne­ kirker Vor Frue, Helligånd og S. Niko­ laj, der i fællesskab havde bekostet at få den anlagt og som også delte udgif­ terne til dens vedligeholdelse. Det var nu så som så med vedlige­ holdelsen, for hen ved ti år senere var den ”ødde och wordineridtt”*, som Mester Lavrits Madsen Bøssestøber skriver i sin indberetning, og det skal nok være rigtigt, for kirkegårdens vedli­ geholdelse sorterede under ham. Som en af Københavns hæderligste og mest ansete borgere var han rådmand i byen og tillige kirkeværge for Vor Frue Kirke, som dengang hørte under Københavns Universitet, og som sammen med S. Ni­ kolaj Kirke, Helligåndskirken og Trini- tatiskirke (Helligtrefoldighedskirke) ud­ gjorde byens hovedkirker. Mester Lavrits Madsen Bøssestøber, der døde i 1570, var altså en betydnings­ fuld mand, som på et tidspunkt efter 1559** greb gåsefjeren og skrev en kort beretning om kirkegården og kapellet uden for Nørreport. Skriftet må nok forstås som et forsvar over for de an­ greb, han blev udsat for, og som dre­ jede sig om, at han som kirkeværge ikke havde passet kirkegården ordentligt. Han fortæller selv på sit jævne og li­ gefremme dansk, at Kong Christian den

3. ofte forlod byen ad Nørreport, når han skulle til Esrom og Helsingør eller når han skulle andre steder hen***, og at han med stor utilfredshed havde set, at der gik får og køer på kirkegården uden for Nørreport. Kongen kaldte der­ for kirkeværgerne fra Vor Frue Kirke op på slottet og pålagde dem, og det vil frem for alt sige Lavrits Bøssestøber, at sætte et plankeværk op omkring kirke­ gården, så den kunne være en værdig plads til kristne menneskers begravelse. Plankeværket kom op, men kirkegår­ den og dermed plankeværket måtte ud­ vides da en ny pestepidemi i 1564 gik over byen, og der blev mangel på be­ gravelsesplads. Graverne fra byens kirker måtte selv sørge for, at de døde kom i jorden på den nye kirke uden for Nørre Port, hvor arbejdet i et pestår langt oversteg, hvad den faste graver, der var blevet ansat i 1562, kunne klare. Situationen gav an­ ledning til mange klager som Lavrits Bøssestøber måtte tage sig af, og som blandt andet førte til, at han Fik kongen til at bestemme, hvor dybt ligene skulle i jorden. En gruppe Dannekvinder henvendte sig til Lavrits og bad om, at der måtte blive rejst et kapel på kirkegården, så * Øde og uordineret (Uordentlig). ** Skriftet må være udfærdiget efter Chr.3’s død 1559 (kongen omtales som salig) og inden MLMB’s død 1570. *** Ehuortt hans Nåde haffde Løst att dragge (hvor han nåde havde lyst at drage).

4

Resen’s Allas, København ca. 1930. Kirken udenfor Nørreport ligger øverst i billedet mellem nr. 17 og 18.

kongen at skrive endnu et brev om sa­ gen to år efter det første brev kommer af, at det kneb med at få kirkebyggeriet i gang eller rettere at finde ud af, hvor­ dan man skulle få det finansieret. Kirken skulle være at betragte som en filialkirke af Vor Frue Kirke og der­ for bekostes af Vor frue kirkes midler. Men professorerne ved Universitetet, der ejede Vor Frue Kirke, mente, at det var rimeligt, at byen deltog i bekostnin­ gen, hvad byens vise fædre sagde nej til under henvisning til, at de ikke var nævnt i kongens brev om kirkebygge­ riet. Så fandt professorerne på, at man kunne bruge den gamle "kirkebygning”, der var et solidt bindingsværkhus, ved at skalmure den og eventuelt bygge et kapel til, så meget desto mere som der allerede fandtes både stole og altertavle i den gode bygning, som det under alle omstændigheder ville være synd at rive ned. Men murermesteren sagde nej. Hvis kongen havde beordret, og Universite­ tet havde bestilt en "evigvarende Byg­ ning”, så kunne han ikke løse opgaven, medmindre det blev en helt ny grund­ muret bygning, og sådan blev det med tårn og det hele. I december 1624 gav Christian 4 et hus, der lå lige ved kirkegården, til em­ bedsbolig for præsten. Ejeren Peder Iversen var død uden at efterlade sig arvinger, og ejendommen var derfor til­ faldet kongen. Få dage før kongen i 1625 drog af sted med hæren på det ulyksalige krigstogt i Tyskland, nåede han at udfærdige tre breve om den nye

man kunne komme indendørs, når man ved begravelserne skulle høre de ofte lange ligprædikener, som dengang var skik og brug. Lavrits Bøssestøber gik fra byens råd til kongens råd med sit andragende og fik til sidst udvirket, at der med støtte fra byens kirker blev bygget et kapel, som efterhånden overgik til at være sog­ nekirke for den nye bebyggelse, der skød op omkring kirkegården. På et kort over København fra 1815, som nok er det ældst kendte kort over byen, kan man se kirkegården og ka­ pellet omgivet af plankeværk og træer. Fra omkring 1600 voksede en egent­ lig forstadsbebyggelse frem, og nogle større institutioner flyttede fra byen her ud, og da kongen, Christian 4, under Kalmarkrigen den 24. april 1612 befa­ lede magistraten at indrette et hospital til de sårede soldater, købte man et hus ved siden af den nye kirke uden for Nørreport. Efterhånden var der bosat så mange mennesker i forstæderne Vesterbro og Nørrebro umiddelbart uden for byens volde, at kongen i et brev skrevet på Kronborg 1623 beor­ drer, at der skal bygges en kirke på kir­ kegården uden for Nørre Port. Den skal være sognekirke for de folk, som bor i forstæderne, så det ikke er nødvendigt for dem at søge ind til Vor Frue Kirke i selve byen, hvor der ikke er stolestader nok, og hvor de derfor forsømmer prædiken ”naar de kommer udi Byen, og saare slaar sig til Drik og Sværm”, som der står i et andet brev fra kongen fra 1625. At det var nødvendigt for

