545388871

Hvor stærkt dette overopsyn kom til at virke ved Set.Andreas Kirke er van­ skeligt at sige, men kirken havde i mange år ud over et menighedsråd Kø­ benhavns Magistrat som et overtilsyn og dertil en bestyrelse som et resultat af at kirke delvist var et kommunalt pro­ jekt. Samtidig med de principielle overve­ jelser diskuterede man hvor stort et bi­ drag, de enkelte parter skulle yde. I borgerrepræsentationen var der som sagt stillet det forslag, at kommunen ydede 120 000 kr. ligningsmidler til byg­ geriet, men heroverfor blev det hævdet, at det ikke kunne være rimeligt, at kom­ munen skulle yde mere end 50.000 kr., det samme beløb, som staten var villig til at støtte projektet med. Dels var 120.000 kr. mange penge, dels forekom det at være alt for dyrt et projekt at ville bygge en kirke til over 300.000 kr., hvilket var en hel del mere, end det havde kostet at bygge Matthæus- kirken på Vesterbro, Hellig Kors Kirke på Nørrebro og Skt. Jacobs Kirke på Østerbro. De havde hver havde haft en byggepris på mellem 250.000 og 275.000 kr.. Spørgsmålet, om hvorvidt det var en stor eller lille kirke, man burde bygge, delte Indre Mission op i Københavns Indre Mission og Indre Mission i resten af landet. For Københavns Indre Mission at se var det store, monumentale kirker, der var brug for. Steder hvor folket kunne samles, og som kunne være udgangs­ punkt for det kirkepolitiske og sociale

munen og folkekirken blev drøftet, og mange fandt, at man skulle holde dem adskilt. Folkekirken modtog økonomisk støtte fra staten, og præsterne modtog betaling for de kirkelige handlinger, men nogen egentlig kirkeskat var der ikke tale om, det gamle tiendesystem fun­ gerede ikke længere, men var kun del­ vist blevet afløst af noget nyt. Staten havde i 1893 i forbindelse med finanslovsdebatten tilkendegivet, at man ville deltage i kirkebyggeriet i byen ved at foreslå, at staten over en 10-årig periode ydede 24.000 kr. pr. år til det københavnske kirkebyggeri, mod at Københavns kommune stillede grunde til rådighed, eller - hvis det ikke kunne lade sig gøre - støttede byggeriet øko­ nomisk. Der rejste sig en voldsom debat om kommunernes medfinansiering af kir­ ker, og argumenterne gik på kryds og tværs af kirkelige og politiske tilhørs­ forhold. Således gjorde præsten H. Ussing sig til talsmand for, at kommunen ikke skulle blande sig i kirkebyggerier, det måtte være staten og de frivillige bi­ drag fra borgerne, der skulle være det økonomiske grundlag at rejse kirker på. For modstanderne var det en kær­ kommen udtalelse fra en kirkens mand, selv om den nok fra hans side var ud­ tryk for et ønske om at undgå kom­ munalpolitisk indblanden i de kirkelige forhold. Man ønskede ikke at kirkerne skulle have et kommunalt overopsyn.

Det kom ikke desto mindre.

11