6

træffes ”per sortes”, det vil sige ved lodkastning. Man havde i forvejen sikret sig, at alle kandidater var indforstået med i gi­ vet tilfælde også at overtage enken, der heldigvis var ”integerrimæ famæ mulier” - en kvinde med et uspoleret rygte. Ef­ ter en bøn i kirken, hvor lodkastningen blev lagt i Herrens hånd, stillede man op og kastede lodderne, og Peder Iver­ sen Munk vandt. Han blev herefter sognepræst for Hvidovre (Ovre), tredie kapellan ved Vor Frue Kirke og sognepræst ved den Nye Kirke uden for Nørreport. I hans em­ bedstid fik man ansat en organist ved kirken, som i 1644 var blevet forsynet med et orgel. Herudover fandtes der i kirken en altertavle, som var Vor Frues højaltertavle fra 1569, altersølv, der se­ nere kom til Trinitatis Kirke, en penge­ blok, en lysekrone, som senere kom til Vor Frue Kirke, et tårnur og flere klok­ ker. I august 1654 døde Peder Iversen Munk og blev uden vederlag nedsat i faderens, borgmester Iver Povelsens grav i Vor Frue Kirke. Hans efterfølger, Bent Olufsen, slap for at overtage sin formands enke, men måtte betale hende det sædvanlige ”Nådesår”, hvortil hun af den Ny Kirkes indkomst fik 12 slette- daler om året til husleje. Fire år efter Bent Olufsens tiltræden fik general Hans Schack den 9. august 1568 ordre til at nedrive og afbrænde forstæderne og deres Nye Kirke, for at de svenske tropper ikke skulle søge til­ flugt der, hvis det skulle komme dertil,

kirke uden for Nørreport. I det ene befalede han, at der på kir­ ken skulle sættes et tårn, dækket med spån, i det andet brev kaldte han Thor Rasmussen til at være præst ved kirken og i det tredie bestemte han, at Univer­ sitetet sammen med den kongelige lens­ mand og fire af sognets bedste borgere skulle have kaldsretten til embedet, hvil­ ket ville sige, at de tre parter i fælles­ skab bestemte, hvem der fremover skul- være præst ved kirken. Selv om der med Thor Rasmussens ansættelse var kommet præst ved den nye kirke, stod den ikke færdig før i april 1628, hvor den blev indviet den 16. juni af biskop H. P. Resen. Men da havde pastor Ras­ mussen for længst forladt kirken uden for Nørreport til fordel for et embede som general-provst på Gulland og sog­ nepræst i Visby på Gotland. Embedet, der var sammenlagt med embedet i Hviovre, stod ledigt i længere tid og blev først besat i 1628, da Peder Nielsen Sæby fik kaldsbrev som sog­ nepræst ved Den Nye Kirke og samti­ dig blev tredie kapellan ved Vor Frue Kirke inden for voldene. Han holdt ikke længe, men døde ijuli måned 1629 hvor­ efter hans efterfølger Peder Nielsen Sla­ gelse - ikke på grund af navnefælles­ skabet, men fordi det dengang var sæd­ vane - overtog embedet med samt en­ ken. Efter Peder Nielsen Slagelses død i 1644 kom man på grund af forskellige interesser ved hoffet og blandt profes­ sorerne i den situation, at afgørelsen om hvem, der skulle have embedet, måtte

7

altid manglede sten. De sidder og lig­ ger der sikkert stadig rundt omkring i byen. Stenene ffa byens Nye Kirke uden for Nørreport. Spørgsmålet om, hvor kirkegården og dermed kirken lå, har aldrig været undersøgt af museumsfolk eller andre, der kunne have interesse i at fa den pla­ ceret. Vi har derfor ikke nogen sikker viden om, hvor den var at finde. Det eneste vi ved er, at den lå øst for vejen, der fra Nørreport førte over dæmnin­ gen mellem Sortedamssøen og Peblinge­ søen. På et kort i Frederik 5’s atlas fra 1741 -43 ser man en kirkegård afbildet, der ligger øst for hovedvejen - Frederiks- borggade - og nord for Farimagsgade. Denne kirkegård, der efter al sand­ synlighed er den gamle kirkegård fra 1546, blev senere overført til Alminde­ lig Hospital, der lå inden for voldene, og som brugte kirkegården uden for voldene helt frem til 1842.

Kirkegård med kapel uden for Nørreport. Kort over København fra ca 1585. (Udsnit).

at alle fredsforhandlinger mislykkedes, og Karl Gustav skulle finde på at an­ gribe København, som man var fast besluttet på at forsvare til det sidste. Man håbede på fred, og trak nedriv­ ningen i langdrag. Først da det stod helt klart, at nu kom svensken, sprængte man i al hast kirken i luften efter at have fjernet inventaret. Klokkerne måtte man dog lade hænge, dem var der ikke tid til at tage ned. I 1660 søgte man at finde resterne i ruinerne fra tår­ net, uden at vi kan afgøre, om det lyk­ kedes. Senere blev resterne af kirken brugt som stenbrud, hvor folk og soldater hentede sten, som kunne sælges og genanvendes til husbyggeri i byen, der

8

K irker kommer ikke a f sig selv V Op gennem sidste halvdel af 1800-tal- let voksede Københavns befolkning i forbindelse med den stigende industria­ lisering og den dermed stigende indvan­ dring fra land til by. Voldene omkring byen var faldet og etagebyggeriet på broerne tog fart, ofte som spekulations­ byggeri af ringe kvalitet.

form af bunkebryllupper, hvor syv unge par blev viet ad gangen, hold efter hold lørdagen igennem, kun afløst af masse­ dåb og begravelser. Selv om den politiske agitation var hidsig ude på venstrefløjen, var det den­ gang utænkeligt, at man ikke var døbt endsige konfirmeret og det var en skænd­ sel at komme i jorden uden gejstelig medvirken. I kampen for at fa rejst nogle flere kirker i København var der præster, der påpegede det uanstændige i de vilkår, der herskede i de nye sogne. Man fandt det forargeligt, og i Set. Johannes sogn tog præsterne Steen og Rindom fat på arbejdet med for det første at fa skilt den sydlige del af sognet fra og for det andet at fa rejst en kirke i sognet, der ville omfatte de cirka tyve tusinde men­ nesker, der boede mellem Gyldenløves­ gade og Sølvgade på den ene led og Farinmagsgade og søerne på den anden led. I 1895 fandt Kirke- og kultusmini­ steriet, at tiden var inde til at udskille det nye sogn, og den 25. november blev det meddelt, at man kunne dele Skt. Jo­ hannes sogn efter de foreslåede ret­ ningslinier og under navnet Skt. Johan­ nes søndre sogn oprette et nyt sogn med ca. 25.000 indbyggere, 2 præster, men uden at have nogen kirke. Højmessen om søndagen skulle finde sted i Bethesda på Grønttorvet, og de

Man kan fa et begreb om, hvad der skete i de sidste årtier af 1800-tallet ved at iagttage årstalsangivelseme på ejen­ dommene i Nansensgade og tilstødende gader. Det var håndværkssvende og ufaglærte, kuske og tjenestepiger, koks- opbærere og skraldemænd, der bosatte sig i de nyopførte ejendomme og befol­ kede de hurtigt voksende kvarterer. Den befolkning, der indvandrede til byen kom fra landet, hvor de havde været omfattet af den sognedeling, som havde dækket landet i mange år - ingen ved vel rigtigt hvor mange. Nu voksede der ny brokvarterer op, hvor der i for­ huset og i de fem baghuse kunne bo tæt ved tusind mennesker, som til ek­ sempel i Set. Johannes sogn skulle dele sognekirken med halvfjerds tusinde an­ dre indflyttere. De sociale forhold var beskedne - meget ofte usle med fattigdom, arbejds­ løshed og sygdom - mens de kirkelige forhold var præget af for store sogne. På frund af de fa kirker og præster til den meget store befolkning blev de kir­ kelige handlinger masseprodukter i

9

været praksis helt tilbage til 1870, at kommunen på denne måde hjalp kirke­ byggerier igang, men i tilfældet den nye kirke i Nørrevoldkvarteret skulle lignin­ gen gælde hele kommunen. Sagen vakte en ikke ubetydelig op­ sigt, og pressen tog ivrig del i diskus­ sionen, og det gjorde ikke interessen mindre og argumenterne svagere, at der fra tid til anden var kommunevalg, og at byen var en slagmark for de politi­ ske partier. Man diskuterede principper, og man diskuterede beløbenes størrelser. Stærke kræfter søgte at holde om end ikke kirken ude af byen så dog holde den nede. Man ønskede ikke, at Indre Mission, som havde faet øje på Køben­ havn og de forhold den hurtigt vok­ sende befolkning levede under, skulle fa fodfæste i byen. Men de indremis­ sionske præster i byen havde i 1866 ef­ ter et stort møde i Bethesda på Grønt­ torvet startet et "Arbejde for de vantro masser i hovedstaden"; et arbejde som dels skulle gøre noget ved den vok­ sende vantro i befolkningen dels skulle lindre den sociale nød, uden at man havde gjort sig klart, hvordan det sid­ ste mål skulle nås. Fra den spirende arbejderbevægelse og ikke mindst fra kulturradikale kredse med dagbladet Politiken som talerør lød der mange stærke ord, og spørgsmålet blev formuleret, om det var præsterne, der skulle regere byen, eller det var bor­ gerne, der skulle være herre i deres eget hus. Det principielle forhold mellem kom­

kirkelige handlinger skulle foregå i de forskellige kirker i det indre København og i Skt. Johannes Kirke. Nu manglede man at fa bygget en kirke. Men der var delte meninger om kir­ kebyggeriet i København, for hvem skulle bygge og for hvilke midler? 1 1888 havde man på Christiansborg vedtaget en lov, der skulle gælde fem år, og som gjorde, at man over den kom­ munale ligning kunne opkræve en kir­ keskat til at vedligeholde eksisterende kirker eller til at opføre nye for. Selv om loven sådan set var udløbet i 1893 blev den ikke desto mindre det store diskussionsemne, da borgmester N. H. Hansen i borgerrepræsentationen fremlagde et forslag om at yde 120.000 kr. til den ny kirke. Uenigheden var stor, og der var en ikke ubetydelig modstand mod at yde så stort et beløb til en ny kirke. Man frygtede det kunne blive begyndelse til et mere omfattende kirkebyggeri i Kø­ benhavn, som man mente måtte være Københavns kommune principielt uved­ kommende. Kommunen skulle ikke blande sig i Folkekirkens sager - kirke­ byggeri måtte være et anliggende for staten. Der var delte meninger om sagen i borgerrepræsentationen, og det blev besluttet at sende sagen i udvalg. I andre tilfælde hvor ligningen havde været med til at Finansiere kirkebyggeri, havde det været sognet selv, der var blevet pålignet en kirkeskat. Det havde

10

Hvor stærkt dette overopsyn kom til at virke ved Set.Andreas Kirke er van­ skeligt at sige, men kirken havde i mange år ud over et menighedsråd Kø­ benhavns Magistrat som et overtilsyn og dertil en bestyrelse som et resultat af at kirke delvist var et kommunalt pro­ jekt. Samtidig med de principielle overve­ jelser diskuterede man hvor stort et bi­ drag, de enkelte parter skulle yde. I borgerrepræsentationen var der som sagt stillet det forslag, at kommunen ydede 120 000 kr. ligningsmidler til byg­ geriet, men heroverfor blev det hævdet, at det ikke kunne være rimeligt, at kom­ munen skulle yde mere end 50.000 kr., det samme beløb, som staten var villig til at støtte projektet med. Dels var 120.000 kr. mange penge, dels forekom det at være alt for dyrt et projekt at ville bygge en kirke til over 300.000 kr., hvilket var en hel del mere, end det havde kostet at bygge Matthæus- kirken på Vesterbro, Hellig Kors Kirke på Nørrebro og Skt. Jacobs Kirke på Østerbro. De havde hver havde haft en byggepris på mellem 250.000 og 275.000 kr.. Spørgsmålet, om hvorvidt det var en stor eller lille kirke, man burde bygge, delte Indre Mission op i Københavns Indre Mission og Indre Mission i resten af landet. For Københavns Indre Mission at se var det store, monumentale kirker, der var brug for. Steder hvor folket kunne samles, og som kunne være udgangs­ punkt for det kirkepolitiske og sociale

munen og folkekirken blev drøftet, og mange fandt, at man skulle holde dem adskilt. Folkekirken modtog økonomisk støtte fra staten, og præsterne modtog betaling for de kirkelige handlinger, men nogen egentlig kirkeskat var der ikke tale om, det gamle tiendesystem fun­ gerede ikke længere, men var kun del­ vist blevet afløst af noget nyt. Staten havde i 1893 i forbindelse med finanslovsdebatten tilkendegivet, at man ville deltage i kirkebyggeriet i byen ved at foreslå, at staten over en 10-årig periode ydede 24.000 kr. pr. år til det københavnske kirkebyggeri, mod at Københavns kommune stillede grunde til rådighed, eller - hvis det ikke kunne lade sig gøre - støttede byggeriet øko­ nomisk. Der rejste sig en voldsom debat om kommunernes medfinansiering af kir­ ker, og argumenterne gik på kryds og tværs af kirkelige og politiske tilhørs­ forhold. Således gjorde præsten H. Ussing sig til talsmand for, at kommunen ikke skulle blande sig i kirkebyggerier, det måtte være staten og de frivillige bi­ drag fra borgerne, der skulle være det økonomiske grundlag at rejse kirker på. For modstanderne var det en kær­ kommen udtalelse fra en kirkens mand, selv om den nok fra hans side var ud­ tryk for et ønske om at undgå kom­ munalpolitisk indblanden i de kirkelige forhold. Man ønskede ikke at kirkerne skulle have et kommunalt overopsyn.

Det kom ikke desto mindre.

11

nere mere belejligt tidspunkt. Begge spørgsmål fandt en løsning i borgerrepræsentationen på dets møde i januar 1897. Her henviste man kirke­ byggeriet til kommunens lille grund ved siden af Kommunehospitalet. Området hed i folkemunde „Hullet" og var ikke på nogen måde attraktivt, men borger­ repræsentationen gav en slags løfte om, at hvis man kunne skaffe de fornødne midler til byggeriet på Grønttorvet, og de rette betingelser var tilstede, kunne man fa grunden ved Ørstedsparken. Til byggeriet besluttede man at på­ ligne byens borgere en kirkeskat på 50.000 kr., og dermed mente man sa­ gen afsluttet, men heri tog man fejl. Der rejste sig en debat i byens dag­ blade for og imod en kirkeskat, og i februar måned blev der afholdt et stort møde om sagen i danserestauranten Kæden i Dronningens Tværgade, hvor bølgerne gik højt, efter hvad man kan læse ud af referatet i Politiken. Med det store møde i Kæden syntes sagen at have nået sit højdepunkt, og efterhån­ den som tiden gik faldt sindene til ro. Nu stod der kun tilbage at fa god­ kendt forslaget i Rigsdagen, om at Kø­ benhavns borgerrepræsentation kunne påligne byens borgere en ekstra skat på 50.000 kr. til kirkebyggeriet, sådan som det var blevet vedtaget i borgerrepræ­ sentationen. Nu viste det sig, at der var gået politik i sagen, og at der i Rigsda­ gen var et flertal imod at udskrive skat­ ten. Dermed var sagen afgjort på den måde, at kommunen stillede grunden ved siden af Kommunehospitalet til

arbejde. Indre Mission uden for Køben­ havn fandt, at man skulle bygge mange små kirker, hvorfra man i et tæt me­ nighedsliv kunne nå den enkelte i sog­ net. „Det afgørende i arbejdet for de vantro masser er - at hindre at de ved­ bliver at være masser. Massebegrebet stiller dem uden for kristendommen, der vil frelse den en­ kelte", som en af missionens store ud­ trykte det. Efter at sognet var blevet udskilt fra Skt. Johannes sogn, blev der dannet en komité bestående af 12 indflydelsesrige personer, hvis opgave det var at fa sat gang i et kirkebyggeri. Man fremkom med et andragende, som fik en velvillig behandling i Kirke­ ministeriet og som førte til, at man ved den videre behandling i borgerrepræ­ sentationen under henvisning til den gamle lov fra 1888 anmodede om 120.000 kr. ligningsmidler. Dette beløb skulle sammen med 35.000 kr., som man havde faet i overskud i forbindelse med bygningen af Hellig Kors Kirke og 120.000 kr., som man mente ville komme ind som frivillige bidrag, kunne række til - sammen med de 50.000 kr. man forventede at få fra staten - at bygge en kuppelkirke med ettusinde sid­ depladser og sekshundrede ståpladser på Grønttorvet op mod Ørstedsparken. Borgerrepræsentationen havde be­ svær med at færdigbehandle sagen om den ny kirke i Nørrevold Kvarteret, som nu både handlede om økonomi og om placering, og efter en langvarig debat udskød man sagsbehandlingen til et se -

12

manglede for at kunne fa tilladelse til at sætte byggeriet i gang var 50.000 kro­ ner til erstatning for de 50.000 kr., kommunen ikke havde faet lovhjemmel til at opkræve som skat. Formanden for komiteen pastor Ju­ lius Steen gik til generalkonsul Julius Holmblad og forelagde sagen. Steen havde i en periode været konstitueret i Slotskirken, hvor generalkonsul Holm­ blad havde sin gang som kirkegænger,

rådighed for byggekomiteen, og at man derudover fik de lovede 50.000 kroner fra staten, resten måtte man selv. Hvordan skaffer man 50.000 kr? Det var nu op til komitéen at tilveje­ bringe de nødvendige midler. Man havde 50 000 kr. fra staten samt et ikke ubetydeligt beløb i hundredtusind­ kronersklassen, som var indsamlet ikke mindst blandt sognets beboere, det man

Arkttekt Martin Borch ’s udkast til en kirke i Nørrevold-kvarteret (interiør).

13

men de to mænd havde ikke haft nær­ mere kontakt, før Steen henvendte sig til ham. Efter, hvad Steen kalder, „en læn­ gere alvorlig Samtale“ fik han inden de skiltes et mundtligt tilsagn, om at kirke­ komitéen skulle fa det omtalte beløb, så byggeriet kunne gå igang. Nu syntes vejen banet, for at det ud­ kast til en kirke i Nørrevold Kvarteret, som arkitekt Martin Borch havde ud­ arbejdet, og magistraten og ministeriet havde godkendt, at det kunne blive til

virkelighed. Det havde ikke været no­ gen let sag at fa placeret en kirke med plads til 1.200 mennesker på den lille grund ved Kommunehospitalet, men det var lykkedes for arkitekt Borch ved blandt andet at fa en tilladelse til at an­ bringe kirkens stræbepiller på hospita­ lets grund. Arkitekten var gået i gang med det meget omfattende tegnearbejde, der lå mellem det første forslag og den ende­ lige udformning, da man fik meddelelse om generalkonsul Julius Holmblads død.

Arkitekt Martin Borch ’s udkast til en kirke i Nørrevold-kvarteret.

14

og regnede med at også disse penge ville komme ind. Offerviljen var stor blandt de hånd­ værksmestre, der arbejdede på kirken, så selv om de munkesten, der skulle bruges, kostede 10.000 kroner mere end almindelige sten, så fandt man udvej for fordyrelsen, ved at teglværket, der leve­ rede stenene, fakturerede dem, som var det almindelige sten. På grund af at ste­ nene var helt specielle kopier af middel­ alderens teglsten, var der ind imellem leveringsvanskeligheder, som forsinkede byggeriet. Til gengæld blev det så en murfacade, som man skal helt til Ros­ kilde Domkirke for at finde magen til, og da et hold svenske arkitektstuderende med deres lærer stod midt i det halv­ færdige tårn, blev de efter en del dis­ kussion enige om, at det nok var et middelaldertåm, man var ved at forsyne med en ny kirkebygning. 1.februar 1899 gik alt arbejde i stå. Der var erklæret lockout, og det blev til den store lockout, der varede helt frem til september og endte i det berømte Septemberforlig, som fastslog arbejder­ nes ret til at organisere sig og arbejds­ givernes ret til at lede og fordele arbej­ det. Set. Andreas Kirke var fra den aller­ første begyndelse, og til den stod fær­ dig i februar 1901, en del af de kampe, som både politisk og religiøst blev ken­ detegnende for begyndelsen af det sid­ ste århundrede, hvor samfundet endnu engang var lagt i støbeskeen. De sidste midler til færdiggørelsen af kirken blev bragt til veje i form af en

Julius Steen havde ingen papirer end­ sige vidner, der kunne bekræfte, at han havde fået løfte fra generalkonsul Holmblad på de 50.000 kroner til kir­ kens færdiggørelse. Efter nogen tøven forelagde Steen sagen for general­ konsulens enke, som straks meddelte den bekymrede pastor, at hun ville re­ spektere det løfte, hendes afdøde mand havde givet. Ja det blev ikke ved det, for hun vedlagde yderligere 25.000 kro­ ner, så kirken kunne fa sig et orgel, som det sømmer sig for så stor og fin en kirke. Oven i disse store gaver forærede generalkonsulinden kirken et alterbillede, der viser bespisningen af de fire tusinde med syv brød og nogle småfisk. Kunst­ neren Wilhjelm, der har malet billedet, har ladet disciplen Andreas føre en dreng frem til Jesus med brødene og fiskene og således digtet lidt videre på beretningen til ære for Set. Andreas Kirke. Endelig kunne arbejdet gå i gang, og den 4 .oktober 1898 nedlagde man blandt blomster og flag under overvæ­ relse a f stiftsprovst, geheimekonfe- rensråd, borgmestre, politidirektør og indtil flere professorer og præster grund­ stenen til kirken, der nu havde faet nav­ net Set. Andreas Kirke. Julius Steen, der foretog selve grund­ stensnedlæggelsen med skriftrulle og en håndfuld af tidens mønter, afsluttede sin lille tale med at konstatere, at man i komitéen stadig manglede 50.000 kro­ ner for at kunne fuldende byggeriet, men at man da var fortrøstningsfulde

15

Følgende præster har været ansat ved Set. Andreas kirke: Sognepræster J. Steen 1895-1932 A. Alsinger 1932-1941 T. Beyer Christensen 1941-1962 B. Erritzøe 1962-1972 P. Michaelsen 1972-1983 Eva Meile 1983-1992 Mads-Bjørn Jørgensen 1993- Nicolai Halvorsen 2000- Residerende kapellaner T. Høyer 1901-1928 A. Alsinger 1929-1932 T. Beyer Christensen 1932-1941

række foræringer til kirken fra borger­ skab og håndværksmestre, så man ved indvielsen søndag den 3. marts 1901 kunne glæde sig over de smukke lyse­ kroner, prædikestolen, glasmalerieme, kirkeskibet, sølvtøj, messehagel, døbe­ font og meget mere af kirkens udstyr og inventar. Det var sammen med alt malerarbejdet i kirken givet som gaver i ønsket om trods kirkepolitisk strid og partipolitisk kævl at rejse en monumental kirke i København.

B. Erritzøe 1942-1962 Gert Holthor 1963-1969 N .C . Lilleør 1969 Kateketer Jørgen Nielsen 1896-1897 H.Chr. Hansen 1897-1902 L. Jørgensen 1902-1908 J. Pedersen 1908-1913 A. Oksbjerg 1913-1914 Knud Muller 1914-1919 Ejnar Olsen 1920 1922 Kaldskapellan C.E.Dam-Hendriksen 1922 Hjælpepræster Gitte Ravn Iversen Birgitte Bjørn Christensen

16

Set. Andreas Kirkes Orgel V

ere orgelmusik af kirkens tidligere or­ ganist Jørgen Ernst Hansen, ligesom der af professor Leif Thybo i 1956 blev komponeret et værk specielt for Set. Andreas - orglet, Concerto II St. Andrew’s. Dette værk blev i 1971 sam­ men med andre værker af Leif Thybo indspillet på plade netop på Set. Andreas - orglet, hvilket kan tages som et ud­ tryk for komponistens glæde ved spe­ cielt dette orgel. Orglets klangskønhed medfører, at det aldrig er trættende at høre på, og den noget mørke, varme klang er fri for den skrigende karakter, som desværre ikke sjældent findes hos nyere orgler. Selv med fuldt værk, - det vil sige når alle stemmer er i brug samtidigt - er klangen værdig og smuk. Orglet er ganske stort og omfatter 4 værker med i alt 40 stemmer. Hoved­ værket med 11 stemmer er placeret midt i facaden. På hver side er det omgivet af pedaltåmene, i hvilke pedalværkets 11 stemmer har plads, mens overværket med 10 stemmer er placeret øverst i orglet - ovenover hovedværket. Over­ værket var oprindeligt planlagt at skulle have været placeret som et rygpositiv, men dette blev opgivet af arkitektoni­ ske årsager.

I forbindelse med kirkens bygning og færdiggørelse i 1901 blev der i første omgang ikke installeret et orgel. Kirken blev derimod forsynet med et harmo­ nium, som stadig har sin plads på pul­ pituret, selvom det ikke bruges mere. Allerede efter kort tid blev der an­ bragt et orgel over hovedindgangen i skibets østgavl, således som det kan ses på et billede af kirkens indre fra 1901. Orglet blev bygget af orgelbygger Starup og havde 31 stemmer, fordelt på 2 manualer og pedal. Orglet var, hvad der ikke var en selvfølgelighed på den tid, forsynet med elektrisk blæser - og orglet var I øvrigt en gave, doneret til kirken af enkefru Julius Holmblad. Dette orgel stod til 1956, hvor det måtte vige for det nuværende, der blev placeret på samme plads som det op­ rindelige. Visse dele af træværket, her­ under den opgående sol, som danner afslutning på den øverste del af orglet, blev dog genanvendt, da orgelbygger­ firmaet Th. Frobenius & Co. byggede det nye instrument. Orglet anses med rette for at være et af de bedste i København, og orgelbygger­ firmaet har da også i stor udstrækning anvendt det til demonstration for po­ tentielle kunder. Det er ligeledes blevet anvendt til indspilning af adskillige grammofonplader med klassisk og ny­

Under overværket findes brystværket

17

Orglets disposition Fordelingen af stemmerne på de forskel­ lige værker betegnes som orglets dispo­ sition, og denne er som følger: Hovedværk Quintatøn 16 Overværk Gedakt 8

med sine 8 stemmer, og umiddelbart der­ under er spillebordet placeret. Hvert værk spilles fra sit eget klaviatur, hvoraf de 3 spilles med hænderne (manua­ lerne), mens 1spilles med fødderne (pe­ dalet). På spillebordet spilles overværket fra øverste manual, hovedværket fra det midterste manual, mens det nederste manual betjener brystværket. Denne opbygning giver de letteste føringsveje for mekanikken, det vil sige de træk - og trykstænger m. m., som forbinder den enkelte tangent med den tilsvarende luftventil, gennem hvilken luften ledes til piberne. At forbindelsen mellem tangent og ventil er rent mekanisk, er af den stør­ ste betydning for spillet, og der bygges i dag næsten udelukkende orgler med denne såkaldte mekaniske traktur - i modsætning til for 75 - 100 år siden, hvor der til disse forbindelser blev an­ vendt de mere upræcise (men mindre kostbare) pneumatiske eller elektriske trakturer. Orglet rummer visse spillemæssige hjæl­ pemidler. Dels er der mulighed for at koble værkerne sammen - således som det nedenfor fremgår af orglets dispo­ sition - dels er der mulighed for på for­ hånd at vælge i alt 3 forskellige regi­ streringer på hvert værk. Ved aktive­ ring af en pedal kan da skiftes momen­ tant mellem de 3 registreringer, - et hjælpemiddel, der især finder anven­ delse i romantisk og nyere musik.

Quintatøn 8 Salicional 8 Principal 4 Blokfløjte 4 Tværfløjte 2 Quint 1 1/3 Sesquialtera II

Principal 8 Rørfløjte 8 Oktav 4 Nathom 4 Nasat 2 2/3 Oktav 2 Blokfløjte 2 Mixtur IV Cymbel III TrompetS Brvstværk Gedakt 8 Rørfløjte 4 Principal 2 Gedakt 2 Sivfløjte 1 Cymbel II Ranket 16 Krumhom 8 Tremulant

Scharfflll Dulcian 8 Tremulant

Pedal

Principal 16 Subbas 16

Oktav 8 Gedakt 8 Oktav 4

Genishom 4 Nathom 2 Mixtur III Basun 16 Trompet 8 Skalmej 4

Orglet har mekanisk traktur, elektromeka­ nisk registratur med 2 frie kombinationer og generalcrescendo og har følgende kob­ linger OV/HV, BV/HV, HV/PogOV/P. Organister ved Set. Andreas Kirke. Joh.Beck 1901-1933 Lauritz Hansen 1933- 1959 Jørgen Ernst Hansen 1959- 1970 FinnViderø 1971-1976 Hans Thomas Eriksen 1976-

18

Kirken under besættelsen

Ved kirkens indvielse var altertavlen et billede malet af kunstmaler Vilhjelm, som viser "Andreas, der fører den lille dreng med fiskene og brødet til Jesus”. Sådan skriver pastor Julius Steen i den lille bog, der blev udgivet ved kir­ kens 25-års jubilæum. Billedet blev i sin tid skænket af generalkonsulinde Holm­ blad, enken efter Julius Holmblad, der i en for kirkekomitéen vanskelig situation havde skænket penge til kirken og sik­ ret dens færdiggørelse. Om denne altertavle meddeles det i august 1944 i menighedsrådets forhand­ lingsprotokol, at billedet er blevet ned­ taget på grund af, at der er blevet for­ øvet hærværk mod billedet. Der har været "Vandaliserings besøg i Kirken" skrev man, og der er blevet skud mod billedet, som har faet to huller, hvorfor man har taget det ned og erstattet det med et "krucifix”, der hang et andet sted i kirken. "Besøgene i Kirken", som man også kaldte episoden, havde givet anledning til, at man havde taget kontakt til et vagt­ selskab og fået tilbud på vagt i kirken tre gange hver nat formedelst 103 kro­ ner om måneden. Om man har modtaget tilbuddet vi­ des ikke, men begivenheden, der gav to skudhuller i altertavlen, der trods re- pasation stadig kan ses på bagsiden af billedet, vidner om, at også Folkekir­ ken deltog i livet under besættelsen og

delte vilkår med alle andre. Det var nødvendigt i Kirkeministeriet at udsende en række cirkulærer, der af­ spejler den usikkerhed, man nærede med hensyn til ikke hvornår, men hvordan krigen ville ende. "Under Hensyn til, at man i den nuvæ­ rende Situation ikke kan bortse fra den Mulighed, at Krigen i større Omfang, end det hidtil er sket, kan medføre, at der her i Landet sker omfattende Skade paa baa­ de fa st Ejendom og Løsøre og da særlig Brandskade, finder Ministeriet Anledning til at indskærpe, at det under en eventuel Katastrofesituation bør ligge de ansvar­ lige a lvo rlig t pa a Sinde at træ ffe saadanne Foranstaltninger, som efter de paagældendes bedste Skøn under de fo re­ liggende Forhold maa anses fo r mest eg­ nede til at sikre Kirkebøgerne mod Øde­ læggelser. ” Cirkulæret er fra juni 1944 og vidner om den frygt, man nærede, for at lan­ det i krigens sidste udvikling kunne blive krigsskueplads med katastrofale ødelæg­ gelser til følge. Cirkulæret fortsætter med en redegørelse for hvilke tiltag, der vil være passende for at sikre kirke­ bøgerne imod ødelæggelse. Året før i november 1943 havde det været nødvendigt for kirkeministeriet at udsende et cirkulære til Biskopperne "om visse Ægtevielser”. Her er det ikke ministeriet, der her­ sker over kirken, men omstændighe­ derne der har taget over, når man den 29. November skriver:

19

"Da det maatte ansesfo r nødvendigt, at der tillægges Vielser, somforetages a ftyske Rets- embedsmænd her i Landet under den nuvæ­ rende Besættelse, Gyldighed efter dansk Ret, har Justitsministeriet ved en Lovanordning a f 20.November 1943 bestemtfølgende: "Ægte- kabsstiftende Virkning tillægges Vielser, der her i Landet erforetaget efter 9.april 1940 eller fremtidig foretages a f tyske militære Rets- embedsmænd, som efter tysk Ret gyldigt kan foretage Vielser, saafremt Brudgommen paa Vielsens Tidspunkt henhører til den tyske Vær­ nemagt eller gør Tjeneste i tyske militære Styr­ ker. ” Idet Ministeriet vedlægger detfornødne An- tal Eksemplarer a f nærværende Cirkulære, skal man herved anmode Deres Højærvær­ dighed om at ville gøre Præsterne i det Dem betroede Stift bekendt medforanstaaende Man måtte altså affinde sig med, at besættelsesmagten havde tiltaget sig ret­ ten til at udføre vielser, som også havde retslig gyldighed i landet selvom ægte­ skabet var indgået efter tysk ret. Af samme dato 29. November 1943 ud- udsendes deret Cirkulære til Stiftsøvrig­ hederne og til Overtilsynet for Kirkerne i København og paa Frederiksberg angaa- Luftvæmsforanforanstaltninger i Kirker. "I de Kirker, der ikke efter deres Beskaffen­ hed i sig selv egner sig til Benyttelse som Til­ flugtsrum, maa der drages Omsorg fo r Ind­ retninga f Tilflugtsrum, der kan rumme det Antal Personer, Kirken er beregnetfo r .... Tilflugtsrummets Beliggenhed og nærmeste Vej dertil bør være afmærkede ved Opslag el­ lerpaa anden tydelige Maade .... For hver Kirke skal der være udarbejdet en kort Instruktion fo r de tilstedeværende, angi­ vende hvilke Forholdsregler, der maa iagtta­ ges ved Flyvervarsling (Luftangreb). Instruksen bør være opslaaetpaa enfo r alle tilstedeværende tydelig Maade.

Saafremt Flyvervarsling (I Minuts stigende ogfaldende Sirenetone) indtræfferpaa et tids­ punkt, hvor der ringes med Kirkeklokkerne, indstilles Klokkeringningen straks. Klokkeringningen maa ej hellerpaabegyn­ des under Flyvevarsling. Indtrædelse a fAlarmtilstand (2 Sirenetoner å 22 Sekunders Længde med en kort Pause) medfører derimod ingen Indskrænkning i Klokkeringningen. Saafremt Flyvervarsling (Luftangreb) ind­ træffer under Gudstjenesten, bekendtgøres dettefor de tilstedeværende, og der gives disse Instruks om, hvilke Forholdsregler der bør iagttages, herunder om, hvor Kirkens Tilflugts­ rum, eller hvis saadant ikkefindes, nærmeste offentlige Tilflugtsrum er beliggende. Gudstjenesten kan herefterfortsættes i Kir­ ken under Flyvervarslingsperioden (Luft­ angrebet). Indtrædelse a f Alarmtilstand under Guds­ tjenesten nødvendiggør ikke nogen midlerti­ dig Afbrydelse a fdenne som foran beskrevet''. Det var altså ikke nødvendigt at standse Gudstjenesten ved Luftangreb, Gudstjenesten kunne fortsætte, efter at kirkegængerne var blevet oplyst om hvor Tilflugtsrummet kunne findes. Forklaringen på hvorfor politiet og de kirkelige myndigheder havde besluttet, at det skulle være sådan findes lidt læn­ gere nede i cirkulæret, hvor der står: "Ved Reglernes Affattelse har (man) taget Hensyn til, at et meget stort Antal Kirker, og da navnlig næsten alle de fra Middelalderen stammende, er saaledes beskafne, at de med Hensyn til Sikkerhed mod Sprængstykkerstaar paa Højde med de fleste Tilflugtsrum, og at Indretningen a f særlige Tilflugtsrum i saa- danne Tilfælde ikke er fornøden, ligesom sær­ lig Sikring ad Vinduerne efter Omstændighe­ derne vil kunne undlades. ”

I foråret 1945 da man troede, at 4. maj

20

havde søgt tilflugt i kirken, var der no­ gen, der måtte tage sig af de bange og bekymrede og ikke mindst søge at skaffe hjælp til den gravide kvinde. Else søgte uden held en læge blandt de tilstedeværende. I stedet meldte en sygeplejerske sig til at tage sig af den gravide og trøste de bekymrede. Else gik op i menighedshuset og luk­ kede et vindue op, der vendte ud mod Nansensgade. Herfra kunne hun tale med beboere i ejendommen på den anden side af ga­ den og fortælle de frihedskæmpere, der var kommet til stede om situationen. De bad hende om at fa åbnet porten ind til den lille gård bag kirken, så de kunne komme den vej ind. Else fik fat i kirke­ tjeneren, og porten blev åbnet, men sy­ net af de bevæbnede frihedskæmpere i kirken skabte yderligere uro og bekym­ ring hos dem, der havde søgt at bringe sig i sikkerhed for kuglerne. Efterhånden stilnede skyderiet af, og man forlod kirken i små grupper for med forsigtighed langs husmuren at komme hjem i sikkerhed". Således endte krigen også for Set. Andreas Kirke.

havde gjort en ende på krigen, kom krigen til Set. Andreas Kirke. Vi kender historien, fordi en dame, der har haft en del af sin barndom i sognet nærmere bestemt på hjørnet a f Bar- tholinsgade og Nansensgade lige over for Set. Andreas Kirke, har meddelt et uddrag af hendes fars dagbog fra den 6.maj 1945. Heri fortælles der om de begivenhe­ der, der fandt sted i og omkring kirken, den dag Den Danske Brigade vendte hjem fra Sverige. Else, for det hedder damen, der har meddelt mig, hvad der står i hendes fars dagbog, forlod sine forældres lej­ lighed for at se, hvad der var i gærde i krydset Gothersgade/Farimagsgade. Det blev fortalt, at man ventede, at soldaterne fra Sverige ville køre denne vej forbi, og at man havde taget opstil­ ling for at hylde dem. Jublen var stor, da de nåede frem til krydset, men plud­ selig blev de beskudt fra hustagene. Soldaterne sprang af vognene og be­ gyndte at skyde op ad husene efter de Hipoer, der havde anbragt sig på taget af ejendommen skråt over for kirken. Der blev vild forvirring blandt de for­ sam lede mennesker, som søgte at komme ind i kirken ad en sidedør for at søge tilflugt i kirken. Dagbogen fortæller: "Mange var dybt bevægede, faldt i hin­ andens Arme i Graad, en gravid Kvinde fik ofidt. I det virvar der opstod, efter at man på grund a f skyderiet ude på gaden

21

Studenterpræsten og studenter­ menigheden ved Set. Andreas Kirke

75% som studenterpræst. I løbet af de første år fik vi tillige ansat en akade­ misk medarbejder på halvtid og vi fik også etableret en lille bestyrelse, som sammen med præsten og den akademi­ ske medarbejder tilrettelægger vores aktiviteter. Set. Andreas kirke havde nok håbet, at der ville komme en studenterme­ nighed til huset med meget liv til følge, men da studenterpræstefunktionen var nyoprettet, eksisterede der ikke nogen egentlig studentermenighed. Det har også siden vist sig vanskeligt at etab­ lere en traditionel studentermenighed. De studerende er i dag meget målret­ tede og prioriterer deres tid meget nid­ kært. De vælger de ting ud som de sy­ nes er spændende og fravælger resten. Det kan godt være en gudstjeneste eller et a f vores andre arrangementer som vælges den ene uge, men den næste kan det være noget helt andet. Denne zappermentalitet kalder ikke på en traditionel menighedsstruktur, men på en mere løs struktur, hvor de studerende kan være med, hvis og når de har lyst. Selvom det således har vist sig vanskeligt at få en gruppe af stude­ rende til jævnligt at komme i Set. An­ dreas og føle sig hjemme der, så har der været en hel del studerende i for­

Den 1. juni 1999 blev jeg ansat og den 2. søndag i trinitatis blev så jeg indsat af domprovst Anders Gadegaard som sognepræst ved Set Andreas kirke med særlig forpligtelse til at varetage funk­ tionen som studenterpræst ved de na­ tur- og sundhedsvidenskabelige fakul­ teter ved Københavns universitet. Set. Andreas Kirke havde ikke haft en studenterpræst før og det havde det natur- og sundhedsvidenskabelige fa­ kultet heller ikke. Stillingen var blevet oprettet fordi særligt det naturvidenska­ belige fakultet havde ønsket ”en bedre gejstlig betjening” . De havde før d. 1. juni 1999 måttet nøjes med studenterpræsten ved Trini­ tatis, der udover de to nævnte fakulte­ ter også skulle betjene det teologiske, det samfundsvidenskabelige og det ju ­ ridiske fakultet. Så i praksis havde det natur- og sundhedsvidenskabelige fa­ kultet ikke haft en studenterpræst før. Studenterpræsten ved Trinitatis og stu­ dentermenigheden sammesteds havde tidligere forsøgt at få oprettet en ekstra studenterpræstestilling, så de havde straks aktivt støttet ønsket fra fakulte­ tet. Biskop Erik Norman Svendsen havde da fundet midler til stillingen og den blev da knyttet til Set. Andreas kirke med en kvote på 25% som sognepræst og

22

bindelse med de arrangementer vi har afholdt. Der kommer også ind imellem studerende til de almindelige gudstjene­ ster, og der har været studerende, som har faet deres børn døbt af studenter­ præsten i Set. Andreas, ligesom der også er planlagt nogle bryllupper. Dertil kom­ mer at studenterpræsten i stigende grad bruges som sjælesørger. I de næsten to år som studenterpræ­ sten og ''menigheden” har eksisteret ved

Set. Andreas kirke har jeg som præst været glad for tilknytningen til Set. An­ dreas. Og flere studerende har udtalt sig an­ erkendende om de flotte lokaler. Alt i alt er vi meget glade for at høre til Set. Andreas og vi håber at vi i fremtiden vil blive endnu gladere for Set. Andreas Kirke og kan bidrage til at gøre den til et levende og spændende sted at være. Studenterpræst Nicolai Halvorsen

23

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker